Socialudvalgets juliprognose 2012
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. juli 2012
Problemstilling
Socialudvalget skal ifølge cirkulæret for budgetopfølgning 2012 aflevere regnskabsprognose pr. juli til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune.
Løsning
Socialforvaltningen forventer efter forventede overførsler til 2013 balance på servicedriften i regnskab 2012. Før forventede overførsler til 2013 forventes et mindreforbrug på 2,7 mio. kr.
På området for overførsler mv. (det lovbundne område) forventes et mindreforbrug på 65,5 mio. kr. På anlæg forventes balance i regnskab 2012. Før eventuelle budgetoverførsler til 2013 forventes der på finansposter et mindreforbrug på 64,1 mio. kr. For finansposter forventes mindreforbruget overført til 2013, og der forventes på den baggrund balance efter overførsler.
Tabel 1. Forventet regnskab 2012 pr. juli 2012, mio. kr. |
|||||||
Bevilling |
Korrigeret budget 2012 |
Forventet regnskab 2012 |
Forventet afvigelse* |
Forventede budget-korrektioner** |
Forventet afvigelse efter korrektioner* |
Forventet overførsel til 2013/ tilbageførsel til kassen |
Forventet afvigelse efter forventet overførsel til 2013* |
Servicedrift, i alt |
4.983,5 |
4.984,0 |
-0,5 |
3,3 |
2,7 |
2,7 |
0,0 |
Børnefamilier med særlige behov |
1.378,7 |
1.367,8 |
10,9 |
-4,3 |
6,6 |
3,2 |
3,4 |
Hjemmepleje |
20,3 |
20,3 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Hjemmepleje |
302,3 |
305,0 |
-2,6 |
-0,2 |
-2,9 |
0,0 |
-2,9 |
Borgere med sindslidelse |
734,2 |
741,8 |
-7,6 |
3,2 |
-4,4 |
1,6 |
-6,0 |
Udsatte voksne |
468,5 |
467,3 |
1,3 |
-3,3 |
-2,0 |
-2,0 |
0,0 |
Borgere med handicap |
233,9 |
233,8 |
0,1 |
1,0 |
1,1 |
0,0 |
1,1 |
Borgere med handicap |
1.531,8 |
1.528,2 |
3,6 |
0,6 |
4,2 |
0,0 |
4,2 |
Tværgående opgaver og administration |
313,7 |
319,9 |
-6,2 |
6,2 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Overførsler mv., i alt |
1.586,1 |
1.522,8 |
63,3 |
2,2 |
65,5 |
0,0 |
65,5 |
Borgere med sindslidelse |
132,9 |
133,6 |
-0,7 |
0,7 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Efterspørgselsstyrede overførsler |
1.453,2 |
1.389,2 |
64,0 |
1,5 |
65,5 |
0,0 |
65,5 |
Anlæg, i alt |
160,9 |
65,9 |
95,0 |
-95,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Finansposter, i alt |
76,1 |
53,5 |
22,6 |
41,6 |
64,1 |
64,1 |
0,0 |
*Mindreforbrug er angivet med positivt fortegn. Merforbrug er angivet med negativt fortegn. |
|||||||
**Primært bevillingsmæssige ændringer pr. august |
|||||||
Note: Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer i tabellen stemmer på decimaler. |
Det forventede driftsresultat, hvor der forventes balance på den samlede driftsramme, er et nettoresultat, som dækker over, at der på nogle områder forventes mindreforbrug, mens der forventes merforbrug på andre.
Bevillingsområdernes forventede afvigelser på servicedriften efter korrektioner (jf. tabel 1)
På bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov forventes et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. Heraf forventes 3,2 mio. kr. overført til 2013. Det resterende mindreforbrug på 3,4 mio. kr. skyldes primært mindre brug af socialpædagogiske opholdssteder end budgetteret. En del af mindreforbruget blev reduceret via balancesagen i forbindelse med aprilprognosen, men der forventes nu et større fald i antallet af anbragte på socialpædagogiske opholdssteder end forventet i aprilprognosen. Faldet i antal anbragte på socialpædagogiske opholdssteder skal ses i sammenhæng med, at der er merforbrug på køb af døgninstitutionspladser.
På Hjemmeplejeområdet forventes et merforbrug på 2,9 mio. kr. Merforbruget knytter sig til det demografiregulerede område og skyldes primært et merforbrug på sygeplejen. Det skyldes primært en stigning i den lægeordinerede behandling, som hjemmesygeplejen skal levere. Socialforvaltningen har fokus på at effektivisere hjemmesygeplejens Bruger Tid Procent (BTP), men tilgangen af nye opgaver overstiger effekten af de igangsatte initiativer. Merforbruget modsvares til dels af et mindreforbrug vedr. kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning.
På bevillingsområde Borgere med sindslidelse forventes et merforbrug på 6,0 mio.kr. efter overførsler til 2013. Denne forventning knytter sig primært til Tryghedsplanen, hvor der forventes merforbrug. Socialforvaltningen vil frem mod oktoberprognosen 2012 gennemgå projektet. På den baggrund vil forvaltningen håndtere de budgetmæssige udfordringer i sagen Budget i balance forlængelse af oktoberprognosen.
