1. behandling af Socialudvalgets budgetforslag for 2018
Socialudvalgets budgetforslag 2018 skal fremsendes til Økonomiforvaltningen d. 2. maj 2017. Heri skal indgå et budget i balance samt udvalgets bidrag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Socialudvalget andenbehandler budgetforslaget d. 26. april 2017.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget
1. drøfter omprioriteringskataloget (bilag 1) med et samlet potentiale på 85,1 mio. kr.
2. drøfter bevillingsudløb (bilag 2a) for samlet 58 mio. kr.
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget tager til efterretning,
3. at der er strukturelt betingede styringsudfordringer på handicapområdet (bilag 3)
Problemstilling
Socialudvalget skal i henhold til Økonomiudvalgets indkaldelsescirkulære for budget 2018 aflevere et budgetforslag senest d. 2. maj 2017.
Forslaget skal sikre balance på udvalgets samlede budgetramme i 2018, hvilket vil sige, at finansiering af kendte interne rammeudfordringer skal indgå i forslaget. Samtidig skal Socialudvalget bidrage med forvaltningsspecifikke effektiviseringer på 90,9 mio. kr.
Herfra skal dog fratrækkes stigende profiler fra tidligere års omprioriteringsforslag og mindreudgifter til de kommunale fællesordninger. Dermed skal udvalget som minimum vedtage yderligere omprioriteringer med en samlet effekt på 64,1 mio. kr.
I tillæg til dette skal udvalget drøfte håndteringen af forventede økonomiske udfordringer i budget 2018 samt bevillinger med fortsat finansieringsbehov, der udløber i 2018.
Bevillingsudløb i 2018
I alt udløber bevillinger med genfinansieringsbehov for 58,0 mio. kr., jf. bilag 2. Disse dækker bl.a. over udløb for 17,5 mio. kr. som følge af bortfald af særtilskud fra staten med udgangen af 2016. Aktiviteterne er i 2017 nødfinansieret som følge af aftale mellem alle partier i Borgerrepræsentationen, og den varige finansiering er henvist til budgetforhandlingerne for 2018. Uddybende beskrivelser af bevillinger der udløber i 2017 fremgår af bilag 2a og 2b.
Udfordringer på handicapområdet i 2018
Socialforvaltningen forventer, at der i 2018 vil være risiko for betydelige budgetudfordringer på området for borgere med handicap primært som følge af flere børn og unge med diagnoser – særligt autisme – samt et stigende antal ældre borgere med handicap.
Da udvalget skal levere et budgetforslag i balance, vil der i den særlige budgetdrøftelse d. 29. marts og i forbindelse med 2. behandlingen d. 26. april være særligt fokus på muligheder i forhold til håndtering af risikoen.
I bilag 3 er baggrunden for risikoen beskrevet.
Løsning
At-punkt 1: Håndtering af forvaltningsspecifikke effektiviseringer samt interne rammeudfordringer:
Socialudvalget skal finde omstillingsbidrag for i alt 64,1 mio. kr. i forvaltningsspecifikke effektiviseringer.
Socialudvalgets budgetforslag 2018 skal fremsendes til Økonomiforvaltningen d. 2. maj 2017. Heri skal indgå et budget i balance samt udvalgets bidrag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Socialudvalget forelægges med førstebehandlingen rammerne for at kunne levere et budget i balance. Herefter er der indlagt en særlig budgetdrøftelse den 29. marts, hvor udvalget får mulighed for konkrete drøftelser af indholdet inden den endelige vedtagelse i forbindelse med andenbehandlingen af budgetforslaget d. 26. april 2017.
Smarte investeringer i kernevelfærden
For at understøtte effektiviseringsstrategien blev det med budget 2017 besluttet at videreføre strategien for smarte investeringer i kernevelfærden. Der blev afsat 450 mio. kr., fordelt på 125 mio. kr. til drift og 325 mio. kr. til anlæg. Puljen udmøntes to gange årligt i forbindelse med overførselssagen og budgetforhandlingerne. Socialforvaltningen har som en del af omprioriteringskataloget til finansiering af Socialudvalgets budgetbidrag udarbejdet en række investeringsforslag, som søges udmøntet i forbindelse med Overførselssagen. Investeringsforslagene med et samlet provenu på 30,8 mio. kr. i 2018 behandles i særskilt sag i Socialudvalget (d. 15. marts 2017). Vedtagne investeringsforslag indarbejdes efterfølgende som en del af finansieringen af udvalgets budgetbidrag.
