Status på Socialudvalgets strategiske indsatsområder

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

1. at Socialudvalget tager status på de strategiske indsatsområder til efterretning.

Problemstilling

Socialudvalget vedtog på møde den 16. november 2022 fire strategiske indsatsområder, som erstattede den tidligere socialstrategi. De fire indsatsområder er: Afskaffelse af hjemløshed, Udsatte unge med komplekse psykiske udfordringer, Sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats samt Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Socialudvalget har i 2023 afholdt temadrøftelser indenfor hvert indsatsområde. Med denne sag modtager Socialudvalget en samlet status på indsatsområderne.

Løsning

I forbindelse med vedtagelsen af de fire indsatsområder besluttede Socialudvalget ligeledes en række målepunkter, som skal benyttes til at undersøge udviklingen indenfor indsatsområderne. I det nedenstående afrapporteres der på indsatsområderne med udgangspunkt i de valgte målsætninger.

Indsatsområde 1: Afskaffelse af hjemløshed i København

Målsætningen for indsatsområdet er, at

• At antallet af hjemløse hjemmehørende i Københavns Kommune falder markant

Københavns Kommune har med implementeringen af bolig-hjemløsereformen afsat midler ved budgetforhandlingerne til, at 10 ekstra hjemløse om måneden hjælpes i egen bolig om måneden. Status er, at 170 ekstra hjemløse borgere er hjulpet i egen bolig med tilskud (statsligt eller kommunalt) siden november 2022. Tallet er udover de ca. 200 hjemløse borgere, som Socialforvaltningen årligt anviste i årene før reformen. Det svarer til, at 9-10 ekstra hjemløse borgere i gennemsnit er anvist til en bolig med den nødvendige bostøtte, hvorfor målsætningen er meget tæt på at være opfyldt. Som en væsentlig del af de fremtidige boliganvisningsmuligheder har BL og Københavns kommune vedtaget en ny udlejningsaftale, der bl.a. skal danne grundlag for flere almene boliger i København og sikre flere boliger til byens mest udsatte borgere. En væsentlig udfordring er dog, at der fortsat er mangel på de billigste boliger. De første virkninger af de igangværende indsatser kan ikke forventes afspejlet allerede i VIVES seneste hjemløse tælling, der er gennemført i februar 2024, og som forventes offentliggjort i september 2024. Virkningerne vil bl.a. blive fulgt i de kommende års hjemløsetællinger samt andre data på området. 

Indsatsområde 2: Unge med komplekse psykiske udfordringer

Målsætningerne for indsatsområdet er:

• At gennemsnitsalderen ved opstart af første foranstaltning falder
• At flere udsatte unge består folkeskolens afgangseksamen
• Udsatte børn og unge trives bedre i folkeskolen

Forvaltningen ser et stigende antal unge, der har komplekse psykiske udfordringer, for nogle også i kombination med misbrug og/eller kriminalitet. Fælles for de unge er, at de har behov for specialiserede indsatser, som kræver flere kompetencer hos medarbejderne og en højere specialisering på forvaltningens tilbud. Forvaltningen arbejder med indsatsområdet i flere sammenhænge. Fx blev der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2024 givet 53,5 mio. kr. årligt med det formål at tilpasse forvaltningens indsatser til den ændrede efterspørgsel, herunder midler til stigende mistrivsel og flere autismediagnoser blandt børn og unge samt 0, 4 mio. kr. til en styrket indsats til børn og unge med spiseforstyrrelser. Midlerne bidrager til at håndtere et fortsat stigende pres på området.

Aktuelt indgår Socialforvaltningen i arbejdet med at udarbejde en samlet strategi på tværs af forvaltninger for forebyggelse og håndtering af mistrivsel hos børn og unge, som ligeledes indgik i budget 2024. Herudover er forvaltningen sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i gang med at udarbejde mulige modeller for implementeringen af det ”Det lettilgængelige tilbud”, som kommunerne skal etablere. Forvaltningen indgår ligeledes fortsat i samarbejdsmodellen Koordinering på Tværs (KIT), som bl.a. har til formål at styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunen og regionen om de børn og unge, der har behov for en udredning i regionen.

Gennemsnitsalder ved første foranstaltning

Jo tidligere det opdages, at et barn ikke trives, jo større chancer er der for, at barnet kan hjælpes til at trives bedre. En tidlig indsats er samtidig ofte ikke så indgribende i barnets og familiens liv, som indsatser vil være senere, når problemerne har vokset sig større og har fået konsekvenser for barnets udvikling. Data viser, at gennemsnitsalderen i den yngste gruppe (0-5 år) er faldet i seneste målingsperiode fra juli til december 2023. Forvaltningen oplever dog stadig et aktuelt pres for mere intensive forebyggende indsatser, som bl.a. vurderes at skyldes en stigning i børn og unge med psykiske udfordringer og diagnoser. Dette kan have indflydelse på, hvilke aldersgrupper, der særligt modtager forebyggende indsatser, og dermed øge gennemsnitsalderen.

