Status på Socialforvaltningens Forandringskompasser
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,
1. at Socialudvalget tager orienteringen om Socialforvaltningens arbejde med borgernes udvikling til efterretning
Problemstilling
Forandringskompasserne er Socialforvaltningens redskab til systematisk at følge borgernes udvikling over tid. Samtidig bruges kompasserne til at strukturere samtalen med borgeren, så medarbejderen kommer omkring alle aspekter i borgerens liv.
Forandringskompasset har ti dimensioner, som varierer alt efter målgruppens problematikker. Den opsamlede viden om forandringer i borgernes situation bruges til at få indblik i tendenser blandt specifikke borgergrupper.
Hvert halve år er der dialogrunder, hvor ledere og medarbejdere på tilbud og centre drøfter arbejdet med kompasserne og den udvikling, de kan se hos borgerne. I forlængelse heraf ønsker forvaltningen at videregive erfaringer fra dialogrunden og en status på borgernes udvikling til udvalget.
Forandringskompasset er i foråret 2016 blevet evalueret af Rambøll, som har peget på en række forbedringspotentialer, se særskilt SUD-indstilling om forvaltningens arbejde med dokumentation. Dette får fremover betydning for Socialforvaltningens formidling til Socialudvalget om arbejdet med borgernes progression.
Undersøgelsen viser, at Forandringskompasset til en vis grad fungerer som dialogredskab i samtalen mellem borgere og medarbejdere. Kompasserne tilbyder medarbejderne en fælles terminologi og struktur, som bidrager værdifuldt til den faglige refleksion. Samtidig er der potentialer i at styrke Forandringskompasset som et integreret redskab til formulering af mål samt opfølgning på effekten af arbejdet. Ifølge undersøgelsen er det væsentligt at bruge kompasarbejdet til at styrke myndigheds og udførers fælles indsats omkring borgeren.
Rambøll peger derudover på, at Forandringskompasset i dag har for mange funktioner. Med Borgerens Plan vælger forvaltningen at styrke brugen af kompassets elementer som dialogredskab omkring borgeren på medarbejder og ledelsesniveau. Værdien heraf ses blandt andet i denne sags uddrag fra ledelsesdialogrunderne. Som konsekvens foreslår forvaltningen, at det nye værktøj Borgerens Plan ikke fremadrettet anvendes til at udarbejde aggregerede data på målgruppeniveau, således, som det også gøres i denne sag.
Løsning
Nedenstående afsnit fortæller om borgernes udvikling ud fra udvalgte kompasser og ledelsesdialogrunder på hvert målgruppeområde. I bilag 1 præsenteres samtlige kompasser og ledelsesdialogrunder.
Udsatte børn og unge
Der ses en generel positiv udvikling på børne- og ungeområdet på 1-9 % efter 3-6 måneder. Den gennemsnitlige fremgang for børnene på tværs af Forandringskompassets 10 dimensioner kan indikere, at forvaltningens indsats virker og forbedrer børnenes situation.
Børn på forvaltningens tilbud har i alderen 0-5 år oplevet en gennemsnitlig forandring på 9 %, mens børn på 6-12 år har haft en gennemsnitlig udvikling på 1 %. Tilsvarende er fremgangen 3 % for unge i alderen 13-23 år.
Den gennemsnitlige udvikling for udsatte børn og unge viser en stigning i forandringskompassernes dimension for fritidsaktiviteter og leg. For de 0-5-årige er stigningen eksempelvis på 15 %. Drøftelser i ledelsesdialogen afspejler, at der har været fokus på et sundt fritidsliv med sport. Fritid og leg er lig med fastholdelse i fællesskaber og forebyggelse af ensomhed, stigmatisering og kriminalitet.
Fremadrettet i forhold til fritidsaktiviteter og leg intensiverer flere centerfællesskaber og tilbud på baggrund af kompasdata indsatsen på området. De vil blandt andet mere målrettet indgå aftaler med lokale frivilligorganisationer og foreninger med udgangspunkt i børnenes og de unges interesser. Et centerfællesskab har ansat en Netværkskonsulent, hvis initiativer gør, at der kommer yderligere fokus på familien og dens involvering i børnenes fritidsaktiviteter. Ligeledes har flere myndighedsenheder og centerfællesskaber et tæt og udviklende samarbejde med Idrætsprojektet om sundhedsfremmende aktiviteter i et fællesskab. Idrætsprojektets medarbejdere tager eksempelvis ud på institutionerne og iværksætter aktiviteter i lokalmiljøet.
