Socialforvaltningens arbejde med akkreditering

Socialudvalget forelægges årsrapporten for arbejdet med akkreditering i 2014/15. Årsrapporten beskriver de faglige tendenser, der har vist sig i forbindelse med akkreditering og de opfølgende initiativer, der er sat i værk.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. At Socialudvalget tager vedlagte årsrapport for akkreditering 2014/15 til efterretning.   

Problemstilling

Socialforvaltningen har i 2015 akkrediteret 112 dag- og døgntilbud på voksenområdet og i Center for Børn med Handicap. Årsrapporten giver et samlet indblik i de tendenser og udfordringer, som er blevet tydelige via audit.  Den viser også, hvordan den viden der er kommet frem via akkreditering, giver anledning til lokale udviklingsprocesser og en mere målrettet videndeling på tværs.

Løsning

I 2015 har tilbuddene ikke modtaget en samlet bedømmelse som akkrediteret eller ikke akkrediteret. Tilbuddene har i stedet modtaget en bedømmelse på de enkelte kriterier, der er angivet i kvalitetsmodellen. Iværksættelsen af det nationale socialtilsyn har betydet, at hovedfokus i 2015 har været at give tilbuddene sparring og feedback på deres praksis. Det har i 2015 primært været arbejdet med metoder og arbejdet med dokumentation, hvor bedømmelsen ikke-akkrediteret eller akkrediteret med forbehold har været givet.

Tværgående tendenser

På baggrund af akkreditering 2014/15 ses nogle tværgående tendenser. De mest centrale tendenser er følgende:

Dagtilbud og arbejdet med frivillighed
I 2015 deltog dagtilbuddene for første gang i akkrediteringsprocessen. Det er blevet tydeligt, at særligt dagtilbuddene er nået langt i forhold til at inddrage frivillige i det borgernære arbejde. Det samme gælder inddragelsen af borgerne, hvor man på dagtilbuddene har opbygget en god praksis, hvor borgerne inddrages i de daglige opgaver og i beslutningerne på tilbuddene.

Faglig refleksion over værdier og etik
På mange tilbud prioriteres det højt, at medarbejderne har mulighed for at drøfte værdier og etiske dilemmaer. Medarbejderne oplever, at det skaber en god faglig refleksion over de valg, der træffes i dagligdagen. Drøftelser af værdier og etik bidrager positivt til fagligheden på tilbuddene, og til at medarbejderne oplever tryghed i deres beslutninger.

Fælles fagligt fundament
Selvom drøftelser af værdier og etik bidrager positivt til fagligheden, er det oplevelsen på mange tilbud, at der er behov for at styrke det ”fælles faglige fundament”. Hermed menes en fælles forståelse af fokus og retning i arbejdet, hvilke tilgange og metoder, der arbejdes med, og at der kommunikeres om arbejdet med udgangspunkt i et fælles fagligt sprog. Dette er vigtigt for, at medarbejderne kan opleve sig trygge og kompetente i det borgernære arbejde. Mange medarbejdere giver udtryk for, at de ønsker flere dybdegående drøftelser, som handler om pædagogik, konkret faglig praksis og konkrete metoder.  

Det er tydeligt, at de tilbud, hvor det lykkes at komme i dybden med de faglige drøftelser også er de tilbud, som i højere grad får skabt et fælles fagligt fundament.

Medarbejdere – særligt indenfor psykiatrien – fortæller om oplevelser af, at målgruppen ændrer sig. Der opleves stigende udfordringer omkring borgere med særlig risikoadfærd. Stigningen vurderes at være et resultat af, at stadig flere borgere får behandlingsdomme, stadig færre sengepladser i psykiatrien, kortere indlæggelsestider, og at borgerne har mere komplekse problemstillinger bl.a. ift. misbrug. Dette medfører, at der er flere farlige borgere på forvaltningens åbne socialpsykiatriske botilbud. Disse beboere er forvaltningen konkret og individuelt ved at håndtere, jf. handleplanen som Socialudvalget fik forelagt d. 18. maj 2016.

