Mødedato: 14.08.2013, kl. 08:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Opdatering af materiale til Budget 2014

Se alle bilag

Siden SUDs behandling af forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag, har det vist sig, at der er behov for at revidere S407 – Samling af aflastningstilbudene Skovhusene og Wagnersvej. Herudover fremsendes et opdateret katalog over budgetønsker og bevillingsudløb til budgetforhandlingerne.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget

  1. godkender det reviderede S407 (bilag 1) og at Ø410 indgår i budgetforhandlingerne
  2. godkender, at vedlagte opdaterede ønskekatalog (bilag 2), samt notat om bevillingsudløb i 2013 (bilag 3) og evaluering af Alexandrakollegiet (bilag 4) indgår i budgetforhandlingerne

Problemstilling

Revision af S407

Som en del af Socialudvalgets forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag til 2014 til videre behandling i ØU og BR indgår forslag S407 Samling af aflastningstilbud. Det oprindelige forslag indebærer samling af aflastningstilbuddene Kvisten, Skovsneglen og Skovtours (Samlet betegnelse; Skovhusene), samt reetablering af aflastningspladser fra Wagnersvej, der overgår fra BUF til SOF. Som en del af forslaget indgår anlægsmidler på 15 mio. kr., til etablering af det nye tilbud, der forudsættes afsat fra Økonomiudvalgets investeringspulje til Budget 2014. Anlægsinvesteringen har en tilbagebetalingstid på 6 år som følge af diverse driftseffektiviseringer ved samlingen af tilbuddene i ét nyt samlet tilbud, som dermed bidrager til at løse en udfordring vedr. aflastningspladserne fra Wagnersvej.

Socialforvaltningen har fundet egnede lokaler, som udgøres af to etager, til sammenlægningen af pladserne. Lokalerne er kommunalt ejet og står ledige fra september 2013.

Ved en grundig gennemgang af de egnede lokaler til sammenlægningen af aflastningspladserne har det vist sig, at der inden for anlægningsinvesteringen på 15 mio. ikke er midler til også at etablere pladserne fra Wagnersvej.

Forslaget skal derfor revideres med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne.

 

Opdateret budgetønskekatalog og notat om bevillingsudløb

Ved 2. behandlingen af budgetforslag 2014 d. 22. april 2013 godkendte Socialudvalget, at det samlede ønskekatalog indgik i budgetforhandlingerne. Siden godkendelse af budgetforslaget er kataloget blev opdateret, herunder med nye bestillinger, jf. bilag 2.

Socialudvalget besluttede i forbindelse med 2. behandlingen af budgetforslag 2014, at bevillingsudløb for samlet 59,2 mio. kr. indgår i budgetforhandlingerne. Notat om bevillingsudløb er opdateret med blandt andet beslutningen om, at udløb vedrørende dagtilbud for borgere med handicap er finansieret varigt i budgetforslaget.

Løsning

Ad Revision af S407

Det reviderede forslag S407 (Bilag 1) samler Kvisten, Skovsneglen og Skovtours med i alt 17 pladser inden for den oprindelige budgetramme på Hans Knudsens Plads med begrænsede fysiske rammer, og Socialforvaltningen fortsætter med at købe pladserne fra Wagnersvej eksternt. Den forventede driftsbesparelse vil dermed fortsat kunne opnås. I forlængelse heraf fremsættes et nyt ønskeforslag. Driftseffektiviseringen ved det reviderede S407 svarer fortsat til en tilbagebetalingstid på 6 år for anlægsinvesteringen på 15 mio. kr.

 

I forlængelse af det reviderede S407, fremsættes et nyt ønskeforslag, Ø410 (se Bilag 2), om bevilling af yderligere 5 mio. kr. i anlægsmidler, hvilket muliggør en samling af Skovhusene og Wagnersvej med mulighed for kapacitetsudvidelse. Anlægsudgifterne vedr. pladserne på Wagnersvej vil udgøre 5 mio. kr. Projektet kan realiseres ved at etablere yderligere minimum fire pladser, så der som udgangspunkt etableres 21 pladser, med mulighed for en senere kapacitetsudvidelse på op til 26 pladser i forbindelse med den ombygning, der igangsættes til samling af Skovhusene. Dette forslag skal også ses i lyset af forventningen om et øget behov for aflastningspladser, som følge af det større fokus på støtte til familier med hjemmeboende børn med handicap, med det formål at undgå anbringelser.

 

Spareforslag S407 forudsætter, at det kommunale lejemål stadig er ledigt.

 

Ad Opdateret budgetønskekatalog og notat om bevillinger, der udløber i 2013

Socialudvalget fik til mødet 21. juni fremsendt budgetønskekataloget på udvalgsmødet 8. maj 2013. Bilag 2 indeholder nye budgetnotater, samt opdateringer af tidligere fremsendte budgetnotater. Ændringerne siden 21. juni fremgår af forsiden til bilag 2.

Blandt ændringerne er nyt budgetnotat Ø304 om alternative plejehjemspladser på E-huset, samt nyt budgetnotat Ø406 om Supplerende budgetmodel. Notaterne er bestillinger fra budgetaftale 2013.

Af oversigten fremgår desuden, hvilket budgettema, jf. Økonomiudvalgets temadrøftelser, som de konkrete forslag hører under.

Opdateret notat om bevillinger, der udløber i 2013 er vedhæftet som bilag 3. Endelig er evalueringen af Alexandrakollegiet også vedhæftet (bilag 4). Ændringer siden sidste fremsendelse til SUD fremgår af s. 1 i notatet.

Økonomi

Se videre proces.

Videre proces

Indstillingen og bilag 1 fremsendes til Økonomiforvaltningen med henblik på den videre behandling af budgetforslag 2014. Budgetønskerne i bilag 2, samt bevillingsudløb i bilag 3 og evaluering af Alexandrakollegiet (bilag 4) indgår i budgetforhandlingerne. Budgetnotat Ø304 om alternative plejehjemspladser, samt budgetnotat Ø406 om supplerende budgetmodel indgår herudover i augustindstillingen om BF2014 til Økonomiudvalget.

Anette Laigaard

                                                                  /Anders Kirchhoff

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt ved dagsordenens begyndelse.
Til top