Borgere med handicap
Børn og unge med handicap har en særlig høj gennemsnitlig score i dimensionen for trivsel i dagsinstitution og dagtilbud, mens voksne borgere med handicap efter 12 måneder ligger særligt højt, hvad angår mobilitet. Forandringskompasserne viser samtidig, at børn og voksne med handicap ligger lavt på sundhedsdimensionen. Dette gælder især borgere med særligt svære funktionsnedsættelser, hvor den generelle sundhedsscore for voksne er 2,5 ud af 10.
Det har på flere centre givet anledning til, at der er ekstra fokus på begrebet sundhed. Det sker eksempelvis gennem projekt sundhedstjek, cafémøder med undervisning i medicinpædagogik, ligesom der er et ønske om større fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Det har også betydet, at centrene har ansat centersygeplejersker, og at den samlede indsats koordineres af sundhedsfaglige koordinatorer.
I denne runde har det ikke været muligt at vise borgernes udvikling mellem kompasmålinger, idet borgerne på handicapområdet har fået nye kompasser, som ikke kan sammenlignes med de gamle. Derudover kan det på handicapområdet være en kvalitet, at der ikke ses forandring, men stabilitet. Stabilitet betyder, at der ikke sker tilbagegang, idet borgeren fastholder sit nuværende funktionsniveau.
Psykiatri
Den gennemsnitlige udvikling for borgerne på psykiatriområdet viser en lille fremgang på 2 %. Efter 4-6 måneder har borgerne særligt oplevet fremgang, hvad angår netværk og mestring af egen psykisk sygdom. Den eneste dimension, hvor der ikke er sket en forandring, men ses stabilitet, er praktisk hverdagsliv.
Borgerne i hjemmevejledningen (§ 85) på Center Amager oplever en tilbagegang i dimensionen fysisk trivsel. Nedgangen kan hænge sammen med, at flere borgere før har deltaget i projektet ”Sundhed for dig” og forbedret deres fysiske trivsel, men nu er stoppet og har svært ved selv at fortsætte den gode livsstil med træning. Derudover er seneste kompasmåling fra vinterhalvåret, hvor flere af borgerne oplever en større grad af inaktivitet, og det er svært for hjemmevejlederne at motivere borgerne til at deltage i fysiske aktiviteter.
På grund af drøftelserne i ledelsesdialogrunden er det besluttet forsat at have stærkt fokus på ”Sundhed for dig”. Visitationen til projektet er ændret, så borgerne tilknyttes, så snart motivationen er der, blandt andet introduceres alle nyopstartede borgere til projektet.
Udsatte voksne
Den gennemsnitlige udvikling for kvinder på krisecentre og hjemløse på herberger viser en fremgang på 3-7 % efter 6 måneder.
Kvinderne på krisecentre er i en særligt positiv udvikling, hvad angår bolig, økonomi og oplevet vold og trusler. Den eneste dimension, hvor der ikke ses en udvikling, er brug af alkohol og stoffer, hvilket kan skyldes, at krisecentrene i første omgang har særligt fokus på andre aspekter af kvindernes liv.
Hjemløse på herberger er i en særligt positiv udvikling, hvad angår bolig, familie og sociale relationer samt beskæftigelse og uddannelse. Den eneste dimension, hvor der ikke ses en generel udvikling, er egenomsorg.
Herbergerne og kvindekrisecentrene har haft en fælles ledelsesdialogrunde med uddannelse og beskæftigelse som tema. Som følge af dialogrunden, arbejdes der blandt andet med at flytte motiverede borgere til tilbud, som har særligt fokus på beskæftigelse eller nedbringelse af misbrug.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Der arbejdes videre med Rambølls anbefalinger til Forandringskompasset i forbindelse med Borgerens Plan, jævnfør SUD-indstilling om forvaltningens arbejde med dokumentation (2016-00335139) på udvalgsmødet den 15. juni.
Nina Eg Hansen
/ Dorte Bukdahl
Beslutning
Kontorchef Dorte Bukdahl deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev taget til efterretning