Forvaltningen arbejder fortsat med fokus på den forebyggende støtte bl.a. i regi af investeringsforslaget BU02 ”Målrettet tidlig indsats for en god start på livet” (overførselssagen 2021/2022). Indsatsen har fokus på den helt tidlige indsats i barnets første 1000 dage og kan opstartes allerede under graviditeten. De foreløbige erfaringer peger bl.a. på, at indsatsen bidrager til en ro og tryghed hos familierne, herunder hjælper forældrene i deres forældrerolle, så de kan give den nødvendige omsorg og tryghed til barnet. Desuden forstærkes den tidlige indsats fra 2024 via flere daginstitutionssocialrådgivere, der i samarbejde med daginstitutionerne skal sikre en tidlig forebyggende støtte til de børn og familier, der har brug for dette.

Gennemførelse af folkeskolens afgangseksamen

Der er stadig for mange udsatte børn og unge, der ikke består folkeskolens afgangsprøve. I skoleåret 2022/2023 var det 70%, der bestod folkeskolens afgangseksamen, ud af de børn og unge, der modtager støtte i form af enten en forebyggende indsats eller en anbringelse via Borgercenter Børn og Unge. Året før var det 73 %. I 2022/2023 fik 61 % en adgangsgivende afgangseksamen (minimum karakter 2 i både dansk og matematik), hvor det året før var markant højere med 71%. Når dette sammenholdes med tendenserne på landsplan, så følger den samme udvikling. På landsplan ses en stigning i gennemsnittet og andelen med bestået afgangseksamen i årene 2020-2022, hvilket var påvirket af corona med bl.a. overførsel af standpunktskarakterer i stedet for eksamener. I nedenstående tabel illustreres udviklingen over tid.

Skoleår	Antal unge i målgruppen for afgangseksamen	Andel  bestået afgangseksamen	Heraf med adgangsgivende eksamen
Skoleår  2018/2019	135	64 %	54 %
Skoleår 2019/2020	131	70 %	68 %
Skoleår 2020/2021	148	72 %	68 %
Skoleår 2021/2022	157	73 %	71 %
Skoleår 2022/2023	155	70 %	61 %

Fokus på skolegang har længe været et centralt mål i arbejdet med udsatte og sårbare børn og unge. Dette fokus skal fortsætte og styrkes i tæt samarbejde med barnet, skolen, forældrene og familiens netværk. Forvaltningen arbejder på at understøtte et stabilt fremmøde og et skoleunderstøttende miljø i hjemmet. Indsatsen kræver et tværgående samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen, og bl.a. samarbejder forvaltningerne om skoleflex-ordningen, som brobygger til og fastholder børn og unge i positive fællesskaber i skolen, fx hvis de har massivt fravær. Fx tilbyder Idrætsprojektet i Socialforvaltningen forløb med børn og unge indenfor alle varianter af skoleflex-ordningen.

Trivsel i folkeskolen

For første gang indgår Socialforvaltningens målgruppe som et særskilt udtræk af "Børnesundhedsprofilen for 2023”, som dermed kan give et indblik i udsatte børn og unges trivsel i folkeskolen. Overordnet set viser rapporten, at børn med en sag i Socialforvaltningen har en negativ forskel på 14 til 20 procentpoint i hvor mange, der svarer, at de har det godt i skolen (fordelt på hhv. 3. 6. og 9. klasse) sammenlignet med andre børn på samme klassetrin. Der er dog kun 0 til 12 procentpoint forskel på, hvor mange der angiver, at de har det dårligt i skolen, sammenlignet med andre børn på samme klassetrin. Dette betyder, at der generelt er lavere trivsel for børn i folkeskolen med en indsats i Socialforvaltningen, men at der er relativt få af disse børn som beretter, at de har det dårligt i skolen. Skolegang og uddannelse er en af de vigtigste beskyttelsesfaktorer for udsatte børn og unge, og skolen er samtidig et afgørende fællesskab, hvor sociale kompetencer læres og vigtige venskaber og fællesskaber etableres. Forvaltningen har derfor stort fokus på fortsat at brobygge til og understøtte udsatte børn og unges deltagelse i positive fællesskaber, herunder skolen.

