Udkast til retningslinjer for opkrævning af beboerbetaling på udsatteområdet

Socialudvalget skal behandle udkast til retningslinjer for opkrævning af beboerbetaling på tilbud efter servicelovens §§ 107 (midlertidige botilbud), 109 (kvindekrisecentre) og 110 (herberger) på udsatteområdet.

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender, at ”Retningslinjer for opkrævning af opholdsbetaling og udbetaling af lommepenge på botilbud efter servicelovens §§ 107, 109 og 110 på udsatteområdet” (bilag 1) træder i kraft pr. 2014, herunder
2. at Socialudvalget godkender enten model A: Et fælles vejledende rådighedsbeløb på 4.000 kr. for beboere over og under 30 år som grundlag for nedsættelse af opholdsbetaling på botilbud efter servicelovens §§ 107, 109 og 110 på udsatteområdet, eller 
3. at Socialudvalget godkender model B: Et differentieret vejlende rådighedbeløb, på 4.000 kr. for beboere over 30 år og på 3.000 kr. for beboere under 30 år, som grundlag for nedsættelse af opholdsbetaling på botilbud efter servicelovens §§107, 109 og 110 på udsatteområdet 

Socialudvalget har bedt Socialforvaltningen om at se på muligheden for at nedsætte takster for brugerbetaling på herberger og krisecentre for unge på lav kontanthjælpsydelse. Herudover har Deloitte i deres revisionsbemærkninger til forvaltningen foreslået klarere regler for beregning af opholdsbetaling og udbetaling af lommepenge på tilbud efter servicelovens §§ 107 (midlertidige botilbud), 109 (krisecentre) og 110 (herberger) på udsatteområdet.

På den baggrund har Socialforvaltningen udarbejdet forslag til retningslinjer for opkrævning af opholdsbetaling og udbetaling af lommepenge på udsatteområdet, der bl.a. indebærer, at beboere med lav betalingsevne kan få nedsat deres opholdsbetaling. 

Med de nye retningslinjer præciserer forvaltningen muligheden for at nedsætte opholdsbetalingen for borgere med lav betalingsevne. Opholdsbetalingen på herberger og kricecentre er i dag på ca. 2.800 kr. pr. måned. Særligt unge på nedsat kontanthjælpsydelse kan have svært ved at betale denne opholdsbetaling, da de har et meget begrænset rådighedsbeløb til overs til sig selv efter betaling af faste udgifter. Den fulde opholdsbetaling kan dermed afholde nogle unge fra at henvende sig på herberger og krisecentre, for i stedet at overnatte på må og få hos bekendte. Andre kendte problemstillinger for unge med lavt rådighedsbeløb er, at de ofte kun har råd til ringe kost og undlader at købe ordineret medicin.

Med de nye retningslinjer bliver botilbuddene på udsatteområdet forpligtede til at foretage en konkret, individuel beregning på baggrund af den enkelte beboers økonomi og nedsætte opholdsbetalingen, hvis en beboer har et rådighedsbeløb under de foreslåede mindstebeløb. Muligheden for efter en konkret vurdering at nedsætte opholdsbetalingen er hidtil anvendt i begrænset omfang på baggrund af de manglende retningslinjer på området.

Konkret vil retningslinjerne for gruppen af unge med nedsat kontanthjælpsydelse betyde, at opholdsbetalingen kan blive nedsat.

Hidtil har de lave kontanthjælpsydelser kun været gældende for unge under 25 år. Med den ny kontanthjælpsreform, der forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2014, udvides gruppen af unge, der kan modtage de lave kontanthjælpsydelser til også at omfatte gruppen af 25-29-årige. Socialforvaltningen har i sit forslag til retningslinjer taget højde for denne lovændring.

Retningslinjerne
Forvaltningen har udarbejdet forslag til ”Retningslinjer for opkrævning af opholdsbetaling og udbetaling af lommepenge på botilbud efter servicelovens §§ 107, 109 og 110 på udsatteområdet” (se bilag 1).

Forvaltningen har i oktober 2012 spurgt Social- og Integrationsministeriet om mulighederne for at nedsætte opholdsbetalingen for unge på nedsat kontanthjælpsydelse. Forvaltningen har imidlertid endnu ikke modtaget ministeriets svar – på trods af, at forvaltningen har rykket ministeriet herfor.

Socialforvaltningen har i mangel på ministeriets tilbagemelding udarbejdet retningslinjerne på baggrund af en vurdering af Social- og Integrationsministeriets regler for betaling i botilbud. Ifølge ministeriets regler skal borgeren ikke betale for ophold, hvis borgeren ikke har en indtægt. Derimod angiver reglerne ikke noget om, hvorvidt det er muligt at nedsætte opholdsbetalingen delvist, såfremt borgerens indtægt ikke er stor nok til at betale fuld opholdsbetaling. Socialforvaltningen tolker dog reglerne sådan, at dette må være muligt ud fra de samme menneskelige og sociale hensyn, som ligger bag reglen om, at borgere helt kan fritages for opholdsbetaling, hvis de ingen indtægt har.

