Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum

Resumé

Socialudvalget skal tage stilling til, om der skal ske tilpasninger eller en ophævelse af Københavns Kommunes kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum. Sagen er udarbejdet efter en bestilling fra Socialudvalget på mødet d. 13. marts 2024. På baggrund af gennemgang af erfaringerne med kvalitetsstandarden foreslår Socialforvaltningen tre mulige modeller for tilpasning: 1) kvalitetsstandarden bevares som den er, 2) kvalitetsstandarden bevares, men standarderne vedrørende normering og faglige kompetencer tages ud, eller 3) kvalitetsstandarden ophæves.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

1. at Socialudvalget godkender én af følgende tre modeller for tilpasning af Københavns Kommunes kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum jf. bilag 1,

Model 1: Kvalitetsstandarden bevares, som den er, herunder standarderne omkring normering. Der foretages dog nødvendige justeringer af kvalitetsstandarden, så den er i overensstemmelse med nuværende praksis.

eller

Model 2: Kvalitetsstandarden bevares, men standarderne vedrørende normering tages ud. Der foretages nødvendige justeringer af kvalitetsstandarden, så den er i overensstemmelse med nuværende praksis.

eller

Model 3: Kvalitetsstandarden ophæves.

Problemstilling

Socialforvaltningens arbejde med et mindre stofindtagelsesrum for kvinder har givet anledning til overvejelser om en revidering af den nuværende kvalitetsstandard, herunder med henblik på at sikre, at standarden tager højde for antal stofindtagelsespladser, organisatorisk konstruktion, sikkerhed, fysisk indretning og andre lokale forhold.

På den baggrund har Socialudvalget på mødet den 13. marts 2024 bestilt en drøftelse af den nuværende kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, hvor det skal fremgå, hvad der er nationale lovkrav, og hvad der er lokalt fastsatte krav i Københavns Kommune. Sagen skal derudover indeholde muligheder for tilpasninger af kvalitetsstandarden.

Løsning

Socialforvaltningen har bl.a. med inddragelse af Mændenes Hjem, som driver H17, og Reden, som skal drive det kommende stofindtagelsesrum for kvinder, samlet op på erfaringerne med kvalitetsstandarden for stofindtagelsesrum.

Socialforvaltningens nuværende kvalitetsstandard blev udarbejdet i 2012 ifm., at lovgivningen om etablering af stofindtagelsesrum blev vedtaget, og Socialforvaltningen skulle etablere de første stofindtagelsesrum. Kvalitetsstandarden indeholder krav til bl.a. personalekompetencer, normering og registrering. Kvalitetsstandarden er administrativt besluttet. Kvalitetsstandarden kan ses i bilag 1. 

Da kvalitetsstandarden blev udarbejdet, var der ingen erfaringer i Danmark med at etablere og drive stofindtagelsesrum, og kvalitetsstandarden var derfor forvaltningens værktøj til at sikre kvaliteten i indsatsen. Dette er forvaltningen lykkedes med, idet der ikke har været et dødsfald på baggrund af en overdosis siden, at Københavns kommune åbnede sit første stofindtagelsesrum. Uanset om forvaltningen har en kvalitetsstandard eller ej, kan forvaltningen stadig stille kvalitetsmæssige krav til stofindtagelsesrumme f.eks. gennem driftsoverenskomsterne.

Nationale lovkrav
Når en kommune vil etablere et stofindtagelsesrum, er det et nationalt krav, at det enten er kommunen selv eller en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen, der skal drive stofindtagelsesrummet. Derudover er der krav til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal give tilladelse til at oprette og drive et stofindtagelsesrum, og at kommunen skal inddrage den lokale politikreds i udformningen af ansøgningen. De øvrige krav i bekendtgørelsen er:

• Målgruppen for stofindtagelsesrum er personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
• Indtagelse af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrum skal ske under overvågning af kvalificeret personale
• I stofindtagelsesrum skal der være adgang til relevante social- og sundhedsfaglige tilbud. I København er der opsøgende indsatser fra hhv. Hjemløse- og Udsatteenheden og Rusmiddelbehandling København, ligesom stofindtagelsesrummene brobygger til øvrige relevante tilbud som fx behandlingspsykiatrien, Sundhedsrummet og Kontaktstedet i Mændenes hjem. 
• Besiddelse og indtagelse af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrum skal ske i hygiejniske omgivelser.
• Stofindtagelsesrummets brugere skal selv foretage indtagelsen af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrum. Dog kan kommunerne beslutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til at blive assisteret af en anden person (hvilket er praksis i København).
• Krav til registrering af brugerne forud for hver stofindtagelse.

Personalets faglige kvalifikationer
I forhold til Københavns Kommunes nuværende kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum er det kravet om kvalificeret personale, der er relevant, da bekendtgørelsen ikke er anvisende i forhold til sammensætningen af det enkelte stofindtagelsesrums personale. I bemærkningerne til lovforslaget står: ”Det vil være op til den enkelte kommune at beslutte sammensætningen af det enkelte stofindtagelsesrums personale, så det sikres, at personalet kvalificeret kan varetage opgaverne i stofindtagelsesrummet”. Der er således fra national side ikke krav om, at der f.eks. skal være tilknyttet sundhedsfagligt personale i stofindtagelsesrummene, så længe personalet er fagligt kvalificeret til at foretage overvågning og førstehjælp.

I Socialforvaltningens nuværende kvalitetsstandard er det et krav, at der i stofindtagelsesrummene både skal være socialt- og sundhedsfagligt personale ansat. Socialforvaltningen har i kvalitetsstandarden stillet dette krav, fordi forvaltningen vil give borgerne kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning og vejledning, idet målgruppen kan have vanskeligt ved at benytte det ordinære sundhedssystem. De sundhedsfagligt ansatte er mere kvalificerede i at opdage sundhedsfaglige problematikker, herunder en overdosis, og brobygge til sundhedssystemet. Desuden kan de behandle mindre skader på stedet. Der er krav om socialfagligt personale i kvalitetsstandarden, da de er dygtige til relations- og motivationsarbejde, konfliktforebyggelse og brobygning til fx det kommunale sociale system.  

Argumenter for at fravige de nuværende krav i kvalitetsstandarden om sundhedsfagligt personale i stofindtagelsesrumme kan være følgende:

• Det socialfaglige personale kan til et vist niveau oplæres i at varetage overvågning, vejledning og livreddende førstehjælp. Indgreb vil være på sundhedsfaglig delegation.
• Vanskeligheder i at rekruttere sundhedsfagligt personale, og dette kan blive sværere, hvis der kun er én ansat med sundsfaglig baggrund, da det faglige fællesskab ikke er til stede.
• Lønniveauet for socialfagligt personale er lavere end sundhedsfagligt personale, og det vil således reducere driftsomkostningerne. 

Både Reden og Mændenes Hjem har et klart ønske om, at der skal være sundhedsfagligt ansatte i stofindtagelsesrummene både ud fra et borger- og medarbejderhensyn. I forhold til det kommende stofindtagelsesrum for kvinder på Reden, er Reden dog indstillet på, at der kan være en lavere sundhedsfaglig normering, end det fremgår i kvalitetsstandarden pga. de begrænsede fysiske rammer og antallet af pladser.

Normering i stofindtagelsesrummene
Bekendtgørelsen om stofindtagelsesrum er ikke anvisende i forhold til normering i stofindtagelsesrummene.I kommunens nuværende kvalitetsstandard er der angivet en mindstenormering på to sygeplejersker, en socialfaglig medarbejder samt en daglig leder for stofindtagelsesrum med op til syv pladser. Det fremgår af kvalitetsstandarden, at der skal være tilstrækkeligt personale til at håndtere pludseligt opståede situationer fx overdosis og konflikter mv. samtidig med, at de resterende brugere af rummet fortsat kan observeres.