Indsatsområde 3: Sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats

Målsætningerne for indsatsområdet er:

• At flere borgere på voksenområdet påbegynder uddannelse eller beskæftigelse (herunder også fleksjob o.l.)
• At de mest udsatte borgere hurtigere får en afklaring af deres forsørgelsesgrundlag
• At de mest udsatte borgere oplever en større sammenhæng i deres social- og beskæftigelsesindsatser og dermed føler sig inddraget i egen sag.

Flere i uddannelse og beskæftigelse

Antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp har i en længere årrække været faldende hvert år. I 2014 var der 18.953 personer på kontanthjælp, i 2020 var der 10.964 personer mens der i 2023 var 6.676 personer. Kontanthjælpsgruppen er opdelt i aktivitetsparate og jobparate, hvor mange af Socialforvaltningens målgrupper er aktivitetsparate. Ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er afgangen til job og uddannelse relativt stabil fra 2019-2023. Cirka 1/3 af borgerne med 0-4 års anciennitet i kontanthjælpssystemet afgår årligt til job og uddannelse, mens afgangene for borgere med 5-9 års anciennitet er på mellem 13 og 18 %. For borgere med mere end 10 år+ anciennitet er afgangen til job og uddannelse på mellem 9 og 14 %.

Der er i forbindelse med implementeringen af bolig-hjemløsereformen etableret et særligt samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen omkring hjemløse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens fremskudte indsats er udvidet til yderligere tre herberger, og er nu fremskudt på otte herberger: Herberget i Hillerødgade, Mændenes Hjem, Kollegiet Gammel Køge Landevej, Sporsløjfen, Nøjsomhedsvej, Herbergscentret, Bocentret og Hørhuset. Indsatsen styrker den gensidig forståelse af borgerens situation på tværs af forvaltningerne og det udførende personale på herberget. Endvidere koordineres den socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats omkring borgere i tilskudsboliger med det mål, at borgeren efter en årrække kan overtage boligen på almindelige vilkår. 

Hurtigere afklaring af borgernes forsørgelsesgrundlag

Københavns Kommune har i en årrække haft fokus på hurtigere afklaring af borgerne, og der tildeles væsentligt flere førtidspensioner end tidligere. I 2022 var der 1.525 personer, der fik tilkendt førtidspension i København, mens det i 2023 var steget til 2.059 personer. Kommunen ligger dog stadig lavt på landsplan i forhold til andelen af tildelte førtidspensioner.

 

Tilgang til førtidspension i perioden 2013-2022 fordelt på over og under 40 år 

Særligt for borgere med komplekse rehabiliteringssager er det vanskeligt at skabe fremdrift. Den gennemsnitlige varighed af et afsluttet rehabiliteringsforløb i 2023 var 172,1 uger.

I forbindelse med implementeringen af hjemløsereformen er det desuden blevet afklaret, at en del hjemløse borgere på herberger endnu ikke er opstartet i afklarende forløb. Der er derfor behov for stadig at iværksætte indsatser, der understøtter et hurtigere afklaringsforløb.

I forhold til hjemløses forsørgelsesgrundlag er der i overførselssagen for 2023/2024 afsat 0,3 mio. kr. til Socialforvaltningen til for-screening af borgerne inden forelæggelse for rehabiliteringsteamet samt til et tættere samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Ydermere er der afsat 0,3 mio. kr. til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til at opkvalificere Socialforvaltningens medarbejdere i sagsoplysning på beskæftigelsesområdet.

Sammenhæng mellem social- og beskæftigelsesindsatser

Regeringen har endnu ikke fremsat lovforslag om helhedsorienteret indsats (HOI), og regeringen har endnu ikke har taget stilling til det videre arbejde med at fremme helhedsorienterede indsatser. Regeringen nedsatte i maj 2023 en ekspertgruppe, der netop er kommet med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppen påpeger bl.a., at det tværfaglige- og helhedsorienterede arbejde skal styrkes ved at beskæftigelseslovgivningen i højere grad medtager socialfaglige hensyn, og sociallovgivningen i højere grad skal have fokus på job som vejen til en forbedring af den enkeltes livssituation. Ekspertgruppen anbefaler også, at ressourceforløbene afskaffes, så udviklingen af borgerens arbejdsevne fremover skal ske på den ydelse, borgeren er på, fx kontanthjælp. Regeringen har på nuværende tidspunkt ikke tilkendegivet, i hvilket omfang og hvordan ekspertgruppens anbefalinger forventes omsat til ny lovgivning mv.