Den samlede udfordring fremgår af tabel 1:
Tabel 1: Oversigt over samlede udfordringer og forslag til håndtering
Omprioriteringer, der sendes videre til ØU og BR |
Mio. kr. |
Måltal for forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag |
-70,9 |
SUDs andel af varig finansiering af uomgængelige udgifter ifm. bortfald af Statens særtilskud til København (36,2 mio. kr.) |
-8,1 |
SUDs andel af Statens omprioriteringsbidrag (KK-andel: 52,1 mio. kr.) |
-11,6 |
Stigende profiler fra tidligere års effektiviseringer |
23,7 |
Mindreudgifter til kommunens fællesordninger i 2018. Kan anvendes til finansiering af interne udfordringer eller SUDs bidrag til prioriteringsrummet |
2,8 |
I alt SUD-håndtering af bidrag til videre behandling i ØU og BR |
-64,1 |
Forvaltningens investeringsforslag (særskilt indstilling, fremskrevet til 2018 p/l) |
30,8 |
Restudfordring i alt |
-33,3 |
I nedenstående tabel 2 er oplistet de forslag i omprioriteringskataloget, der ikke indgår i udmøntningen af investeringsmidler i forbindelse med Overførselssagen. Samlet er der forslag for 54,3 mio. kr. Disse forslag kan indgå i den resterende finansiering af udvalgets budgetbidrag (33,3 mio. kr.), hvorved der vil være et restbeløb på 21,0 mio. kr., der kan anvendes til strukturelle udfordringer og bevillingsudløb.
Det bemærkes, at forslag BU02 om forebyggende indsats overfor psykisk sårbare unge er ændret siden orienteringen på budgetseminaret ultimo februar. Det erstatter det oprindelige forslag, som har vist sig ikke at kunne implementeres som forudsat pga. ændringer i mulighederne for fysisk placering.
Dertil er en række af forslagene under revidering på baggrund af spørgsmålene fra udvalget på budgetseminaret (markeret med gult). Disse forslag vil foreligge i en ny udgave til udvalgets budgetdrøftelse d. 29. marts 2017.
Tabel 2: Omprioriteringsforslag (mio. kr., 2018-pl)
|
|
|
Note: Tværgående investeringsforslag markeret med (*) godkendes i særskilte fællesindstillinger.
Antallet af omprioriteringsforslag kan øges som følge af tværgående effektiviseringsforslag fra andre forvaltninger med effekt på Socialudvalgets ramme. I så fald vil disse blive indarbejdet i budgetmaterialet frem mod udvalgets budgetdrøftelse d. 29. marts og andenbehandling af Socialudvalgets budgetbidrag for 2018 d. 26. april 2016.
Socialforvaltningen kan desuden udarbejde nye forslag eller anvende dele af de ovennævnte forslag.
At-punkt 2: Bevillingsudløb med genfinansieringsbehov
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget drøfter, om en eventuel videreførelse af konkrete aktiviteter blandt de samlede bevillingsudløb for 58,0 mio. kr. skal indgå i budgetforslaget eller sendes videre til prioritering i budgetforhandlingerne, jf. tabel 3.
