Mødedato: 14.11.2018, kl. 08:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Optagelse af internt lån ifm. oktoberprognosen

Se alle bilag

Resumé

Denne sag omhandler behov for optagelse af internt lån til dækning af en mindre del af Socialforvaltningens prognosticerede merforbrug i 2018. Baggrunden er, at kommunens pulje til uforudsete udgifter ikke er tilstrækkelig til at dække prognosticerede merudgifter i kommunens forvaltninger. Det forventede merforbrug i Socialforvaltningen efter udmøntning fra puljen til uforudsete udgifter udgør 2,4 mio. kr.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anmodes om et internt lån, jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

I budgetaftalen fremgik, at ”Parterne er enige om, at puljen til uforudsete udgifter i 2018 anvendes til at håndtere udfordringer med merforbrug på service. I forbindelse med prognosen for det forventede regnskab pr. oktober 2018 vil parterne udmønte puljen til uforudsete udgifter forholdsmæssigt til de forvaltninger, ud fra omfanget af forventet merforbrug pr 1. oktober. Såfremt merforbruget forventes at overstige puljen til uforudsete udgifter, er parterne endvidere enige om, at dette håndteres ved at de pågældende forvaltninger optager internt lån samt at der tilvejebringes servicemåltal fra servicebufferpuljen hertil.

Aktuelt forventes merforbruget på tværs af forvaltningerne pr. oktober at overstige puljen til uforudsete udgifter. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer i oktoberprognosen et merforbrug på 18,8 mio. kr., Børne- og Ungdomsforvaltningen et merforbrug på 49,4 mio. kr., mens Socialforvaltningen forventer et merforbrug på 27 mio. kr. Den samlede pulje til uforudsete udgifter udgør 86,9 mio. kr. og kan dermed ikke dække den samlede udfordring på 95,2 mio. kr.

Den forventede udmøntning fra puljen til uforudsete udgifter samt det forventede behov for optagelse af internt lån som følge af Socialforvaltningens forventede merforbrug ses i nedenstående tabel:

Tabel 1. Socialforvaltningens forventede udmøntning fra puljen til uforudsete udgifter samt forventede behov for optagelse af internt lån

Beløb i mio. kr. (2018-pl)

Udmøntning fra PUU

Internt lån

I alt

Socialudvalgets merforbrug

24,6

2,4

27,0

Løsning

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om et internt lån på 2,4 mio. kr. svarende til udvalgets forventede merforbrug i regnskab 2018 efter udmøntningen af midler fra puljen til uforudsete udgifter. Det interne lån skal hermed finansiere det tilbageværende forventede merforbrug i regnskab 2018 efter udmøntning fra puljen til uforudsete udgifter.

Det forventede merforbrug i regnskab 2018 sfa. oktoberprognosen 2018 samt den forventede udmøntning fra puljen til uforudsete udgifter og dermed det endelige behov for et evt. internt lån vil blive genberegnet ifm. regnskabsafslutningen.

Økonomi

Det tilbageværende merforbrug i regnskab 2018 efter udmøntning fra puljen til uforudsete udgifter, hvortil der ansøges internt lån, forventes at udgøre 2,4 mio. kr. Tilbagebetaling af lånet fra 2019-2024 håndteres indenfor Socialforvaltningens ramme.

Det interne lån tilbagebetales over en 6-årig periode, svarende til 0,4 mio. kr. pr. år i perioden 2019-2024. Den interne rentesats udgør 1,7 pct.

De bevillingsmæssige konsekvenser som følge af optagelsen af det interne lån er opstillet i tabel 2.

Tabel 2: Forventede bevillingsmæssige konsekvenser. Servicebevillinger – frigivelse af servicemidler

At-pkt Udvalg Bevilling Indt/
udg.
             Beløb i 1.000 kr. (2018 p/l)
 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt
1 Social-
udvalget
3300 -Tværgående opgaver og adm. U  2.354  -409  -409  -409  -409  -409  -409 -100
1 Økonomi-
udvalget
Finansposter (Kassen) U  -2.354   409   409   409   409   409   409  100
I alt         0       0       0       0       0       0       0      0

Tabel 3: Forventet forløb af lån i afdragsperioden (1.000 kr.)

Forløb af lånet i afdragsperioden: 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt
Gæld ultimo året:   1.978   1.596   1.207      811      409          0          0
Afdrag (inkl. renter) i året:      409      409      409      409      409      409   2.454

Det bemærkes, at der er tale om servicemidler, hvorfor der kræves servicemåltal. Servicemåltal tilvejebringes jf. Budgetaftale for København 2019 fra servicebufferpuljen.

Videre proces

Ved godkendelse behandles tildelingen af det interne lån på Økonomiudvalgets møde den 4. december 2018 og Borgerrepræsentationens møde den 13. december 2018.

Udmøntningen af puljen til uforudsete udgifter foretages i forbindelse med 4. sag om bevillingsmæssige ændringer, som forelægges Økonomiudvalget d. 11. december og Borgerrepræsentationen d. 13. december.

 

Nina Eg Hansen            

                                                       /       Anders Johannes Kristensen

 

Beslutning

Kontorchef Anders Johannes Kristensen deltog under punktets behandling. 

Indstillingen blev godkendt.

Ø afgav følgende protokolbemærkning:

”Behovet for et internt lån viser, at budgetlægningen i Socialudvalget pga. meget presset økonomi lægges uden en buffer. Enhedslisten ønsker, at der ved budget20 indlægges buffer velvidende, at det vil presse budgetlægningen yderligere. Vi mener, at det skal fremgå tydeligt af budgettet, hvad behovet reelt er.”

Til top