Bevillingsområdet Udsatte Voksne udviser efter forventede overførsler til 2013 balance. Den forventede balance er udtryk for en række forventede mer- og mindreforbrug. Mindreforbrug skyldes primært alkohol- og misbrugsbehandling, som modsvares af et merforbrug, som primært skyldes varige udfordringer vedrørende herberger og kvindekrisecentre, hvilket er en konsekvens af, at antallet af købte pladser er højere end budgetteret.
På Handicapområdet forventes et samlet mindreforbrug på 5,3 mio. kr. Denne forventning er sammensat af et mindreforbrug på det rammebelagte område på 1,1 mio. kr. og et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på det demografiregulerede område. Det forventede mindreforbrug på det rammebelagte område skyldes et forventet mindreforbrug i 2012 på BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance). Mindreforbruget på det demografiregulerede område er primært en konsekvens af et mindreforbrug på køb og salg af ophold- og døgntilbudspladser. Omvendt er der et merforbrug på forebyggende foranstaltninger, da foranstaltninger prioriteres frem for anbringelse. Derudover er der er mindreforbrug på hjælpemidler på trods af en budgetreduktion i sagen Budget i balance på baggrund af aprilprognosen. Køb og salg af pladser på bo- og dagtilbudsområdet viser stort set balance. Dette skyldes ligeledes sagen om Budget i balance, hvor det forventede mindreforbrug blev omplaceret således at det dækkede ind for udfordringer på andre aktiviteter og bevillinger. Mindreforbruget på køb og salg af pladser skyldes primært eftervirkninger af et stort mindreforbrug i 2011, som har resulteret i et lavt indgangsniveau til 2012. Dette giver sig udtryk i et forventet mindreforbrug grundet lavere aktivitet set i forhold til den budgetterede aktivitet. På trods af dette, er det dog forventningen, at der vil ske en aktivitetsstigning i 2012 set i forhold til regnskabsresultatet. Dette vil sikre det rette indgangsniveau i 2013.
På bevillingsområdet Tværgående opgaver og administration forventes balance.
Uddybende forklaringer på de enkelte bevillingsområders afvigelser på hovedaktiviteter fremgår af bilaget Uddybende prognoseforklaringer.
Under styringsområdet Overførsler mv. ligger to bevillingsområder; Borgere med sindslidelse og Efterspørgselsstyrede overførsler.
På bevillingsområdet Borgere med sindslidelse forventes balance på udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter, som betales til Regionen.
På bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede overførsler forventes et mindreforbrug på 65,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug på førtidspension og sociale formål. Samtidig er der i nettoafvigelsen på bevillingsområdet indeholdt en forventet mindreindtægt på refusion for særligt dyre enkeltsager, jf. afsnittet om særligt dyre enkeltsager neden for. Mindreforbruget på førtidspension skyldes et lavere aktivitetsniveau end forudsat i budget 2012.
Indtægtsbudgettet til refusion for særligt dyre enkeltsager lå tidligere på de enkelte bevillingsområder under servicerammen, men er fra 2012 og frem flyttet til bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede overførsler (styringsområdet overførsler mv.). Socialforvaltningen forventer i 2012 ikke at kunne indhente de budgetterede indtægter i refusion for særligt dyre enkeltsager. Der forventes en mindreindtægt på ca. 14 mio. kr. Årsagen er primært et resultat af, at Socialforvaltningens enheder – i højere grad end tidligere år – er blevet bedre til at udnytte ressourcerne ved bl.a. at finde billigere tilbud til den enkelte borger. Herved reduceres refusionindtægten, hvorfor det ikke er muligt hjemtage de budgetterede indtægter. Området er indmeldt som risikoområde i forhold til Økonomiudvalgets opfølgning på risikoområder, og forventes i 2012 håndteret indenfor rammen under bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede overførsler.
På Anlæg forventes balance i regnskab 2012.
På Finansposter forventes et mindreforbrug på 64,3 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært deponering samt reserveret grundkapital til Landsbyggefonden. Mindreforbruget forventes overført til 2013, og der forventes på den baggrund balance efter overførsler.
Uddybende forklaringer på de enkelte bevillingsområders afvigelser på hovedaktiviteter fremgår af bilaget Uddybende prognoseforklaringer.
Kvartalsvis opfølgning på det specialiserede socialområde
Ved Kommuneaftalen for 2010 blev det aftalt, at kommunerne skal lave en kvartalsvis opfølgning på det specialiserede socialområde. Økonomiforvaltningen indsender opfølgningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den kvartalsvise opfølgning på socialområdet er vedhæftet som bilag til juliprognosen.
Halvårsregnskab 2012
Fra 2011 blev der i styrelsesloven indarbejdet et krav til kommunerne om udarbejdelse og rapportering af et halvårsregnskab pr. 30. juni. Formålet var at give Økonomi- og Indenrigsministeriet bedre opfølgning på service- og anlægsudgifter, som indgår i aftalen ml. KL og regeringen. Halvårsregnskabet udarbejdes af Økonomiforvaltningen på baggrund af bidrag fra de øvrige forvaltninger. Socialforvaltningens bidrag er vedhæftet som bilag.
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
Efter Socialudvalgets behandling af prognosen forelægges Økonomiudvalget en samlet prognose for hele kommunen.
Anette Laigaard
/ Anders Kirchhoff
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.