Tabel 3: Bortfald af finansiering (mio. kr. 2018 p/l)
Bevillingsudløb med fortsat finansieringsbehov |
2018 behov |
Bemærkninger |
Udsatte børn og unge |
|
|
18+ Centre Nørrebro (Ragnhildgade og Rådmandsgade, København N) |
8,3 |
Sikker by-initiativ |
Den korte snor (Suhmsgade, København K) |
4,5 |
Sikker by-initiativ |
Den korte snor+ (KIV) (H.C. Andersens Boulevard, København K) |
3,3 |
Sikker by-initiativ |
18+ indsats i Urbanplanen (København S) |
0,8 |
Sikker by -initiativ |
Sjakket (Skaffervej, København NV), |
0,5 |
Sikker by-initiativ |
Settlementet |
1,7 |
|
Borgere med sindslidelse og udsatte voksne |
|
|
Idrætshuset/Ungehuse CPH, Ottilia og Pinta |
7,5 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Støtte- og kontaktpersonordning for hjemløse |
1,7 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Brobyggerprojekt for thailandske prostituerede |
0,2 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Social vicevært på Toften (tidl. projekt Illu) |
0,3 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Bostøtte til beboere i opgangsfællesskab (Glumsøparken). |
0,4 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Tilskud til Clean House |
6,3 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Tilskud til Kirkens Korshær (Kontaktcenteret og Varmestuen Hotel Jens) |
0,6 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Tilskud til social vicevært tilknyttet bofællesskab til grønlandske kvinder (Kofoeds Skole) |
0,4 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Tilskud til Metodistkirkens hjemløsekollektiv |
0,1 |
Nødfinansiering af særtilskudspuljen |
Socialt akuttilbud til borgere med sindslidelser, delvist eksternt finansieret projekt |
1,1 |
Udløb omfatter kun ophør af den statslige finansiering |
Kulturhuset FAKTI |
1,4 |
|
Indvandrerkvindecentret |
2,4 |
|
Kringlebakken |
2 |
|
Sygeplejerske til Indvandrer Kvindecentret, FAKTI og Kringlebakken |
1,2 |
Givet som etårig bevilling |
Sydhavnskompagniet |
1,1 |
|
Nabo Østerbro |
0,4 |
|
Ungeprojektet, eksternt finansierede projekt |
4,3 |
|
Sociolancen |
1,5 |
Udløb af ekstern finansiering 1. april 2018 |
Borgere med handicap |
|
|
KIFU |
0,2 |
|
Systematisk sundhedstjek for borgere med kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser, Eksternt finansieret projekt |
0,5 |
Indeholder kommunal medfinansiering. |
Flere områder |
|
|
Specialiseret rehabilitering på sundheds- og socialområdet |
5,3 |
Givet som etårig bevilling. |
Modtagelse af flygtninge del 1 |
? |
Kvalificeres i foråret 2017, når kvoten for 2018 foreligger. |
Modtagelse af flygtninge del 2 |
? |
Skal endelig kvalificeres i foråret 2017, når kvoten for 2018 foreligger. |
Bevillingsudløb på Service i alt |
58,0 |
|
At-punkt 3: Strukturelt betingede styringsudfordringer på handicapområdet
Socialforvaltningen vil i 2017 følge udviklingen på handicapområdet tæt og arbejde på at finde løsninger på de markante udfordringer, som aktuelt kendetegner området, således at risikoen er håndteret ved indgangen til 2018. Dette kan være gennem budgettilførsler til området, en reduktion i serviceniveauer eller en kombination af disse.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Drøftelse af omprioriteringskatalog og budgetudfordringer fortsættes på Socialudvalgets budgetdrøftelsesmøde den 29. marts 2017 og Socialudvalgets andenbehandling af budgetforslag 2018 den 26. april 2017. Socialforvaltningen fremsender det samlede budgetbidrag til Økonomiforvaltningen den 2. maj 2017.
Nina Eg Hansen
/Siggi W. Kristoffersen
Beslutning
Kontorchef Siggi Kristoffersen deltog under punktets behandling.
Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev drøftet og 3. at-punkt blev taget til efterretning.
C, V, O afgav følgende protokolbemærkning:
”Konservative, DF og Venstre bemærker, at der under første behandling af budgettet ikke er taget tilstrækkelig hensyn til følgende:
-
At Sundhedsrummet i forbindelse med Mændenes hjem ikke flyttes til Halmtorvet 17. VKO er imod flytning.
-
At der i budget 2018 skal sikres de unges hjemløsested, Hellebro i Sydhavnen, ved at kommunen afsætter et beløb – også med sigtet, at kommunal støtte er en forudsætning for, at Hellebro opnår større finansiel støtte fra Lauritzfonden.
-
At værkstedet for hjerneskadede, Kilden i Valby, yderligere tilgodeses til deres meget relevante og vigtige aktiviteter.
-
At der sker et serviceløft til de hjemmeboende udviklingshæmmede, som pt. har kommunal mulighed for to afteners fritidsaktiviteter i Voksenklubben Lavuk på Østerbro. Der ønskes et løft til tre aftener for de udviklingshæmmede, som måtte ønske det.
-
At der skabes klarhed over visitation af svært udadreagerende til psykiatriske bosteder, f.eks. Lindegården.
-
At Handicapcentret, så hurtigt som muligt, totalt omorganiseres.”