Målgruppefordeling i Socialforvaltningen

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter redegørelsen vedrørende Socialforvaltningens målgruppefordeling, herunder interne og eksterne snitflader.

Problemstilling

Socialudvalget bestilte på sit møde d. 21. september 2022 en sag, der beskriver målgruppefordelingen mellem borgercentrene og prioriteringerne bag den nuværende organisering – herunder i forhold til snitfladerne internt mellem borgercentrene og snitfladerne til den regionale psykiatri.

Løsning

Lovgivningen på socialområdet har tre hovedmålgrupper:

• Udsatte børn og unge
• Børn og voksne borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne
• Udsatte voksne borgere

Servicelovens opdeling i de tre målgrupper, definerer hvilke typer ydelser, rettigheder og principper, der gælder for støtten til hver af de tre målgrupper. Den nuværende opdeling af Socialforvaltningen i tre borgercentre afspejler stort set denne opdeling af serviceloven i tre hovedmålgrupper med hver deres rettigheder og principper for støtte.

En del borgere har imidlertid tværgående problemstillinger, og derfor er der et udbredt samarbejde mellem de tre borgercentre. Nedenfor beskrives kort hovedmålgrupperne for hvert af de tre borgercentre. Derefter beskrives de samarbejdsflader, som opdelingen medfører, og Socialforvaltningens håndtering af snitflader og overgange for borgerne.

Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge (BBU) varetager støtten til udsatte børn og unge i alderen 0-18 år samt indsatser til unge i alderen 18-23 år, som er i målgruppen for efterværn. Målgruppen omfatter bl.a. børn og unge som er kriminalitetstruede, har psykiske udfordringer eller misbrug, eller vokser op i familier, der ikke kan give barnet den nødvendige tryghed og omsorg.

Borgercenter Handicap
Borgercenter Handicap (BCH) varetager støtte til hhv. børn og voksne i alle aldersgrupper, der har en varig psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne eller med svær og alvorlig somatisk sygdom, som medfører et behov for handicapkompenserende ydelser. Målgruppen omfatter bl.a. børn og voksne med medfødt eller erhvervet hjerneskade, infantil eller atypisk autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA), synshandicap, hørehandicap, udviklingshæmning og bevægelseshandicap som fx rygmarvsskade og muskelsvind m.fl.

Borgercenter Voksne
Borgercenter Voksne (BCV) varetager støtten til borgere over 18 år med særlige sociale og psykiske problemer eller som er i risiko for at få det. Målgruppen omfatter borgere med psykiske lidelser, borgere med behov for hjemmepleje eller hjemmesygepleje, borgere i hjemløshed, med vold i nære relationer eller med et problematisk brug af alkohol eller rusmidler.

 Figur 1: Borgercentrenes målgrupper og tilbud

Snitflader og håndtering
I Københavns Kommune arbejder over 45.000 medarbejdere, og Socialforvaltningen alene har over 8000 ansatte. Forvaltningens størrelse har derfor betydning for organiseringen af samarbejdet - både på tværs af forvaltningen og i forhold til andre forvaltninger og regionen. Derfor arbejder Socialforvaltningen målrettet med at skabe en helhedsorienteret tilgang til den støtte borgererne modtager. Det sker gennem en række tværgående indsatser og samarbejder, som udfoldes nedenfor.

Samarbejde mellem borgercentrene
Nogle borgere har et støttebehov, der varetages i mere end ét borgercenter, ligesom nogle børn og unge vil overgå til et nyt borgercenter, når de bliver voksne. En mindre gruppe af de børn og unge, der har fået støtte i BBU, får støtte i BCV eller evt. BCH, efter at de er fyldt 18 år. Når BBU vurderer, at en ung kan have brug for støtte efter det fyldte 18. år, forberedes overgangen, når den unge er 16-17 år. Borgercentrene arbejder sammen via overgangsmøder, hvor der tilrettelægges et koordineret sagsforløb frem til overdragelsen. Forvaltningen arbejder også med projektet ”Styrket overgang fra ung til voksen”, der med housing first-metoder skal bidrage til, at flere unge støttes målrettet i overgangen fra BBU til BCV, så de kan bo i egen bolig i stedet for på botilbud.

Børn og voksne, der har behov for støtte fra to borgercentre samtidigt, vil som udgangspunkt blive tilknyttet det borgercenter, hvor problemerne vurderes at være mest betydelige. De målgrupper der særligt har problemstillinger, der giver behov for ydelser eller støtte fra flere borgercentre, er fx borgere med et kognitivt handicap, der samtidig har psykiske problemer og et problematisk forbrug af rusmidler - eller borgere med psykisk sygdom og rusmiddelproblematikker, der kan have brug for fx hjælpemidler eller ledsagelse. Borgercenter Voksne varetager sagsbehandling for en række ydelser på tværs af forvaltningen, herunder enkeltydelser og boliganvisning samt den sociale hjemmepleje.

Det er en klar målsætning for Socialforvaltningen, at borgeren skal opleve et sammenhængende og koordineret forløb, og der arbejdes løbende på at styrke denne indsats – fx for unge, der skal overgå til voksenområdet og for børn eller voksne, som modtager indsatser fra flere forskellige borgercentre. Interne samarbejdsflader i Socialforvaltningen håndteres bl.a. ved hjælp af fælles vedtagne arbejdsgange og samarbejdsaftaler mellem borgercentrene. Efter behov kan sager også behandles i tværgående visitationsudvalg.