I stofindtagelsesrummene i hhv. Vejle og Odense er der kun én ansat, der overvåger stofindtagelserne, og denne person er ikke nødvendigvis sundhedsfaglig. Det er muligt, fordi der i samme bygning er både værested og sundhedsrum, som udgør en backup funktion for stofindtagelsesrummene. I forhold til stofindtagelsesrummet i Reden er denne model dog ikke mulig, dels fordi der ikke er en sundhedsfaglig indsats i Reden i forvejen, men også fordi der i spidsbelastningsperioder (eftermiddag/aften) er knappe personaleressourcer i Reden, så man vil have vanskeligt ved at bakke op om stofindtagelsesrummet.  

Behov for ændringer af kvalitetsstandarden
På baggrund af gennemgangen af erfaringerne med kvalitetsstandarden ser Socialforvaltningen tre mulige veje ift. kvalitetsstandarden:

Model 1: Kvalitetsstandarden bevares som den er, herunder standarderne omkring normering og faglige kompetencer. Der foretages dog nødvendige justeringer af kvalitetsstandarden, så den er i overensstemmelse med nuværende praksis. Fx skal det indskrives, at der er mulighed for assisteret stofindtag.

Fordelen er, at der er nogle faste standarder, der gælder for alle stofindtagelsesrum, uanset om det er forvaltningen selv, der driver stofindtagelsesrummet, eller det bliver drevet af en selvejende institution. Ulempen er, standarden omkring normering er ufleksibel og ikke efterlader rum til at tilpasse normering til de faktiske forhold. Dette bliver særligt tydeligt i relation til fysiske små stofindtagelsesrum med få pladser, som det planlagte i Reden.

Model 2: Kvalitetsstandarden bevares, men standarderne vedrørende normering tages ud. Med denne model skal der tages stilling til normering hver gang, der planlægges et nyt stofindtagelsesrum. Det kan ske ud fra antal stofindtagelsespladser, organisatorisk konstruktion, sikkerhed, fysisk indretning og andre lokale forhold. Det anbefales at fastholde krav om, at der er sundhedsfagligt ansatte i stofindtagelsesrummene. Som i model 1 foretages der nødvendige justeringer af den øvrige del af kvalitetsstandarden, så den er i overensstemmelse med nuværende praksis. Forvaltningen forventer, at den reviderede kvalitetsstandard vil være klar med udgangen af 2024.

Fordelen ved denne model er ligesom i model 1, at der er faste standarder på tværs af de forskellige stofindtagelsesrum, men gør den mere fleksibel ift. normering, da erfaringen viser, at denne er svær at standardisere. Ulempen med modellen er, at forvaltningen ikke får forenklet helt så meget som med model 3.  

Model 3: Kvalitetsstandarden ophæves med udgangen af 2024. Fordelen ved at ophæve kvalitetsstandarden er, at det giver en større fleksibilitet ift. at planlægge den optimale normering og faglige kvalifikationer hos medarbejderne for hvert enkelt stofindtagelsesrum. Desuden vil det være en forenkling på området, at der er færre dokumenter, der indeholder krav og retningslinjer.

En ophævelse af kvalitetsstandarden kan svække den kommunale faglige styring med stofindtagelsesrum drevet af en selvejende institution, men også give tilbud med stofindtagelsesrum større mulighed for selv at sætte rammerne for stofindtagelsesrummene. Kommunen vil fortsat have mulighed for at sætte krav om indhold og rammer for det konkrete stofindtagelsesrum i forbindelse med indgåelse af driftsoverenskomsten på baggrund af det vedtagne budget, herunder at der stadig skal være sundhedsfagligt ansatte i stofindtagelsesrummene. 

Socialforvaltningen har sendt de ovenstående modeller i høring hos Udsatterådet, Samarbejdsforum for H17 og den åbne stofscene på Indre Vesterbro samt Vesterbro Lokaludvalg. Høringssvarene kan læses i bilag 2.

