Mødedato: 15.08.2012, kl. 19:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Margrethe Wivel (B) ankom kl. 20.19 under behandling af punkt 9.

Marialise Rømer (F) havde meldt afbud på grund af afholdelse af ferie.

Mogens Lønborg (C) havde meddelt, at han var forhindret i at deltage.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) foreslog, at punkt 7 ”direktionsnotater fra Deloitte vedrørende revisionen af regnskabet for 2011” blev behandlet efter punkt efter punkt 2 på dagsordenen.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) foreslog, at følgende embedsmænd overværede behandlingen af følgende punkter på dagsordenen:

 

Kontorchef Gitte Bylov Larsen: 2, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21 og 22

Kontorchef Katrine Bagge Thorball: 3 og 4

Kontorchef Kasper Håkansson: 5, 6, 7 og 8

Kontorchef Dorte Bukdahl: 9

Kontorchef Ane K. Christensen: 10 og 11

Kontorchef Lars Østergaard: 2

Vicekontorchef Eva Stokbro Jensen: 2

Konsulent Thomas Lund: 2

Projektleder Gerti Axelsen, (Københavns Ejendomme, Kultur- og fritidsforvaltningen): 2

Områdechef Vibeke Barkentin (Teknik- og Miljøforvaltningen): 2

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) foreslog desuden, at Lynge Skovgaard fra Deloitte overværede behandlingen af dagsordenens punkt 7.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) meddelte, at følgende sager var sat på dagsordenen som B-sager og ville blive godkendt ved dagsordenens begyndelse med mindre nogle ønskede disse drøftet:

 

27 - Anmodning om økonomisk tilsyn med AIDA

28 - Rammeaftale på det specialiserede socialområde 2013 - styringsaftale

 

Der var ønske om at drøfte punkt 27. Dagsordenens punkt 27 blev derfor ophævet til A-sag.

 

Dagsordenen blev godkendt med ovenstående bemærkninger.

Til top