Høring om prioriterede indsatsområder for Grønne budgetter 2009
Høring om prioriterede indsatsområder for Grønne budgetter 2009
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. november 2007
9. Høring om prioriterede indsat sområder for Grønne budgetter 2009
SUD 444/2007 J.nr. 444/2007
Teknik- og
Miljøudvalget har sendt forslag om prioriterede indsatsområder til de Grønne
Budgetter 2009 i udvalgshøring.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, |
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget har sendt beslutningsprotokol om prioriterede miljøindsatsområder i forbindelse med Grønne Budgetter for 2009 i høring (Bilag 2) blandt de stående udvalg med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Socialudvalget skal godkende fremsendelse af høringssvaret.
Løsning
Socialudvalget fremsender vedhæftede høringsbrev (Bilag 1), der støtter Teknik- og Miljøudvalget anbefaling af, at "økologi" og "miljøcertificering" fortsat er prioriterede miljøindsatsområder, og at "reduktion af CO2-belastningen" bliver nyt miljøindsatsområde for Københavns Kommunes Grønne budgetter 2009.
Socialudvalgets fremhæver i sit høringssvar, at miljøcertificering og indførelse af økologiske fødevarer er en stor udfordring, hvorfor det giver mening fortsat at prioritere disse for at nå målene i Agenda 21 planen 2008 – 2011.
Socialudvalget er enig i at prioritere reduktion af CO2-belastningen med henblik på at reducere kommunens negative klimapåvirkning. Prioriteringen af dette miljøindsatsområde er i tråd med Teknik og Miljøforvaltningens aktuelle miljøudspil, "Miljømetropol - vores vision CPH 2015". Men Socialudvalget fremhæver, at der er behov for tiltag, der kan synliggøre og dokumentere de enkelte enheders specifikke CO2-belastning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Miljøcertificering er finansieret af de 5 mill. kr. årligt, der stammer fra konvertering af Energipuljen og er fordelt på de enkelte forvaltninger (BR 234/05).
Omlægning til økologi er finansieret af midler fra budgetaftalen 2006, der afsatte 5 mio. kr. årligt i 2007-2009. Bevillingen er givet til Teknik- og Miljøforvaltningen
Iflg. Teknik og Miljøforvaltningen kan initiativer til reduktion af CO2-belastningen finansieres af besparelser på driftsmidler via lavere energiforbrug og/eller af de 25 mill. kr. årligt i 2008-2009, der i budgetaftale 2008 blev afsat til energibesparende initiativer.
Videre
proces
Efter høring i de stående udvalg forelægger Teknik og Miljøudvalget sagen for Økonomiudvalget (§ 12) med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen. Forventet dato for behandling i Borgerrepræsentationen: 24. januar 2008.
I 2008 skal Socialudvalget beslutte Socialforvaltningens Grønne budget 2009.
Bilag
1. Høringssvar fra Socialudvalget
2. Høringsmaterialet - Beslutningsprotokol fra Teknik- og Miljøudvalget (TMU 435/2007, jr.nr. 2007-667954)