Mændenes Hjem, som er en del af Samarbejdsforum for H17 og den åbne stofscene på Indre Vesterbro, slår i deres høringssvar på vigtigheden af, at der er sundhedsfagligt personale til stede i stofindtagelsesrummene. Mændenes Hjem foreslår en justeret model 2, hvor kvalitetsstandarden skal justeres, så den kan tilpasses dels den konkrete målgruppe, behov og mulighed for individuelle løsninger og integration af andre indsatser i eller i direkte tilknytning til det pågældende tilbud. Kvalitetsstandarden skal fortsat tage højde for faglige opmærksomhedspunkter i relation til stofindtag og ulighed i sundhed for de mest udsatte. Det er forvaltningens vurdering, at Mændenes Hjems ønske om at fastholde kravet om sundhedsfagligt personale er indeholdt i de nuværende modeller, idet forvaltningen i model 3 vil indskrive kravet om sundhedsfagligt personale i de driftsoverenskomster, der indgås på området, ligesom forvaltningen ikke vil tage kravet om sundhedsfagligt personale ud i model 2. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at Mændenes Hjems meget overordnede ønsker til en justering af model 2 allerede vil kunne rummes indenfor den nuværende kvalitetsstandard.

Udsatterådet bakker op om behovet for en større fleksibilitet ift. normering og bakker op om model 2, men udtrykker bekymring for, at forvaltningen afskaffer normeringsstandarden helt. I stedet foreslår Udsatterådet model 2 udbygget med en grundnormering for at sikre sig mod underbemanding. I tilfælde af, at Udsatterådets forslag om en grundnormering skal imødekommes, foreslår forvaltningen at kigge mod modellen for stofindtagelsesrummet for kvinder, hvor der minimum skal være to personaler til stede, hvoraf den ene skal være sundhedsfaglig.

Vesterbro Lokaludvalg påpeger høringsperioden, som ligger over sommerferien. De mener, at det er fornuftigt at operere med forskellige muligheder for fixerum til forskellige målgrupper, men målgrupperne må defineres klart, ligesom det bør defineres, hvorvidt der er tale om add-ons til eksisterende sociale tilbud eller nye tilbud, der står alene.

Derudover udtrykker de en kritik af de nuværende rammer for driften af H17, herunder de mange lukketimer, og opfordrer til en mere åben samtale om, hvordan vi udvikler stofindtagelsesrummene.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Men hvis Socialudvalget beslutter enten model 2 eller 3, vil Socialforvaltningen fremover kunne etablere stofindtagelsesrum med lavere driftsomkostninger end i dag i tilfælde af, at forvaltningen vurderer, at rummet kan drives med en lavere normering end kravet i den nuværende kvalitetsstandard. Ligeledes vil det være muligt at justere i driftsbudgetterne i de nuværende og kommende stofindtagelsesrum, hvis forvaltningen vurderer det fagligt forsvarligt.

Videre proces

Hvis Socialudvalget vælger model 1 eller 2, forventer forvaltningen, at den reviderede kvalitetsstandard vil være klar med udgangen af 2024. Hvis Socialudvalget vælger model 3, vil Københavns Kommunes kvalitetsstandard blive ophævet pr. 31 december 2024.

Mikkel Boje

/ Eva Stokbro Jensen

Socialborgmesteren stillede ændringsforslag til model 2 i indstillingens 1. at-punkt:

”Model 2: Kvalitetsstandarden og kravet om sundhedsfagligt personale i stofindtagelsesrum bevares, men standarderne vedrørende normering tages ud. Der foretages nødvendige justeringer af kvalitetsstandarden, så den er i overensstemmelse med nuværende praksis.”

Der var enighed om ændringsforslaget, som derfor erstattede den eksisterende beskrivelse af model 2 i 1. at-punkt. Den således opdaterede indstilling blev herefter godkendt med valg af model 2.

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.