Vidensbaseret praksis i Socialforvaltningen

Begrebet evidens introduceres kort og herefter gives en foreløbig status på udbredelsen af vidensbaseret praksis i Socialforvaltningen. Til slut opstilles forslag til, hvordan der kan arbejdes videre for at udbrede vidensbaseret praksis i forvaltningen.

Indstillingen følger af det vedtagne medlemsforslag om evidensbaseret praksis i Socialforvaltningen, der blev stillet af Socialdemokraterne 21.03.12:

"Socialudvalget pålægger Socialforvaltningen at udarbejde forslag til, at forvaltningen indhenter viden om, hvordan evidensbaseret praksis udvikles og implementeres i forvaltningens ydelser, samt at forvaltningen fremlægger finansiering og tidsplan for udførelse."

Det indstilles

1. At Socialudvalget tager den fremlagte status for vidensbaseret praksis i Socialforvaltningen til efterretning.

Der er de sidste år kommet et øget fokus på evidens- og vidensbaseret arbejde på socialområdet. Det er også tilfældet i Socialforvaltningen. For at sikre, at der fremadrettet skabes de bedste resultateter for Socialforvaltningens borgere, er det vigtigt at vide, hvor langt forvaltningen er kommet med at udbrede den evidens- og vidensbaserede praksis, og hvor der med fordel kan sættes et yderligere fokus for at udbrede denne praksis. Derfor har Socialforvaltningen udarbejdet:

• En kort introduktion til, hvordan forvaltningen forstår evidens- og vidensbaseret praksis.
• En mindre kortlægning af den vidensbaserede praksis i forvaltningen.
• Forslag til hvordan der kan arbejdes videre med at udbrede den vidensbaserede praksis i forvaltningen.

Nedenfor ridses de overordnede pointer op og i bilag 1 gennemgås de i dybden.

Hvad indebærer en evidens- og vidensbaseret praksis
Socialforvaltningen ønsker at arbejde ud fra 'den aktuelt bedste viden' om, hvad der virker. Dvs. den bedste tilgængelige viden om, hvad der skaber de ønskede forandringer og resultater for borgerne. Dette kan betegnes som at arbejde vidensbaseret. Denne viden kan både være bragt til veje gennem videnskabelige forsøg, systematiske forløbsundersøgelser og monitorering, systematiske vidensopsamlinger, evalueringer, casestudier og erfaring fra praksis. En del af denne viden kan endvidere betegnes som værende evidensbaseret. Det gælder den viden, hvor det er veldokumenteret, at der er en effekt af indsatsen.

Arbejdet med at udbrede den vidensbaserede praksis i Socialforvaltningen består af to elementer: A) opfølgning på effekten af egen indsats og B) brug af viden om effekt. De to elementer udfoldes i det nedenstående skema.

Idealmodel for vidensbaseret praksis
A. Opfølgning på effekten af egen indsats	1	Der er opsat mål og formuleret en forandringsteori for indsatsen.
	2	Kortsigtede resultater/effekter af eget arbejde dokumenteres.
	3	Langsigtede resultater/effekter af eget arbejde dokumenteres.
	4	Der foregår en systematisk refleksion over effekter af egne indsatser og effekterne sammenholdes med de opsatte mål.
B. Brug af viden om effekt	1	Der er et velbeskrevet vidensgrundlag og en velbeskrevet metode for indsatsen.
	2	Der arbejdes løbende på at opkvalificere den viden, der arbejdes ud fra og her tilstræbes det, at der sker en bevægelse op ad evidensstigen i vidensgrundlaget.
	3	Ideelt arbejdes der evidensbaseret. Dvs. ud fra viden om veldokumenterede effekter af konkrete indsatser.

At have en vidensbaseret praksis kræver, at den viden, der eksisterer, kan omsættes til at fungere i den daglige praksis. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen også sætter fokus på, hvad der skal til, for at sikre god implementering, bl.a. gennem opsamling af læring fra praksis om hvornår og hvordan implementering lykkes.

Udbredelsen af vidensbaseret praksis i Socialforvaltningen
Forvaltningen har lavet en mindre kortlægning af den vidensbaserede praksis. Kortlægningen er hovedsageligt foretaget fra centralt hold på baggrund af den opstillede idealmodel for vidensbaseret praksis. Herudover er der indhentet information fra myndighedscenteret på børneområdet (BFCK) og fra centrene på voksenområdet. Der er tale om en grovkornet kortlægning, som er koncentreret om de overordnede linjer for den vidensbaserede praksis i forvaltningen lige nu.

Kortlægningen viser, at børneområdet og misbrugsområdet er længst med den vidensbaserede indsats. Samtidig er der i højere grad fokus på viden om effekter inden for de sundhedsfaglige dele af indsatserne end de pædagogiske.

Nedenfor viser de to skemaer et oprids af kortlægningen opdelt på idealmodellens parametre samt på de enkelte målgrupper. Institution/tilbud er der hvor indsatserne til børnene/borgerne gives, mens myndighed er der, hvor sagsbehandling og visitation foretages.

