Forløbsanalyse af kriminelle udsatte unge med misbrug og psykisk sygdom

På baggrund af tidligere beslutning i Socialudvalget vedrørende en forløbsanalyse af kriminelle udsatte unge, har Forvaltningen undersøgt hvilke eksisterende relevante analyser, som kan indgå i analysen samt hvilke nye områder, som kræver analyse. Socialudvalget bedes endvidere tage analysedesign og budgetforslag til efterretning.

Socialforvaltningen indstiller over for Socialudvalget,

 

1. at forvaltningens forslag til analysedesign - herunder beskrivelse af eksisterende analyser (bilag 1) – tages til efterretning
2. at budgetforslag på forløbsanalyse af kriminelle udsatte unge med misbrug og psykisk sygdom (bilag 2) indgår i budgetforhandlingerne 2014

På baggrund af medlemsforslag vedrørende en forløbsanalyse af kriminelle udsatte unge, har Socialudvalget den 3. april 2013 bestilt en redegørelse omkring hvilke relevante eksisterende analyser, der kan indgå i analysen samt hvilke nye områder, som kræver analyse, herunder en vurdering af, hvad nye analyser vil koste og hvor lang tid det vil tage.

Socialforvaltningen har nu gennemgået eksisterende viden omkring ungdomskriminalitet med særlig fokus på 1) faktorer, der øger risikoen for at begå kriminalitet/fortsætte den kriminelle løbebane eller 2) hvad der virker kriminalitetsforebyggende dvs. viden om virkningsfulde indsatser henholdsvis vores egne indsatser og generelt/andre steder (se evt. bilag 1).

Konklusionen på gennemgangen er, at vi i særlig grad mangler viden om identifikation og behandling af kriminelle udsatte unge med misbrug og/eller psykisk sygdom.

1) Viden omkring hvilke faktorer, der øger risikoen for at begå kriminalitet/fortsætte den kriminelle løbebane

Der eksisterer en stor mængde forskningslitteratur, der specifikt beskæftiger sig med at afdække faktorer, som øger risikoen for at begå kriminalitet. Her påvises en klar sammenhæng mellem kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom (herunder manglende empati og ADHD-symptomer) (Christoffersen et al., 2011; Lipsey & Derzon, 1998; Farrington & Welsh, 2007). På baggrund af SFI’s undersøgelse Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge fremgår det videre, at misbrugere og psykisk syge, som altså i forvejen har en langt større sandsynlighed for at havne i en kriminel løbebane end andre unge, får mangedoblet deres risiko for at begå ny kriminalitet, hvis de yderligt har lav IQ, manglende sociale relationer, en social sag, mange skoleskift, droppet ud af skolen, konflikter i hjemmet og forældre, som selv er kriminelle, psykisk syge eller misbrugere (Christoffersen et al., 2011).

Ovenstående underbygges af vores egne undersøgelser, som indikerer, at en meget stor andel af de Københavnske unge, der begår gentagen alvorlig eller personfarlig kriminalitet har et misbrug og/eller en psykisk sygdom og endvidere at en stor del af disse unge derudover ofte er udsat for en lang række andre risikofaktorer (Dommervagtsprojektets kortlægning af psykologundersøgelser blandt unge varetægtsfængslede københavnere mellem 14 og 17 år, 2012; Pædagogisk observation i sikret regi – en analyse af 10 sager i København, 2006; Screeningsprojektet – Analyse af psykiatriske udredninger af unge på sikrede institutioner, 2013). De samme undersøgelser viser i denne forbindelse, at kriminelle unge, som viser tegn på misbrug eller psykisk sygdom, ofte ikke får deres misbrug eller sygdom udredt. Andre rapporter peger endvidere på, at den generelle tidlige identifikation af kriminalitetstruede børn og unge stadig kan forbedres (LG Insight, 2008; Evaluering af tværfaglig klassegennemgang, 2012). På denne baggrund vurderer forvaltningen, at en tidligere identifikation kombineret med øget systematik i udredning og behandling af kriminelle unges misbrug og psykiske sygdom - alt andet lige - vil kunne nedbringe målgruppens høje kriminalitetsfrekvens og recidivrate.

2) Viden om hvad der virker kriminalitetsforebyggende – hhv. egne indsatser og generelt/andre steder

Socialforvaltningen tilbyder på nuværende tidspunkt en lang række internationalt og lokalt udviklede evidens- og vidensbaserede indsatser, der specifikt retter sig mod kriminelle unge. Indsatserne opnår generelt gode resultater, hvilket bl.a. skyldes, at de målrettet arbejder med at minimere eller kompensere for mange af de kendte risikofaktorer. Vores erfaringer viser dog, at disse tilbud, har svært ved at stoppe den kriminelle adfærd hos de kriminelle unge, som netop har misbrug eller psykisk sygdom.

De tilbud, hvis indsats i høj grad baserer sig på inddragelse og i mange tilfælde behandling af den unges familie, oplever yderligt, at succes næsten bliver umuliggjort, når forældrene selv er kriminelle, ramt af alvorlig misbrug og/eller psykisk sygdom. Der er ellers forskningsmæssigt belæg for at de mest effektive kriminalpræventive indsatser er dem, der også formår at inddrage/behandle familien (SFI 2013).

