Ekstern høring om strategi for voldsramte kvinder og kriseramte borgere

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget,

1. at Socialudvalget godkender, at udkast til strategi for voldsramte kvinder og kriseramte borgere for perioden 2014-2017, jf. bilag 1, sendes i ekstern høring.

Socialudvalget godkendte Socialforvaltningens forslag til fokusområder til strategien for voldsramte kvinder og kriseramte borgere på mødet den 21. november 2012. Forslagene til fokusområder er udsprunget af udfordringerne på krisecenterområdet. Dels har målgruppen store, sociale udfordringer, og samtidig er normeringen på krisecentrene lav sammenlignet med den gennemsnitlige normering på landets øvrige krisecentre. Derudover har Socialforvaltningen den seneste årrække oplevet et stigende udgiftspres til køb af pladser og begrænsede styringsmuligheder blandt andet som følge af selvhenvenderprincippet. Socialudvalget havde en række bemærkninger og input til forvaltningens videre arbejde med strategien. Udvalget bad blandet andet om, at der i strategien er et tydeligt fokus på kvalitet overfor borgerne. Desuden fremhævede udvalget, at princippet om selvhenvendelse er vigtigt, men at forvaltningen skulle undersøge muligheder for bedre styringsmuligheder på området.

Socialforvaltningen fremlægger hermed udkast til strategi for voldsramte kvinder og kriseramte borgere, jf. bilag 1. Socialudvalget skal beslutte, om udkastet kan sendes i ekstern høring med henblik på endelig godkendelse i Socialudvalget og Borgerrepræsentationen ultimo 2013.

Der har ikke tidligere været en strategi for området for voldsramte kvinder og kriseramte borgere. Formålet med strategien er at angive retningen for området og sikre, at der er sammenhæng mellem det daglige arbejde i forvaltningen og de politiske prioriteringer for området. Strategien er derfor også blevet udviklet i et bredt samarbejde mellem relevante medarbejdere på området. 

Processen bag udkast til strategien
Socialudvalget godkendte på mødet den 21. november 2012 nedenstående fem fokusområder for strategien:

1. Forebyggelse og efterværn
2. Målrettet indsats på krisecentrene
3. Børn på krisecentrene
4. Økonomisk balance og budgetoverholdelse
5. Tværgående fokusområde: Resultat og evidens

Siden udvalgets godkendelse har der været et udviklingsarbejde i gang mellem Socialforvaltningens centrale kontorer samt ledere og medarbejdere på Københavns Kommunes krisecentre, Socialcenter København og Børnefamiliecenter København. Derudover er der afholdt møder med en række eksterne aktører, herunder:

• LOKK
• Krisecentret Danner
• Københavns Politi 
• de relevante ministerier

Udviklingsarbejdet har taget afsæt i de fem fokusområder, og indenfor hvert fokusområde er der udviklet en række konkrete aktiviteter, som skal bidrage til at nå de overordnede mål for strategien. Socialforvaltningen har også medtaget Socialudvalgets konkrete bemærkninger fremsat på mødet den 21. november 2012. Bilag 2 indeholder en oversigt over Socialudvalgets bemærkninger, og hvordan de er søgt indarbejdet i strategien.

Indhold af strategien
De to overordnede spor i strategien er

• at løfte kvaliteten for borgerne ved dels at styrke indsatsen i borgerens hjem og dermed foregribe borgernes behov for et ophold på krisecenter og dels ved at intensivere og kvalificere indsatsen under opholdet på krisecentret, og
• at bidrage til at sikre en bedre økonomisk balance gennem en reduktion af køb af pladser. 

Det er Socialforvaltningens vurdering, at de to overordnede spor er tæt forbundne, og at den forbedrede kvalitet har en direkte indvirkning på en bedre økonomisk balance. 

Strategien angiver retningen for udvikling af indsatsen overfor to grupper af borgere: voldsramte kvinder og deres børn samt kriseramte borgere og deres børn. Voldsramte kvinder og deres børn kan blandt andet få hjælp efter servicelovens § 109, som forpligter kommunen til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familieeller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, som skal modtage omsorg og støtte under opholdet. Kriseramte borgere kan blandt andet få hjælp efter servicelovens § 110, hvorefter kommunen skal tilbyde midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. 


I arbejdet med at udvikle strategien er fokusområderne blevet tilpasset, og der er formuleret endnu et fokusområde. Nedenfor følger en kort beskrivelse af strategiens fokusområder.

1. Tidlig indsats og styrket efterværn
Fokusområdets titel er ændret siden Socialudvalgets godkendelse for at styrke signalet om, at der er behov for at gribe tidligere ind. Når det gælder vold i familien, er det afgørende med en tidlig indsats. Her foreslås også en indsats overfor voldsudøveren for på den måde at styrke indsatsen i forhold til familiens brud med volden. En tidlig indsats kan også forebygge, at kriseramte borgere mister deres bolig. Ved en tidlig indsats menes derfor, at man iværksætter støtte, inden der bliver behov for et krisecenterophold. Et styrket efterværn betyder, at noget af den boligforberedende indsats, der i dag er en del af krisecenteropholdet i stedet kan leveres i borgerens bolig. Her trækkes på erfaringerne fra kommunens arbejde med hjemløsestrategien, hvor princippet om housing first har vist rigtig gode resultater. Til udvalgets orientering indgår netop at udbrede Hjemløsestrategiens erfaringer til krisecenterområdet i regeringens og KL's aftale om kommunernes økonomi 2014.  