Opfølgning på effekten af egen indsats 

	Børn		Voksen
	Institutioner	Myndighed	Tilbud	Myndighed
Der er opsat mål og formuleret en forandringsteori for indsatsen.	Der arbejdes med at opsætte mål for den enkelte borger/barn i sociale handleplaner, opholdsplaner og udviklingsplaner. Herudover er der på forvaltningsniveau opsat mål for det enkelte områdes indsats i målgruppestrategien og for forvaltningens samlede indsats gennem pejlemærkerne.
	For det store flertal  af indsatserne er der udviklet forandringsteorier, der, gør det muligt systematisk at kobler målene på institutionsniveau med, hvilke konkrete indsatser dette forudsætter.	Der er ikke udarbejdet forandringsteorier.	På en lille del af udsatteområdet er udviklet forandringsteorier, mens resten af voksenområdet ikke har gennemført dette.	Der er ikke udarbejdet forandringsteorier.
Kortsigtede resultater/effekter af eget arbejde dokumenteres.	Dokumentation af effekten af indsatsen på kort sigt sker i dag kun for få af indsatserne i forvaltningen. Når Forandringskompasset er fuldt i brug, vil der løbende blive målt på effekten af indsatserne. Brugen af Forandringskompasset er i gang på børne-, misbrugs- og udsatteområdet, mens handicap og psykiatri går i gang i løbet af de næste måneder.
Langsigtede resultater/effekter af eget arbejde dokumenteres.	Dokumentation af effekter på langt sigt sker stort set ikke i dag. Forandringskompasset vil bidrage med måling af den løbende effekt af vores indsats, mens borgerne fortsat modtager ydelser i socialforvaltningen. Herudover er der stadig et uopfyldt behov for at kunne følge effekter af indsatserne efter, at indsatserne fra Socialforvaltningen er ophørt. Her har forvaltningen taget første skridt med baselineundersøgelsen på børneområdet i 2009.
Der foregår en systematisk refleksion over effekter af egne indsatser og effekterne sammenholdes med de opsatte mål.	Til Forandringskompasset udarbejdes et dialogkoncept, der sikrer en løbende refleksion over de målte effekter.  Refleksion over effekter efter borgeren har afsluttet kontakt med SOF vil stadig mangle, da data mangler.

Brug af viden om effekt

	Børn		Voksen
	Institutioner	Myndighed	Tilbud	Myndighed
Der er et velbeskrevet vidensgrundlag og en velbeskrevet metode for indsatsen.	Delvist.Der er et pædagogiske grundlag, men der er forskel på,  hvor velbeskrevet selve behandlingsindsatsen er, samt i hvilket et omfang denne bygger på dokumenterede effekter.	ja, ift. metoderne, men kun delvist ift. vidensgrundlaget.	Forvaltningen vurderer, at ca. halvdelen af de voksne borgere, der er i kontakt med Socialforvaltningen, får en indsats, der har et velbeskrevet vidensgrundlag og en velbeskrevet metode som grundlag.  Fremadrettet vil arbejdet med kvalitetsmodel og akkreditering sikre, at der er velbeskrevet metode og vidensgrundlag på døgntilbud på voksenområdet.	Delvist. Der er velbeskrevne metoder, men i praksis benyttes de ikke systematisk.
Der arbejdes løbende på at opkvalificere den viden, der arbejdes ud fra og det tilstræbes her, at der sker en bevægelse op ad evidensstigen i vidensgrundlaget.	Ja, men det sker ikke systematisk på alle institutioner.	Der sker en systematisk  opkvalificering af alle medarbejdere inden for sagsbehandlings-metoder og  løsningsfokuserede metoder.	For nogle tilbud. Er mere udbredt inden for misbrug og psykiatri hvor det gælder for indsatser til mellem en tredjedel og halvdelen af borgerne, og mindre udbredt inden for handicap og hjemløse, hvor det gælder for indsatser for mellem en femtedel og en tredjedel af borgerne.	Delvist. Det sker ikke systematisk for nuværende, men der er et øget fokus på vidensbaserede indsatser.
	Herudover modtager medarbejderne i SOF løbende efteruddannelse, der opkvalificerer deres viden inden for forskellige dele af deres fagområde.
Ideelt arbejdes der evidensbaseret. Dvs. ud fra viden om veldokumenterede effekter af konkrete indsatser.	Det vurderes, at omkring en tredjedel af dag- og døgntilbuddene arbejder med evidensbaserede metoder og programmer, (hovedsageligt dagtilbud, men også døgntilbud), mens det kun gælder for en mindre del af de rådgivende og forebyggende forløb.	Selve myndighedarbejdet er ikke evidensbaseret, men en række af de rådgivende forløb, der er knyttet til BFCK er evidensbaserede.	Der arbejdes kun i begrænset omfang evidensbaseret i de indsatser, der gives til de voksne borgere. På misbrugsområdet vurderes det at gælde for indsatser for ca. en tiendedel af borgerne, mens det inden for psykiatri, hjemløse og handicap vurderes at gælde for få procent af borgerne.	Selve myndighedarbejdet er ikke evidensbaseret.

