Temadrøftelse om psykiatriområdet
Indstilling og beslutning
- At Socialudvalget drøfter udviklingen og indsatsen for borgere med sindslidelse.
Problemstilling
Erfaringer og forskning viser efterhånden, at det er muligt at komme sig fra selv svær psykisk sygdom. Det medfører både et stort håb, men også en stor forpligtelse for kommunen, hvis mennesker, der bliver ramt af en psykisk lidelse - igen - skal komme til at leve et selvstændigt liv som aktive medborgere med egen bolig, uddannelse, job og netværk - inkluderet i samfundet. Og det er en forpligtelse og en ambition, der er blevet større i takt med, at der er flere og flere borgere, som har behov for socialpsykiatrien, samtidigt med at deres behov er blevet større.
I Københavns Kommune er Socialforvaltningen på en række felter godt på vej eller endda helt i front. Medarbejderne arbejder systematisk med udredning af borgernes behov, formulering af mål sammen med borgeren og systematisk opfølgning på effekten af indsatsen.
Den systematiske tilgang gør det dog også tydeligt, at der fortsat er potentiale for udvikling af kommunens tilbud. Der er behov for en mere fleksibel tilbudsvifte, der kan justeres efter borgernes skiftende behov, og hvor det i højere grad er hjælpen, der flytter efter borgeren, end omvendt. Konkret er der behov for at kunne yde mere intensiv socialpædagogisk støtte til borgere, der bor i en selvstændig bolig. Det vil sige flere hjemmevejledere og mulighed for at få støtte i aften- og nattetimer. Desuden er der behov for at styrke beskæftigelsesmulighederne for både de borgere, der er en del af socialpsykiatriens målgruppe i dag, og for de borgere, der - endnu - ikke er en del af målgruppen, men har svært ved at finde fodfæste på jobmarkedet på grund af psykiske vanskeligheder.
Udfordringerne og mulighederne er nærmere beskrevet i baggrundsnotatet (bilag 1) samt Dansk Sundhedsinstituts rapport om opgaveudviklingen på psykiatriområdet (bilag 2) og KL's strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien (bilag 3).
Løsning
Et centralt element i at håndtere presset på socialpsykiatrien er at styrke støtten i egen bolig. En sammenligning med de andre kommuner i regionen viser, at Københavns Kommune har relativt få borgere, som modtager hjemmevejlederstøtte, men kommunen har også meget lave enhedsudgifter til denne type støtte (se nærmere herom i bilag 1).
Det er potentiale for at øge antallet af borgere, som kan klare sig i egen bolig med støtte, hvilket er i fokus med pejlemærket om flow. Som det også fremgår af indstillingen om status på pejlemærket om flow, er der dog nogle barrierer for, at flere borgere kan flytte i mere selvstændige boformer. Dels er de økonomiske rammer for at yde støtte i egen bolig ikke tilstrækkelige. Dels er der mangel på billige boliger.
Forskellen mellem at bo i botilbud og selvstændig bolig
En inkluderende psykiatri, hvor indsatsen i højere grad ydes i borgerens eget hjem, kan være værdifuldt for mange mennesker med psykiske lidelser. Dét at have sin egen selvstændige bolig kan være et meget konkret bevis på, at man er ved at komme sig, og det giver nogle muligheder for selv at vælge noget så basalt som, hvornår man vil spise, og hvem man vil tilbringe sin tid med. Det kan være befordrende for en fortsat positiv udvikling, men det kan også være sårbart. Der er ikke i samme grad som på et botilbud lige nogen, man kan tale med om mindre problemer, før de vokser sig store, eller som lægger mærke til, hvis man er på vej ind i en dårlig periode. Har man boet på et botilbud i mange år, kan der også være en række færdigheder, som man skal lære igen.
Derfor er der behov for flere hjemmevejleder ressourcer, så borgeren i en overgangsfase, kan få mere intensiv støtte. Desuden er der behov for akuttilbud, der hurtigt kan støtte op om borgere i krise, og som kan forebygge, at kriser eskalerer. Der er allerede taget et skridt i denne retning, da Socialforvaltningen blandt andet er ved at implementere personlige forebyggelsesplaner, hvor borgeren i en stabil periode får støtte til at identificere personlige tegn på tilbagefald og får lagt en plan for, hvordan en begyndende krise kan håndteres. Der er tale om en personlig plan, som borgeren kan bære med sig på tværs af sektorer, et tiltag som har vist sig effektivt både til at forebygge og håndtere kriser. Herudover er der behov for
Beskæftigelse kan være en vej til inklusion
For mange mennesker – såvel med som uden psykisk lidelse – er dét at have et job et væsentligt element i at føle sig inkluderet. Samtidigt har det vist sig, at et job – på almindelige eller særlige præmisser – for mange er det første afgørende skridt i en recovery proces. Der har dog været en tendens til, at selv unge mennesker med psykiske lidelser hurtigt er blevet tilkendt en førtidspension, hvorefter der ikke er blevet gjort yderligere for at hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet. For at rette op på det er der brug for en kombination af udviklingsforløb, der er særligt tilrettelagt for netop denne målgruppe, særlige jobformidlinger, der kan gå i dialog med arbejdsgiverne og finde relevante job og endeligt nogle mentorer eller hjemmevejledere, der kan hjælpe borgerne godt på plads på arbejdspladsen. Den forebyggende indsats for borgere med psykisk sårbarhed bør som udgangspunkt håndteres i uddannelses- og beskæftigelsesregi, men med et tæt samarbejde med de faglige kompetencer, der findes i Socialforvaltningen.
Forudsætningen er at der er boliger til rådighed
Manglen på billige boliger kunne i princippet afhjælpes ved, at de almene boliger, som Socialforvaltningen modtager til boligsocial anvisning, prioriteres til denne målgruppe med det formål at øge flowet fra botilbudene efter serviceloven. Reelt er det dog ikke en mulighed, da de samme almene boliger også er i spil til at afhjælpe hjemløshed, mindske udgifterne til færdigbehandlede psykiatriske patienter mv. Samtidigt er det et problem, at mange af de almene boliger, som Socialforvaltningen modtager til boligsocial anvisning, har en husleje, der er for dyr til målgruppen. Der er således behov for, at der etableres flere boliger og/eller der ydes økonomisk støtte til huslejenedsættelse i dyrere boliger.
Økonomi
Drøftelsen har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Socialudvalgets medlemmer kan sætte fokus på indsatsen for borgere med sindslidelse i budgetforhandlingerne for 2013.
Der er udarbejdet ønskeforslag til budget 2013 vedrørende blandt andet akuttilbud og billige boliger (Ø202) samt en øget beskæftigelsesindsats (Ø201).
Anette Laigaard
/Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Punktet blev drøftet.