Høringssvar til BIU om diskrimination
Høringssvar til BIU om diskrimination
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 14. november 2007
13. Høringssvar til BIU om diskrimination
SUD 440/2007 J.nr. 440/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har sendt deres forslag til en styrket diskriminationsindsats til høring i Socialudvalget (bilag 1, 2 og 3).
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltning indstiller, at 1. Socialudvalget godkender vedlagte høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedrørende diskrimination. Socialudvalgets
beslutning i mødet den 14. november 2007 Indstillingen blev tiltrådt. |
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har udarbejdet et forslag til initiativer til bekæmpelse af diskrimination. Forslaget er sendt til høring i Socialudvalget.
Løsning
Socialforvaltningen har udarbejdet et høringssvar (bilag 4) til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Af høringssvaret fremgår det, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har bedt om bemærkninger til følgende:
1) Har udvalget forslag til ændret prioritering af forslagene.
2) Hvorvidt der er udgifter forbundet med at implementere det enkelte initiativ for udvalget.
Af høringsvaret fremgår det at Socialudvalget finder Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets initiativer relevante og hensigtsmæssige. Socialudvalget deler Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets opfattelse af, at indsatsen mod hadforbrydelser bør have første prioriteret. Derudover fremgår det at Socialudvalget ikke har yderligere bemærkninger til prioriteringen af indsatsen mod diskrimination. Det fremgår også af høringssvaret, at for Socialforvaltningens vedkommende er der ingen økonomiske udgifter forbundet med implementeringen af forslagene. Endelig tilkendegiver høringssvaret at Socialudvalget vurderer det er relevant og hensigtsmæssigt, at Københavns Kommune styrker indsatsen mod diskrimination og udvalget støtter gerne op om relevante initiativer.
Økonomi
Høringssvaret har ingen økonomiske konsekvenser for Socialforvaltningen.
Videre proces
Hvis udvalget godkender høringssvaret, sendes det til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Bilag
1. Høringsbrev fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
2. Forslag til initiativer til bekæmpelse af diskrimination.
3. Beslutningsprotokol BIU: Udmøntning af diskriminationspuljen.
4. Høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.