Samarbejde med andre forvaltninger
Udover det interne samarbejde mellem de tre borgercentre vil nogle borgere også være i hyppig kontakt med andre forvaltninger i Københavns Kommune. For børn og unge i den skolepligtige alder kan det være Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF). I nogle tilfælde er der også kontakt med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) eller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Forvaltningerne har forskellige samarbejdsfora for at hjælpe de målgrupper, som har brug for støtte på tværs af forvaltningerne. Eksempler er fx fleksible skoletilbud, dagbehandling og koordination gennem beslutnings- og koordinationsudvalget BEKU (BUF og SOF) og Koordineret Ungeindsats (KUI) (BUF, BIF og SOF).

For de voksne borgere, der får støtte fra andre forvaltninger, vil det ofte være Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, da ca. 7.300 borgere med en social indsats også modtager en beskæftigelsesrettet indsats. Samarbejdet omfatter bl.a. faste (sam)arbejdsgange om fælles borgere, fx for krigsveteraner og for borgere på krisecenter, en særlig støttet jobindsats (IPS) til borgere med psykiske problemer og et problematisk forbrug af alkohol eller rusmidler samt udskrivningskoordinatorer til borgere, der udskrives fra psykiatrien. Socialforvaltningen har desuden sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Region Hovedstaden etableret Udsatteenheden, som skal hjælpe særligt udsatte borgere, der kan have svært ved at indgå i de etablerede rammer for støtte. Nogle borgere har også indsatser, der går på tværs af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor der bl.a. er et særligt samarbejde i forhold til hjælpemiddelområdet, borgere med hjerneskade, hjemmeplejeområdet og omkring pleje- og ældreboliger.

Samarbejde med regionen
I tillæg til samarbejdet mellem forvaltningerne vil der for borgere, der modtager behandling i psykiatrien, også være behov for samarbejde mellem Socialforvaltningen og regionens psykiatriske indsatser. Borgere med alvorlig somatisk sygdom, kroniske sygdomme e.l. kan også opleve snitflader mellem indsatserne i Socialforvaltningen og den regionale hospitalsbehandling (ambulant eller indlagt).

Københavns Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden har indgået samarbejdsaftaler med regionen om børn og voksne med psykisk sygdom, der skal understøtte, at borgerne oplever gode overgange og sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser. Det sker bl.a. gennem tværsektorielle netværksmøder og aftaler om varsling før udskrivelse. Der er desuden samarbejde omkring unge i overgang til voksenlivet, hvor der bl.a. afholdes netværksmøder på tværs af børne- og voksenområdet. Samarbejdet understøttes også af oprettelsen af de nye sundhedsklynger på tværs af kommuner og regionen, og herunder også de lokale samordningsudvalg for psykiatrien. Der er også særlige samarbejder om udgående psykiatrisk behandling til borgere på botilbud via regionens botilbudsteam, og om borgere med psykiske problemer og behov for rusmiddelbehandling (fx det tværgående projekt SPOR). Derudover er der samarbejde om børn og unge i projektet STIME (Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed) med fokus på unge med behov for behandlingstilbud ift. spiseforstyrrelse og selvskade samt samarbejdsmodellen KIT (Koordineret Indsats på Tværs). KIT skal give børn og unge bedre sammenhæng i deres forløb på tværs af psykiatrien, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Prioriteringer i den nuværende organisering
Det er vurderingen, at opdelingen af borgere mellem de tre borgercentre meningsfuldt afspejler Socialforvaltningens opgaver i forhold til de målgrupper, som forvaltningen skal hjælpe, og de regler som målgrupperne kan få støtte efter. Den aktuelle opdeling af målgrupper giver både sagsbehandlere i myndighed og udfører et godt grundlag for at kende både lovgivningen, og have et fagligt velfunderet kendskab til problemstillinger og behov for deres kernemålgrupper. Der vil uundgåeligt være snitflader, uanset hvilken organisering man har, og det er nødvendigt med en faglig målgruppespecialisering for at kunne varetage borgernes behov og levere en kvalificeret sagsbehandling indenfor de ofte komplicerede og forskellige regler, der er i lovens mange paragraffer.

Nogle af de målgrupper, som Socialforvaltningen aktuelt har særlig opmærksomhed på i forhold til snitfladeproblematikker, er bl.a. børn og voksne med spiseforstyrrelse eller som er selvmordstruede, unge og voksne, der både har psykisk sygdom og problematisk brug af rusmidler (dobbeltdiagnose), borgere med autisme der også har en psykiatrisk diagnose, og psykisk syge, som får en hjerneskade eller et fysisk handicap. Snitfladeproblematikkerne for disse målgrupper er særligt til stede i forhold til samarbejdet med regionen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget drøfter de fire strategiske indsatsområder på de kommende udvalgsmøder i 2023.

Mikkel Boje

/Lise Stidsen Vandahl, Mette Boskov Vedsmand/Anders Møller Jakobsen/ Eva Stokbro Jensen