Integration af det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde på psykiatriområdet
Mange medarbejdere oplever at måtte prioritere det sundhedsfaglige arbejde på bekostning af det pædagogiske. De sundhedsfaglige opgaver fylder meget, da mange borgere er udfordrede af komplekse, sundhedsfaglige problemstillinger. Disse kræver medarbejdernes tid, og kan ikke nedprioriteres. Mange medarbejdere oplever i højere grad at kunne nedprioritere det pædagogiske arbejde – ikke fordi det er mindre vigtigt, men fordi det ofte synes at være den eneste mulighed.

Dokumentation
Både ledere og medarbejdere finder arbejdet med dokumentation vigtigt. Mange er dog udfordrede på at gøre dokumentation til et fagligt og meningsfuldt redskab i dagligdagen. En del tilbud har ikke en klar systematik i dokumentationsarbejdet, og flere steder opleves dokumentation som et mål i sig selv, og mister derved mening. Dokumentation opleves derfor mange steder som en opgave, der tager tid fra det borgernære arbejde.

Derudover arbejder Socialforvaltningen på et forslag om forenkling, reduktion og øget sammenhæng i arbejdet med dokumentation (jf. sagen om dokumentation: 2016-00335139 til behandling d. 15. juni 2016).

På de steder, hvor dokumentation ikke opleves som meningsfuld, er der en ledelsesopgave i at vise dokumentationens værdi som del af de faglige refleksioner.

Opfølgning på de tværgående tendenser

Akkrediteringssekretariatet har ydet processtøtte, hvor der har vist sig et særligt behov for at styrke det faglige fundament. I akkreditering 2016/17 vil der være fokus på, at de tilbud, der har behov for det, får arbejdet med at styrke det faglige fundament.

Et af fokusområderne i Kvalitetsmodellen for 2016/17 vil være, hvordan dokumentation som redskab bidrager til at kvalificere og skabe værdi i det faglige arbejde om og sammen med borgerne. Dette vil præge de procesunderstøttende aktiviteter, de faglige drøftelser både under besøg i tilbuddene (audit) og på tværs i organisationen, og de aktiviteter, der spreder og bringer viden i spil.

Lokal opfølgning
Tilbud og centre har modtaget mundtlig og skriftlig feedback på egen praksis fra auditorerne. Denne feedback danner grundlag for det videre arbejde med kvalitetsudvikling på tilbuddene. Det er tilbuds- og centerledelsens opfølgning på de forhold, som feedbacken har peget på, der gør den største forskel i forhold til at udvikle tilbud af høj kvalitet til borgerne.

Videndeling på tværs
Arbejdet med akkreditering har skabt en viden, som har givet anledning til en række tværgående aktiviteter i 2016. Der er gennemført ”feltbesøg”, hvor der deles viden fra tilbud til tilbud. Fx er viden og erfaring fra dagtilbuddenes arbejde med frivillighed og brugerinddragelse blevet det. Ligeledes er der afholdt en metodebazar, hvor tendenser og viden fra akkreditering er bragt i spil.

I resten af 2016 gennemføres flere aktiviteter, der skal styrke tilbuddenes faglige arbejde, på de områder, hvor der har vist sig et behov. Der gennemføres bl.a. workshops, der skal styrke brugen af brugertilfredshedsundersøgelser, og der gennemføres Videns-LABS, der skal arbejde med udviklingen af mere fagligt relevant dokumentation.                     

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af erfaringerne fra 2014/15 tilpasses akkrediteringsordningen. Dette beskrives nærmere i sagen om dokumentation (2016-00335139), der forelægges SUD den 15. juni 2016.

Kvalitetsmodel 3.0 offentliggøres medio 2016.

Den næste auditrunde påbegyndes primo 2017.

 

Nina Eg Hansen          /

                                                 Sven Bjerre

Kontorchef Dorte Bukdahl deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.