Kvindehjemmets opsigelse af driftsoverenskomsten med Københavns Kommune
Indstilling og beslutning
- at Socialudvalget tager nedenstående redegørelse for økonomiske konsekvenser forbundet med Kvindehjemmets opsigelse af deres driftsoverenskomst med Københavns Kommune pr. 1. januar 2013 tages til efterretning,
- at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningens budgetnotat om håndtering af de skitserede økonomiske konsekvenser forbundet med Kvindehjemmets opsigelse af deres driftsoverenskomst med Københavns Kommune (jf. bilag 1) indgår i budgetforhandlingerne, og
- at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen efter budgetforhandlingerne for 2013 forelægger udvalget et endeligt forslag til håndtering af de skitserede økonomiske konsekvenser forbundet med Kvindehjemmets opsigelse af driftsoverenskomsten med Københavns Kommune.
Problemstilling
Det selvejende krisecenter Kvindehjemmet har i foråret 2012 opsagt deres driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af 2012. Socialforvaltningen har siden opsigelsen været i løbende kontakt og forhandlinger med Kvindehjemmets bestyrelse om muligheden for at videreføre samarbejdet mellem forvaltningen og Kvindehjemmet. Det er dog indtil videre ikke lykkedes at nå til enighed om et fremtidigt samarbejde på grund af store uoverensstemmelser om økonomien i en ny overenskomst. Forvaltningen må derfor nu regne med, at samarbejdet ophører pr. 1. januar 2013.
Kvindehjemmet begrunder opsigelsen af driftsoverenskomsten med, at de ikke mener at kunne udøve kvindekrisecenterfunktioner på et acceptabelt serviceniveau indenfor den nuværende bevillingsramme. Kvindehjemmet har i forlængelse heraf stillet krav om, at deres nuværende økonomiske ramme svarende til en pladspris på 567 kr. pr. døgn skal hæves til en pladspris på 1.524 kr., hvis samarbejdet med forvaltningen skal videreføres. Kvindehjemmet oplyser, at en betragtelig del af den øgede takstbetaling skal dække finansiering af huslejebetaling på markedsvilkår, vedligeholdelsesudgifter, ekstraordinære udgifter til indretning, henlæggelser til konsolidering, 10 % lønstigning til personalet m.v. Alt sammen merudgifter, som efter forvaltningens vurdering ikke kommer borgeren til gode i form af serviceforbedringer, og som forvaltningen ikke finder rimelige set i forhold til standarden på de øvrige krisecentre, forvaltningen ejer eller har en samarbejdsaftale eller en driftsoverenskomst med (se en uddybet beskrivelse af Kvindehjemmets krav i bilag 2).
Socialforvaltningen forventer, at Kvindehjemmet søger om at fortsætte som krisecenter efter opsigelsen af driftsoverenskomsten. I følge lovgivningen er Socialforvaltningen også forpligtet til at godkende Kvindehjemmets ansøgning, hvis krisecentret opfylder lovgivningens bestemmelser. Krisecenterområdet er reguleret ved selvhenvenderprincippet, hvilket betyder, at borgeren selv kan henvende sig på et krisecenter og blive indskrevet af krisecentrets leder i første omgang uden kommunens medvirken. Som udgangspunkt er kommunen efterfølgende forpligtet til at afholde udgiften for krisecenteropholdet. Alt andet lige forventer Socialforvaltningen, at der fortsat vil være københavnske kvinder, der vil henvende sig til Kvindehjemmet efter opsigelsen af driftsoverenskomsten.Socialforvaltningen benytter i dag 36 af Kvindehjemmets i alt 47 pladser. Takststigningen på Kvindehjemmet pr. 1. januar 2013 vil pålægge forvaltningen en betragtelig merudgift fra 2013 og frem, hvis forvaltningen ikke pr. 1. januar 2013 finder et billigere alternativ, end de 36 pladser på Kvindehjemmet.
Løsning
Det er efter gentagne forhandlingsmøder med Kvindehjemmet forvaltningens vurdering, at det ikke er muligt at nå til enighed om en fremtidig driftsoverenskomst mellem forvaltningen og Kvindehjemmet (se bilag 3 for en fuld oversigt over forhandlingsforløbet med Kvindehjemmet). Årsagen er, at Kvindehjemmets bestyrelse under forhandlingerne i foråret 2012 har fastholdt et krav om en forhøjelse af deres budget med 14,4 mio. kr. til samlet 22,2 mio. kr. om året mod 7,8 mio. kr. i dag.
Kvindehjemmets budgettilførsel siges i hovedtræk at skulle dække følgende udgifter:
Merudgift, løn |
4,1 mio. kr. |
Merudgift øvrige udgifter (heraf merudgifter til huslejeudgifter på 2,5 mio. kr.) |
8,8 mio. kr. |
Mistet indtægt ved beboeres opholdsbetaling |
1,5 mio. kr. |
I alt |
14,4 mio. kr. |
Som det ses af opgørelsen, skal en betragtelig del af budgettilførslen finansiere en huslejeforøgelse, herunder løbende henlæggelser til renovering af bygningen. Forvaltningen betragter dette som et reelt brud på en aftale, der blev indgået mellem Kvindehjemmet og forvaltningen forbindelse med renoveringen af Kvindehjemmet nogle år tilbage.