Forslag til styrkelse af den vidensbaserede praksis
Udvalget har udbedt sig forslag til, hvordan den vidensbaserede praksis i forvaltningen udvikles. De gives her.

Styrkelse af opfølgning på effekten af egen indsats

1. Udvikling af forandringsteorier for tilbud på voksenområdet
Erfaringer fra børneområdet har vist, at forandringsworkshops, hvor tilbuddene udvikler forandringsteorier er en god metode til at sikre en kobling af mål med konkrete indsatser på intitutions/tilbudsniveau. Det vil derfor være givtigt også at gennemføre dette på voksenområdet. Arbejdet kan kobles til arbejdet omkring kvalitetsmodel og akkreditering.
 
2. Pilotprojekt om brug af forløbsdata fra Danmarks Statistik til at følge effekterne af forvaltningens indsatser på længere sigt
Ved at sammenkøre vores egne data med andre registre vil vi få viden om, hvordan indsatserne virker på langt sigt, også efter at indsatsen i forvaltningen er stoppet. Det kan fx være oplysninger omkring selvforsørgelse og kriminalitet hos de pågældende borgere. Piloten vil bygge oven på en tidligere foretaget baselineundersøgelse på børneområdet, der var det første tiltag i retningen af at følge de langsigtede effkter af vores indsats.

Styrkelse af brug af viden om effekt

3. Mere vidensbaseret indsats for psykisk skrøbelige unge
Psykisk sårbare unge, er en af de grupper inden for børneområdet, hvor indsatsen med fordel kan tilføres mere viden. Derfor ønsker forvaltningen at indsamle udenlandske erfaringer med evidensbaseret behandling af unge med mindre alvorlige psykiske lidelser som fx depression. Og vil herefter udvikle og afprøve en evidensbaseret metode til forebyggende behandling af psykisk skrøbelige unge.

4. Evidens i kontaktpersonsarbejdet på herberger og krisecentre
Der er kun få evidensbaserede programmer rettet direkte mod hjemløse eller voldsramte kvinder, men der er en længere tradition for at forske i effekten af relationsarbejdet,og der foreligger meget viden om hvilke elementer i relationsarbejdet, der har afgørende betydning for en virkningsfuld indsats. Det foreslås derfor at gøre brug af denne viden gennem, at udvalgte tilbud indgår i en dialog, test og evaluering af organisering og tilrettelæggelse af kontaktpersonrollen på herberger og krisecentre.

5. Forsøg med intensiv indsats i form af schematerapi
Terapiformen Schematerapi har vist gode effekter ift. at hjælpe borgere med personlighedsforstyrrelse i en række effektstudier i Holland. Samtidig er en stor del af de hjemløse i København psykisk syge. Det foreslås derfor at afprøve schematerapi i København over for hjemløse borgere med personlighedsforstyrrelse.

6. Opsamling af implementeringserfaringer fra nuværende evidensprogrammer.
En faglig kvalificeret evaluering af alle forvaltningens igangværende implementeringer af evidensbaseret indsatser vil give viden om de specifikke forholde der gælder ift. implementering af evidens i Socialforvaltningen. På baggrund af evalueringen kan der derfor udvikles et kursers som uddanner medarbejdere til at arbejde mere kvalificeret med evidensbaseret indsatser.

7. Overblik over udbredelsen af vidensbaseret praksis på voksenområdet
Det foreslås, at der sker en systematisering af data om brugen af viden på voksenområdet. Denne data vil tilgå gennem akkrediteringsprojektet, men der er behov for arbejdstimer til at gennemgå og systematisere data. Ud fra den systematiserede data kan nærmere udpeges, hvor der er brug for at styrke vidensfokuset, og hvem der har gode erfaringerr med brug af viden, som kan inspirere andre.

Dette er et estimat over udgifterne for de foreslåede aktiviteter, såfremt de vælges igangsat.

Tabel 1. Serviceudgifter

	1.000 kr. – 2013 p/l	2013	2014	2015	2016
	Serviceudgifter
1	Forandringsteoriworkshops på voksenområdet	1.508	78	-
2	Pilot om brug af forløbsdata fra Danmarks Statistik, som bygger oven på baselineundersøgelsen	444	-
3	Mere vidensbaseret indsats for psykisk skrøbelige unge	2.000	2.000	-
4	Evidens i kontaktpersonarbejdet på udsatteområdet	433	-	-
5	Forsøg med intensiv indsats i form af schematerapi (en evidensbaseret indsats)	600	1.800	1.600	1.600
6	Opsamling af implementeringserfaringer ift. evidens i SOF	806	806	-
7	Overblik over udbredelse af vidensbaseret praksis på voksenområdet	91	182	-
	Serviceudgifter i alt	5.882	5.576	1.600	1.600

De foreslåede tiltag for at styrke den evidens- og vidensbaserede praksis i Socialforvaltningen vil kunne bringes ind i budgetprocessen for budget 2013.

Indstillingen blev godkendt.