Retter vi blikket uden for kommunen, så er forvaltningen ikke bekendt med, at der eksisterer evidensbaserede helhedsorienterede sociale tilbud til netop denne målgruppe fx ved både at tilbyde psykiatrisk behandling samt misbrugs- og evt. familiebehandling for særligt ressourcesvage og/eller dysfunktionelle familier.

Så på trods af at der på nuværende tidspunkt eksisterer en del forskningsbaseret viden om hvilke faktorer, der øger risikoen for at begå kriminalitet, og at der ligeledes er evidens for, at nogle kriminalpræventive indsatser har en større effekt end andre, så viser forvaltningens gennemgang, at vi har behov for at få mere specifik viden om identifikation og behandling af kriminelle unge med misbrug og/eller psykisk sygdom. Det vil løfte det kriminalpræventive arbejde, hvis vi fx får mere solid viden om de bagvedliggende årsager til/tidlige tegn på problematisk udvikling, mulige metoder til tidlig opsporing og effektiv behandling osv. En sådan viden ville endvidere være et vigtigt supplement til den viden som opnås i to delvist relaterede aktiviteter under Strategi 2012-2014: ”Øge fokus på sammenhængen mellem kriminalitet og misbrug” samt ”Afdække metoder til opsporing og behandling af unge med psykiske lidelser”.

Socialforvaltningen foreslår, at der udarbejdes en forløbsanalyse i form af en gennemgang af sagsforløb for ca. 25 kriminelle unge med misbrug og/eller psykisk sygdom. Konkret undersøges hvornår Socialforvaltningen / kommunen først ”lærte” de enkelte unge at kende, hvad vurderingen var ift. kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom og andre relevante faktorer, hvilke foranstaltninger der blev iværksat og hvad resultatet af disse var – herunder de unges egen oplevelse af forløbet. Det overordnede evalueringsspørgsmål vil lyde: kunne kommunen have gjort noget anderledes og hvor ville det i så fald være meningsfuldt at sætte ind tidligere og/eller på anden vis optimere indsatsen for målgruppen? Analysen vil således være handlingsanvisende ift. hvor og hvordan kommunen fremadrettet kan sætte ind med tiltag, der mindsker antallet af udsatte unge med misbrug og psykisk sygdom, som begår alvorlig kriminalitet – både 1. gangs kriminalitet og recidiv - og således på sigt kunne påvirke Pejlemærke 2 positivt.

 

Med henblik på at afdække faktorer, som kan være afgørende i det kriminalpræventive arbejde, foreslås det yderligere at lave en underinddeling, således at analysen sammenligner unge fra målgruppen, som hhv. enten er fortsat eller holdt op med at begå kriminalitet. For at opnå et repræsentativt udsnit af målgruppen (og evt. sammenlignelige undergrupper) skal de unge tilhørende målgruppen identificeres iblandt de ca. 175 14-17-årige unge med en social sag, som årligt sigtes for uroskabende adfærd, alvorlig eller personfarlig kriminalitet.

 

Analysen gennemføres som en tretrinsraket: 1) Identifikation af målgruppen og de ca. 25 sager med brugen af simpel registerundersøgelse og sagsgennemgang (bl.a. for at opnå repræsentativitet), 2) forløbsanalyse med brugen af udvidet registerundersøgelse og sagsgennemgang og 3) forløbsanalyse med brugen af interview med medarbejdere og de unge selv (feltarbejde).

Trin 1 består i at identificere og afgrænse målgruppen - herunder at udvikle en stikprøvestrategi, som sikrer en høj grad af repræsentativitet i de efterfølgende trin og analyser. Trin 1 er derfor forudsætningen for at analysen overhovedet kan gennemføres hvilket medfører, at der kan prioriteres mellem tre analysemodeller: trin 1+2, trin 1+3 eller 1+2+3. Prioriteres trin 2 vil relevante sagsakter omhandlende de enkelte individer i målgruppen blive analyseret - fx de professionelles kvalitative beskrivelser i journaler fx vurderinger, forløbsbeskrivelser, resultater osv. Prioriteres trin 3 kvalificeres og perspektiveres de konkrete sager via interview med de ca. 25 kriminelle unge samt udvalgte medarbejdere, der har været involveret i sagerne.

 

På baggrund af erfaringer med andre analyser med lignende omfang, vurderer Socialforvaltningen, at omkostningerne ved at gennemføre alle tre analysetrin vil løbe op i 600.000,- kroner, mens omkostningerne forbundet med gennemførelse af to af de tre trin vil løbe op i 375.000,- kroner (se vedlagte budgetforslag). Uagtet om der vælges en stor eller lille model, forventes analyse og rapportskrivning at tage 12 måneder.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Vedlagte budgetønske vil indgå i budgetforhandlingerne for 2014. Forvaltningen vil undersøge muligheden for at analysen kan gennemføres i et samarbejde med en forskningsinstitution og endvidere søge hel eller delvis finansiering af analysen via relevante fonde.

                 Anette Laigaard          




                Ane K. Christensen

Kontorchef Ane K. Christensen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt, og der blev hermed gjort endeligt op med medlemsforslaget.