For at maksimere Kvindehjemmets udbytte af et fondsbidrag på 37 mio. kr. til vedligeholdelse af ejendommen og interne ombygninger, accepterede Socialforvaltningen nemlig i 2006, at Kvindehjemmets vedtægter blev ændret, og at Kvindehjemmet i forlængelse heraf blev delt op i to selvejende institutioner:
- Den selvejende institution Kvindehjemmet – S/I Kvindehjemmet, som er et krisecenter med driftsoverenskomst med Socialforvaltningen, og
- Den selvejende institution Jagtvej 153 – S/I Jagtvej 153, som udlejer bygningen til Kvindehjemmet. S/I Jagtvej 153 har til formål at stille husrum til rådighed for og at yde økonomisk støtte til Kvindehjemmet gennem ejerskab af ejendommen Jagtvej 153.
Den nye opdeling betyder, at Kvindehjemmet i dag lejer sig ind i lokaler, som ejes og administreres af den selvejende institution Jagtvej 153.
Ved forvaltningens godkendelse af opsplitningen af Kvindehjemmet i to selvstændige institutioner blev det forudsat, at der var tale om en udgiftsneutral konstruktion for kommunen. Forvaltningen har derfor gjort gældende, at det ved renoveringen af Kvindehjemmet og etableringen af ejendomsselskabet var en forudsætning, at der ikke skete ændringer i huslejen, idet en sådan stigning ikke havde basis i en reel merudgift for institutionen.
Kvindehjemmet har i 2011 afholdt en huslejeudgift på 750 t. kr., mens Kvindehjemmet fremover stiller krav om et budget til husleje på markedsvilkår på 2,7 mio. kr. Hertil kommer budgetterede vedligeholdelsesudgifter på 550 t.kr., som er en post, der ikke indgår i Kvindehjemmets nuværende bevilling, idet forvaltningen giver særskilte ad-hoc bevillinger til særlige vedligeholdelsesarbejder. Dette svarer samlet til en merudgift til husleje på 2,5 mio.kr. I alt summer Kvindehjemmets krav om tilførsel af midler til øvrige udgifter til 8,8 mio. kr. Heri indregnes udover merudgifter til husleje blandt andet også øvrige fleksible udgifter inkl. tolkeudgifter, indregning af underskud fra 2012 samt udgifter til anskaffelser og indretning, jf. beskrivelsen af Kvindehjemmets krav i bilag 2.
Forvaltningen betragter dette krav som et reelt brud på den aftale, der er indgået mellem forvaltningen og Kvindehjemmet i forbindelse med renoveringen af Kvindehjemmet.
Forvaltningen foretog i 2011 på baggrund af Kvindehjemmets henvendelse en udredning af sagen, herunder en vurdering af Kvindehjemmets anslåede behov for midler til vedligeholdelse af deres bygning. Forvaltningen kom i den forbindelse frem til, at der ikke var grundlag for at forhøje Kvindehjemmets huslejebudget til markedsleje, og at der heller ikke var grundlag for en mindre forhøjelse af huslejebudgettet. Det blev samtidig besluttet, at en eventuel regulering af Kvindehjemmets driftsbudget skulle ske i forbindelse med, at forvaltningen i løbet af 2012-2014 implementerer en ny budgetfordelingsmodel for det samlede krisecenterområde. Implementeringen af den nye budgetfordelingsmodel blev påbegyndt den 1. januar 2012.
Forslag til håndtering af økonomiske konsekvenser forbundet med Kvindehjemmets opsigelse af driftsoverenskomsten
Forvaltningen befinder sig i en svær situation som følge af Kvindehjemmets krav til økonomien i en fremtidig driftsaftale. Uanset hvordan forvaltningen handler, vil forvaltningen nemlig som følge af Kvindehjemmets ønsker til en fremtidig økonomi på Kvindehjemmet, blive pålagt en merudgift på krisecenterområdet fra 2013 og frem.
Hvis forvaltningen på den ene side vælger at imødekommet Kvindehjemmets krav til en fremtidig driftsoverenskomst, vil det jf. ovenstående medføre en årlig bruttomerudgift for forvaltningen på 14,4 mio. kr. før modregning af statsrefusion, svarende til 7,2 mio. kr efter statsrefusion.
Forvaltningen har ingen mulighed for at imødekomme dette krav inden for den nuværende budgetramme på området på i alt 45,3 mio. kr. før modregning af statsrefusion. Hvis midlerne til finansiering af Kvindehjemmets forøgede budgetkrav skulle findes indenfor den nuværende budgetramme, ville det svare til, at forvaltningen fx var nødt til at nedlægge krisecentrene Baltic og Den Åbne Dør, svarende til en pladsreduktion på 52 pladser, eller at lukke krisecentrene Garvergården og Egmontgården, svarende til en pladsreduktion på 108 pladser. Det skal understreges, at disse besparelser ikke anses for realistiske, og alene tjener et illustrativt formål.
