Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Socialborgmester Mia Nyegaard (B) bød velkommen til dagens møde og orienterede om, at Jes Vissing Tiedemann (B), Charlotte Lund (Ø) og Sinem Demir (Ø) var forhindret i at deltage i udvalgsmødet.
Herefter orienterede socialborgmesteren om, at forvaltningen havde trukket punkt 3 om anvendelse af midler til forberedelse af et investeringsforslag, da forudsætningerne havde ændret sig og forvaltningen var nødt til at arbejde videre med forslaget.
Derudover oplyste socialborgmesteren om, at Socialdemokratiet havde bedt om at hæve punkt 14. om Socialudvalgets høringssvar til Københavns Kommunes samarbejdsaftale med Det Kongelige Teater 2021-2024 til en A-sag. Der var enighed om at behandle punktet efter punkt 7.
Socialborgmesteren orienterede derefter om, at der til dagens møde var tre resterende B-sager, som ville blive godkendt sammen med dagsordenen:
- 11. B-sag. Revisionsberetning for regnskab 2019 og Socialforvaltningens handleplan hertil
- 12. B-sag. 2. sag om bevillingsmæssige ændringer 2020
- 13. B-sag. Uddeling af ekstraordinær § 18-pulje for Transitprogrammet 2020
Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.
Kåre Traberg Smidt ankom kl. 08.08 under behandlingen af punkt 2 og Line Ervolder ankom kl. 08.28 under behandlingen af punkt 5.
Annika Smith forlod lokalet kl. 08.42 under behandlingen af punkt 14 og kom retur kl. 08.48 under punkt 9.
Mødet sluttede kl. 8.59.