Mødedato: 15.03.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

B-sag. Ansøgning om eksterne midler til projektet "Bedre børneinddragelse i tilsyn med anbragte børn"

Se alle bilag

Socialudvalget skal godkende, at Socialforvaltningen modtager tilskud fra Egmont Fonden til projektet ”Bedre børneinddragelse i tilsyn med anbragte børn”, samt at Socialforvaltningen gennemfører projektet i perioden 2017-2020.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen modtager tilskud på 4 mio. kr. fra Egmont Fonden til projektet ”Bedre børneinddragelse i tilsyn med anbragte børn” (bilag 1), og at tilskudsmidlerne indarbejdes i budgettet, jf. økonomiafsnittet.

  2. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen gennemfører projektet ”Bedre børneinddragelse i tilsyn med anbragte børn” i perioden maj 2017 til april 2020 (bilag 2).

Problemstilling

Inddragelse af anbragte børn i deres egen sag har igennem de sidste ti år været et tema, der har fået stigende opmærksomhed, både i praksis og forskning. Anbragte børn deltager regelmæssigt i samtaler med voksne myndighedspersoner om beslutninger, der har gennemgribende betydning for deres liv. Trods enighed om, at inddragelse er vigtigt, er der stadig brug for en indsats for, at inddragelse af børn bliver så reel som muligt, og at den indgår som en systematiseret del af beslutningsprocesserne.

Det handler blandt andet om at sikre, at tilsynet tilrettelægges og udføres på en måde, der understøtter kvalitet i børnesamtalen, og som sikrer, at børnene formår at fortælle om, hvad de har på hjertet.

Løsning

Socialudvalget tog d. 11. april 2016 Socialforvaltningens status på de initiativer, som forvaltningen iværksatte på baggrund af Borgerrådgiverens undersøgelse af det personrettede tilsyn med plejebørn, til efterretning.

Socialforvaltningen har i forlængelse heraf arbejdet på at styrke det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge, og blandt initiativerne er udviklingsprojektet ”Bedre børneinddragelse i tilsyn med anbragte børn”, som Borgercenter Børn og Unge har udviklet. Socialforvaltningen har søgt og fået tilsagn om 4 mio. kr. i støtte til projektet fra Egmont Fonden.

Projektets primære formål er at forbedre og styrke myndighedstilsynet med anbragte børn i alderen 5-12 år. Tilsynet skal i højere grad tilrettelægges og udføres på en måde som understøtter, at børnene opnår indsigt og træning i at forstå, komme til orde og få medindflydelse på vigtige beslutninger, der vedrører deres anbringelse og øvrige tilværelse.

Ved at styrke anbragte børns kompetencer til at deltage i samtaler med tilsynsførende sagsbehandlere, som de ikke kender, og til at kommunikere egne synspunkter, vil sagsbehandleren bedre kunne sikre, at beslutninger bliver taget med afsæt i et grundigt kendskab til børnenes situation og ønsker. Øget inddragelse vil også styrke børnenes kompetencer til at deltage som aktive medborgere i samfundet senere i livet.

Projektet skal også sætte fokus på de professionelles ansvar og opgaver i forhold til at støtte anbragte børn i at deltage i det personrettede tilsyn. Projektet indebærer derfor en udvikling og systematisering af procedurer og værktøjer til tilsynsførende sagsbehandlere og voksne på anbringelsesstedet.

Projektet vil forløbe over en treårig periode fra maj 2017 til april 2020 og vil bestå af tre faser:

  1. I opstartsfasen på tre måneder udvikler projektlederen, sammen med BBU enhederne, procedurer og værktøjskasse til implementering i enhederne. Sideløbende udvikler forskningsmedarbejdere fra Videnscenter for anbragte børn og unge (VABU) og Borgercenter Børn og Unge og unge-eksperter indikatorer til at vurdere børns inddragelse i tilsyn.

  2. Herefter følger to afprøvningsfaser på hvert et år, hvor procedurer og værktøjskasse afprøves og forbedres i et samspil mellem BBU enhederne og følgeforskningen.

I afslutningsfasen på 9 måneder færdiggøres rapportskrivning, og de færdig udviklede og afprøvede procedurer samt værktøjskassen formidles på hjemmeside i form af inspirationsmateriale.

Økonomi

Projektets samlede budget er på 6,1 mio. kr. over tre år. Socialforvaltningen har søgt og fik d. 13. maj 2016 tilsagn om 4 mio. kr. i støtte til projektets gennemførelse fra Egmont Fonden.

Det efterlader 2,1 mio. kr. til kommunens selvfinansiering, som afholdes inden for Borgercenter Børn og Unges ramme (herunder halvdelen af de 700.000 kr. som fondsmomsen udgør). De 2,1 mio. kr. vil fortrinsvis være medarbejdertimer, som omprioriteres til det pågældende projekt. Derudover vil projektet aflaste tungere og mere omfattende indsatser for de anbragte børn, som forvaltningen ellers ville afholde udgifter til, da projektet forventes at nedbringe de anbragte børns støttebehov.

Socialudvalget skal til indarbejdelse af midlerne i budgettet tildeles en indtægtsbevilling på 4 mio. kr. på Socialudvalgets bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov. Der skal samtidig afsættes en udgiftsbevilling på samlet 4 mio. kr. på Socialudvalgets bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov. 

Indarbejdelse af midlerne, inkl. midler til betaling af fondsmoms, vil ske i forbindelse med førstkommende ”fejebakkesag” om bevillingsmæssige ændringer til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Projektet vil ikke medføre fremadrettede udgifter efter dets udløb.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2017-pl)

Varig?
ja/nej

2017

2018

2019

2020

1

SUD

1606 Børnefamilier

med særlige behov

5.28.21.1

I

-889

-1333

-1333

-444

Nej

1

SUD

1606 Børnefamilier

med særlige behov

5.28.21.1

U

734

1100

1100

366

Nej

1

ØU

Finansposter

7.65.87.7

U

155

233

233

78

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Projektet kan igangsættes efter politisk godkendelse. 

 

Nina Eg Hansen

                                         /Eva Stokbro Jensen     

Beslutning

Indstillingen blev godkendt i forbindelse med godkendelse af dagsordenen.
Til top