Orientering omkring budgetsituationen i lokalforvaltningen, Administrationsområdet
Orientering omkring budgetsituationen i lokalforvaltningen, Administrationsområdet
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 15. marts 2006
6. Orientering omkring budgetsituationen i lokalforvaltningen, Administrationsområdet
SUD 101/2006 J.nr. 101/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget,
at Socialudvalget tager orienteringen om den administrative budgetsituation i socialcentrene til efterretning.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 15. marts 2006
Socialudvalget tog
Socialforvaltningens orientering til efterretning
RESUME
Socialforvaltningen har efter overgangen til ny struktur gennemgået de
administrative budgetter i hvert enkelt socialcenter. Baggrunden var, at
centercheferne vurderede, at de nye budgetter ikke svarede til aktiviteterne og
behovet på administrationsområdet.
Gennemgangen resulterede i,
at der blev afdækket en forskel mellem udmeldt lønbudget og årsløn til
nuværende medarbejdere svarende til 7,4 mill.kr. (svarende til 3,5 % af
lokalcentrenes lønbudgetter). Det skyldes, at fordelingen af medarbejdere i
forbindelse med den nye struktur ikke stemmer overens med fordelingen af lønbudgetterne.
Socialforvaltningen endte med flere medarbejdere end vi har budget til. Og
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen endte med færre medarbejdere end man
har budget til. Denne skævhed opstod dels
fordi den endelige fordeling af budgetterne
skete i sidste øjeblik, dels fordi man er gået ud fra nogle gennemsnitstal, som
ikke helt holdt stik i praksis. Desuden ønskede relativt mange at arbejde i Socialforvaltningen
og man bestræbte sig på at imødekomme ønskerne.
Der er endvidere forskel på
centrenes situation, idet nogle har for mange medarbejdere, mens andre har for
få medarbejdere set i forhold til lønbudgettet.
Frem for at tvangsforflytte
medarbejderne til andre forvaltninger og mellem centrene har
forvaltningsledelsen vurderet, at et midlertidigt ansættelsesstop er en bedre
løsning.
Administrationsbudgettet
indeholder – ud over lønbudgettet – også budgettet til "øvrig drift", som bl.a.
dækker udgifter til efteruddannelse, indkøb af kontorhold mv. Det blev påpeget
af centercheferne, at "øvrig drift" også er budgetteret mere stramt end det
plejer.
Det skyldes for det første,
at der er færre midler til øvrig drift pr. medarbejder end der var i Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
For det andet har man i
tidligere år anvendt ledige lønmidler til øvrig drift. Denne mulighed er
imidlertid begrænset i år som følge af de generelt strammere lønbudgetter.
En drøftelse mellem
direktion og centerchefer er resulteret i en række aftaler, som i hovedtræk går
ud på følgende:
·
De Socialcentre,
der mangler flest lønmidler, får tilsammen tilført 4,1 mill.kr. dels fra
lønmidler, som endnu ikke er fordelt, dels fra Lokalcenter Østerbro, som har
haft en ekstraordinær bevilling.
·
Samtlige centre
kan i 2006 ekstraordinært få en midlertidig tilladelse til at omflytte midler
mellem de forskellige teams.
·
Der indføres et
midlertidigt ansættelsesstop, foreløbigt til og med udgangen af juni 2006.
(Børne- Familieteamene er undtaget).
·
Der skal
udarbejdes en sammenlignende analyse af, hvor meget af administrationsbudgettet,
der anvendes til øvrig drift for henholdsvis Socialcentrene, Handicapcentrene,
Rådgivningscentrene og kontorerne i den centrale forvaltning.