2. Bedre myndighedsarbejde
Dette er et nyt fokusområde, som er blevet tilføjet i den interne udvikling af strategien. Socialforvaltningen foreslår at skærpe fokus på vigtigheden af myndighedens arbejde og rolle, herunder særligt koordinationen med krisecentrene. Der er allerede i dag fokus på myndighedsarbejdet for voldsramte kvinder og kriseramte borgere. Med fokusområdet skal det arbejde styrkes yderligere for at sikre en hurtig afklaring af borgerens situation.

3. Målrettet indsats på krisecentrene
Københavns Kommunes krisecentre skal stå for en høj faglighed. Borgerne skal tilbydes kvalificeret støtte og rådgivning til at bearbejde den krise, der har ført til krisecenteropholdet, og de skal have redskaber til at få kontrol over eget liv efter krisecentret. Krisecentrenes opgave er at støtte borgerne i at gennemgå en stor forandringsproces, og det er vigtigt, at der er en intensiv kontakt med borgerne fra begyndelsen. I fokusområdet lægges der blandt andet op til at øge normeringen på krisecentrene. En øget normering vil medføre en hurtigere og bedre støtte, som kan være med til at sikre, at borgerne kommer hurtigere i egen bolig og kan fortsætte deres tilværelse. Dette vil også bidrage til et større flow på krisecentrene og dermed reducere opholdstiden på krisecentret. Fokusområdet sætter også fokus på mænd udsat for partnervold. 

4. Børn på krisecentre
Når et barn lever med vold i familien har det store konsekvenser, både i forhold til barnets trivsel her og nu, men også i forhold til barnets udvikling og fremtid. Med et særskilt fokusområde vedr. børn på krisecentre er det Socialforvaltningens målsætning, at børn på krisecentre får øget opmærksomhed. Derudover skal den generelle forebyggelse af vold styrkes, blandt andet gennem tidligere opsporing og bedre oplysning til børn og unge om voldens konsekvenser. Dette blandt andet for at forebygge, at børn, der har oplevet vold, ikke selv viderefører et voldeligt mønster.

5. Økonomisk balance og budgetoverholdelse
Der har været et stigende udgiftspres på krisecenterområdet i de senere år, og Socialforvaltningen oplever udfordringer i forhold til at styre området. Med dette fokusområde vil Socialforvaltningen sætte fokus på at skabe balance på krisecenterområdet og skabe bedre styringsmuligheder – stadig indenfor rammerne af selvhenvender-princippet. Særligt er der fokus på at reducere behovet for at købe pladser på andre krisecentre. I den forbindelse har Socialforvaltningen henvendt sig til Social- og Indenrigsministeriet med en forespørgsel om muligheder for bedre styring på området, jf. bilag 2. I samme anledning er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen med henblik på dialog med KL. Socialforvaltningen har noteret sig, at der som led i aftalen om kommunernes økonomi igangsættes en analyse af kommunernes styringsmuligheder på krisecenter- og herbergsområdet. Desuden har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af krisecenter- og herbergsområdet, som afsluttes ultimo 2013. 

Tværgående fokusområde: En mere vidensbaseret udvikling og praksis
Det tværgående fokusområde rammesætter strategien og har indflydelse på alle ovenstående fokusområder. Gennem dette vil Socialforvaltningen arbejde med at kvalificere vidensgrundlaget om effekten af indsatsen. Nedenfor er en oversigt over strategiens fokusområder og mål.

Tabel 1. Oversigt over strategiens fokusområder og mål

Tværgående fokusområde: En mere vidensbaseret udvikling og praksis	Fokusområde	Mål
	Tidlig indsats og styrket efterværn	-          Færre voldsramte kvinder får behov for et krisecenterophold -          Færre kommer på krisecenter i forlængelse af udsættelse fra hjemmet -          Færre genindskrives på krisecenter
	Bedre myndighedsarbejde	-          Der er en tidlig indsats fra myndighedscentret
	Målrettet indsats på krisecentrene	-          Færre borgere har en opholdstid på over 6 måneder
	Børn på krisecentre	-          Børn, der har været på krisecenter, trives et år efter udskrivning
	Økonomisk balance og budgetoverholdelse	-          Købe færre pladser på udenbys krisecentre -          Sælge færre pladser til andre kommuner

I strategien lægges der op til et højere investeringsniveau end, hvad der er normalt i Socialforvaltningens øvrige målgruppestrategier. Det højere investeringsniveau er nødvendigt, hvis området skal have et tiltrængt kvalitetsløft, og hvis det bredere perspektiv i opgaveløsningen skal understøttes. Det er dog Socialforvaltningens vurdering, at investeringerne kan sikre en mere effektiv drift på længere sigt. Således vil investeringerne medføre en styrket indsats i borgernes hjem og dermed et reduceret behov for krisecenterplader, som kan genskabe den økonomisk balance på området.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. I strategien foreslås en række aktiviteter, som skal sikre, at målene i strategien kan nås, og en stor del af disse aktiviteter forudsætter budgettilførsel til området. Socialforvaltningen vil fremsætte budgetønsker i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger i tråd med aktiviteterne i strategien.

Hvis indstillingen godkendes, vil forslag til strategi for voldsramte kvinder og kriseramte borgere blive sendt i ekstern høring hos relevante brugerorganisationer, råd og øvrige interessenter. Efter endt høring forelægges Socialudvalget og Borgerrepræsentationen strategien inklusive høringssvar med henblik på endelig godkendelse ultimo 2013.

Når strategien er endeligt godkendt, vil Socialforvaltningen følge op på målene gennem løbende målinger og drøftelser blandt ansvarlige ledere. Desuden skal Socialudvalget forelægges en status på arbejdet med strategien i forbindelse med den årlige budgetproces. Endeligt skal der ske en revision af strategien efter to år.
 
                                                                         Anette Laigaard                                 

                                                                                                               /Sven Bjerre

Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling.  

Indstillingen blev godkendt