Forvaltningen har stort fokus på at fortsætte den kurs, der er lagt de seneste år, med at etablere et tættere samarbejde både på tværs af kommunen og med Region Hovedstaden. Samarbejdet omkring de mest udsatte borgere er forankret i Udsatteenheden, som arbejder med det formål at sikre sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Målgruppen i Udsatteenheden er kendetegnet ved at have hjemløshedsproblematikker, behov for en samtidig social-, rusmiddel- samt psykiatrisk og/ eller somatisk sundhedsmæssig indsats og hyppige indlæggelser i psykiatrien og/eller somatikken. Forvaltningen har ikke foretaget en decideret måling af brugernes oplevelse, men Det Tværsektorielle Fællesteam, som er en del af Udsatteenheden, har vundet Årets Patientoplevelsespris 2024 for at ”samarbejde tæt med aktører og at give samfundets mest udsatte borgere professionel her-og-nu-hjælp, når de er klar”.

Indsatsområde 4: Fastholdelse og rekruttering

Målsætningen for indsatsområdet er,

• At forvaltningens personaleomsætning falder

Arbejdet med styrket fastholdelse og rekruttering går på tværs af Socialforvaltningen, og der arbejdes kontinuerligt på at fastholde personale og sænke personaleomsætningen yderligere. I Socialforvaltningen var den samlede personaleomsætning 21,9% i 2023, hvilket dækker over et spænd fra 19,7 % i Borgercenter Børn og Unge til 25,4 % i Borgercenter Handicap som det fremgår af nedenstående tabel.

År	2022	2023
Borgercenter Børn og Unge	20,8%	19,7%
Borgercenter Handicap	28,0%	25,4%
Borgercenter Voksne	22,1%	20,6%
Centrale Enheder	17,4%	18,3%
Socialforvaltningen	23,5%	21,9%

Der er et generelt fald i personaleomsætningen på tværs af alle tre borgercentre fra 2022 til 2023, hvor den samlede personaleomsætning er faldet fra 23,5 % til 21,9 %. Ud af Socialforvaltningens ca. 7.000 medarbejdere er 21,9% fratrådte i løbet af 2023, svarende til ca. 1.460 medarbejdere. Af dem har op mod 300 medarbejdere skiftet job internt, mens ca. 40 er gået på pension. Til sammenligning er ca. 1.525 fratrådt i løbet af 2022. Dette fald ses genspejlet på de forskellige medarbejdergrupper, dog med undtagelse af omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt social- og sundhedshjælpere, hvor der er sket en svag stigning i personaleomsætningen fra 2022 til 2023, som det fremgår af nedenstående tabel.

År	2022	2023
Omsorgs- og pædagogmedhjælpere	35,8%	36,8%
Social- og sundhedsassistenter	25,8%	20,9%
Social- og sundhedshjælpere	16,6%	18,0%
Socialpædagoger	23,0%	21,0%
Socialrådgivere	22,8%	21,6%
Sygeplejersker	28,8%	14,3%

Rekrutteringsudfordringerne på området betyder samtidig, at 42 % af stillingsopslagene inden for plejepersonale og 26 % af stillingsopslagene inden for pædagogisk personale ikke fører til ansættelse. Der arbejdes på at nedbringe dette bl.a. via nye rekrutteringsmetoder og ved bistand fra de tre rekrutteringskonsulenter, der er ansat i hvert borgercenter, jf. budget 2023 og 2024.

Desuden ses et højt sygefravær i forvaltningen på 15,3 sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsansat i 2023. Dette skal dog ses i lys af, at vi har faggrupper ansat i Socialforvaltningen, der landet over har et højt sygefravær. Sammenlignet ligger Børne- og Ungdomsforvaltningen på 15,7 sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsansat og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på 16,4 sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsansat. I 2024-2025 ligger Socialforvaltningens sygefraværsmåltal på 13,5 sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte.

Der har været et særligt fokus på fastholdelse af nye medarbejdere med under et års anciennitet, og på dette område er der sket et fald i personaleomsætningen fra 2022 til 2023 på 5-9 procentpoint i faggrupperne socialpædagoger, socialrådgivere samt faglærte SOSU-medarbejdere og sygeplejersker. Dette resultat er bl.a. via uddannede mentorer, som støtter medarbejdere det første halve år af deres ansættelse, jf. budget 2023.

I forbindelse med de årlige budgetforhandlinger er der afsat en særskilt kategori til fastholdelse og rekruttering, og der er med de seneste tre års budgetter (2022, 2023, 2024) afsat midler til velfærdsforvaltningerne, herunder Socialforvaltningen. Med budgetaftalen for 2024 er der afsat 12 mio. kr. årligt i 2024-2027 til at styrke fastholdelse og rekruttering i Socialforvaltningen. Midlerne fordeles på indsatser med følgende fokus: kompetenceløft af faglærte, fastholdelse af seniorer, samt rekrutteringsunderstøttende aktiviteter.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Socialudvalget vil modtage en ny status på de strategiske indsatsområder før sommerferien i 2025.

Mikkel Boje                        

                                            / Eva Stokbro Jensen