Hvis forvaltningen på den anden side fastholder, at forvaltningen ikke kan imødekomme Kvindehjemmets krav til en fremtidig driftsoverenskomst, vil forvaltningen blive pålagt en merudgift som følge af køb af ekstra pladser på ”udenbys krisecentre” (forstået som krisecentre, forvaltningen ikke ejer eller har en samarbejdsaftale eller driftsoverenskomst med, herunder Kvindehjemmet pr. 1. januar 2013). Taksten på disse tilbud er typisk to til tre gange højere, end taksten på de krisecentre, forvaltningen ejer eller har en samarbejdsaftale eller driftsoverenskomst med (jf. bilag 4). Socialforvaltningen benytter i dag 36 af Kvindehjemmets i alt 47 pladser. En takststigning på 200-300 % for disse pladser pr. 1. januar 2013 vil pålægge forvaltningen en betragtelig merudgift fra 2013 og frem, hvis forvaltningen ikke pr. 1. januar 2013 finder et billigere alternativ, end de 36 pladser på Kvindehjemmet. Som tidligere nævnt er området reguleret ved selvhenvenderprincippet, og alt andet lige må det forventes, at der fortsat vil være københavnske kvinder, der henvender sig på Kvindehjemmet efter opsigelsen af driftsoverenskomsten.
Forvaltningen har i forlængelse af denne problemstilling udarbejdet et budgetforslag til budgetforhandlingerne for 2013, som skal dæmme op for de økonomiske udfordringer, forvaltningen står overfor pr. 1. januar 2013 som følge af Kvindehjemmets opsigelse af driftsoverenskomsten (jf. bilag 1).
Budgetforslaget indebærer dels, at forvaltningen etablerer 23 nye krisecenterpladser i eksisterende tilbud på herbergs- og krisecenterområdet, som kan drives til en takst i størrelsen af Kvindehjemmets nuværende takst. Det kræver dog en engangsbevilling på 1,2 mio. kr til at etablere og istandsætte pladserne, jf. tabellen nedenfor. Derudover skal der ansættes personale til de nye pladser, og desuden indebærer budgetforslaget, at forvaltningens pladsanvisningsordning på krisecenterområdet udvides med 1 årsværk. Dette for at styrke arbejdet med at sikre, at københavnske kvinder indskrives på forvaltningens egne krisecentre frem for på udenbys krisecentre. 1.000 kr. – 2013 p/l 2013 2014 2015 2016 Serviceudgifter i alt 2.268 2.268 2.268 2.268 Anlægsudgifter i alt 1.183
Derudover indebærer budgetforslaget, at forvaltningen tilføres et årligt budget på krisecenterområdet, hvis formål er at kompensere for den uundgåelige merudgift, forvaltningen pr. 1. januar 2013 bliver pålagt som følge af, at forvaltningen fremadrettet bliver nødt til at købe de skønsmæssigt 13 af forvaltningens nuværende 36 pladser på Kvindehjemmet til en langt højere pris, end kvindehjemmets nuværende takst. Den øgede personalenormering hhv. til pladsansviningen og til de nye pladser samt midler til at købe de 13 pladser på andre krisecentre svarer i alt til en budgettilførsel til området på 2,3 mio. kr., jf. tabellen nedenfor.
Risikovurdering
Forvaltningens budgetforslag til håndtering af de forestående økonomiske udfordringer som følge af Kvindehjemmets opsigelse af driftsoverenskomsten indebærer, at forvaltningen alene forventer at skulle købe 13 nye pladser på udenbys krisecentre fra 2013 og frem set i forhold til det aktuelle kapacitetsbehov på området.
Hvis det mod forventningen ikke skulle lykkes forvaltningen at begrænse købet af nye pladser på udenbys krisecentre til 13, vil forvaltningen blive pålagt en større merudgift, end der kompenseres for, jf. forvaltningens skitserede budgetønske.
Hvis forvaltningen i forlængelse heraf ender med at skulle købe 25 nye pladser på udenbys krisecentre i stedet for de skitserede 13 pladser, vil det betyde en merudgift – udover den i budgetforslaget skitserede merudgift – på brutto 7,1 mio. kr., svarende til 3,6 mio.kr. efter statsrefusion.Hvis der ikke findes penge i budgetforhandlingerne, kan forvaltningen forvente at skulle købe 36 pladser på andre krisecentre, herunder på Kvindehjemmet, til en langt større pladspris end forudsat i den eksisterende budgetramme, svarende til et merforbrug på ca. 7,2 mio.kr. efter statsrefusion.
Økonomi
Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Anette Laigaard
/Sven Bjerre
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.