Forvaltningens forslag til retningslinjer præciserer, at forvaltningen overfor målgruppen fremadrettet skal:

• Undtage borgeren helt fra at betale for opholdet, hvis der ikke er et indtægtsgrundlag.
• Nedsætte opholdsbetalingen delvist, hvis der er et begrænset indtægtsgrundlag, men rådighedsbeløb ikke er et stort nok til kost og personlige fornødenheder.
• Undlade at kræve opholdsbetaling, hvis beboeren har egen bolig, og undlade at opkræve opholdsbetaling for værelser på krisecentre, der er belagt med børn.
• Udbetale lommepenge til beboere, indtil der foreligger et indtægtsgrundlag.
• Kræve tilbagebetaling for den nedsatte opholdsbetaling og for udbetaling af lommepenge, hvis der for samme periode opnås et indtægtsgrundlag.

Opholdsbetaling på baggrund af rådighedsbeløb
Kompetencen til at nedsætte opholdsbetalingen ligger i det enkelte botilbud. Hidtil har det været op til det enkelte botilbud at vurdere, om der er grundlag for at nedsætte opholdsbetalingen. I de nye retningslinjer indgår, at der fastsættes et vejledende rådighedsbeløb med henblik på at ensrette botilbuddenes praksis for at nedsætte opholdsbetalingen.  

Rådighedsbeløbet er det beløb, som beboeren skal have tilbage til kost og personlige fornødenheder, når de faste udgifter er betalt. Som faste udgifter medregnes som udgangspunkt husleje, tv-licens, mobil-abonnement, forsikringer og transport til/fra skole eller job samt evt. børnebidrag. Afdrag på gæld medregnes ikke som fast udgift.

Socialforvaltningen har udarbejdet to modeller for størrelsen af det vejledende rådighedsbeløb for beboere, der modtaget nedsat kontanthjælpsydelse. Størrelsen af opholdsbetalingen for beboere, der modtager nedsat kontanthjælp afhænger af, hvilken model, Socialudvalget vælger. Modellerne illustreres i nedenstående tabel og beskrives i de efterfølgende afsnit.

Aldersgrænsen følger som nævnt kontanthjælpsreformen, hvor gruppen af unge, der kan modtage de lave kontanthjælpsydelser udvides til også at omfatte gruppen af 25-29-årige. Er der tale om beboere med børn forhøjes rådighedsbeløbet med 900 kr. pr. måned pr. barn, uanset alderen på beboeren. 

Model A - Fælles rådighedsbeløb for beboere med hhv. nedsat og ikke-nedsat kontanthjælp
Socialforvaltningen anbefaler, at det vejledende rådighedsbeløb, der skal ligge til grund for beregningen af opholdsbetalingen for beboere, der modtager ikke-nedsat kontanthjælp (som oftest borgere over 30 år) er på 4.000 kr. om måneden. Hvis man også lader dette vejledende rådighedsbeløb gælde for dem, der modtager nedsat kontanthjælp (i udgangspunktet borgere under 30 år), kan opholdsbetalingen nedsættes med op til 2.500 kr. pr. måned, således, at den, afhængigt af det individuelle skøn, kan komme ned på 300 kr. pr. md.

Fordelen herved er, at opholdsbetalingen vil være så lille, at man må antage, at alle unge med behov herfor, vil vælge et ophold på herberg frem for at overnatte på gaden eller hos bekendtskaber, der har en negativ social påvirkning på dem.

Ulemperne er, at incitamentet til at flytte i egen bolig vil være meget lille, fordi det må antages at være helt umuligt at finde en bolig i Københavns Kommune med en husleje svarende til opholdsbetalingen på herberg. Derudover er omkostningerne for kommunen højere, når opholdsbetalingen nedsættes i det omfang.

Model B - Differentieret rådighedsbeløb for beboere med hhv. nedsat og ikke-nedsat kontanthjælp
Socialforvaltningen anbefaler, at det vejledende rådighedsbeløb, der skal ligge til grund for beregningen af opholdsbetalingen for beboere, der modtager ikke-nedsat kontanthjælp (som oftest borgere over 30 år) er på 4.000 kr. om måneden. For at undgå, at opholdsbetalingen nedsættes til et meget lavt niveau for beboere, der modtager nedsat kontanthjælp, kan man vælge at angive forskellige vejledende rådighedsbeløb for hhv. beboere over og under 30 år. I en sådan model foreslår Socialforvaltningem, at det vejledende rådighedsbeløb for unge under 30 år er på 3.000 kr. pr. md. Det vil betyde, at opholdsbetalingen kan nedsættes med op til 1.500 kr. pr. måned, således, at opholdsbetalingen, afhængigt af det individuelle skøn, kan komme ned på 1.300 kr. pr. md.

Fordelen herved er, at opholdsbetalingen nedsættes til et niveau, hvor der er større sandsynlighed end idag for, at alle unge med behov herfor, vil vælge et ophold på herberg frem for at overnatte på gaden eller hos bekendtskaber, der har en negativ social påvirkning på dem. Der er dog fortsat meget lille chance for at finde en bolig i Københavns Komune med en husleje på ned til 1.300 kr. pr. md. Med model B stiller man dog unge med ophold på botilbud noget bedre økonomisk end andre unge på kontanthjælp eller SU, der har egen bolig og typisk betaler en højere husleje end opholdsbetalingen på herberg. Omkostningerne for kommunen ved den nedsatte opholdsbetaling er noget mindre end ved model A.

Forvaltningen vurderer, at de foreslåede rådighedsbeløb ligger på et rimeligt niveau ud fra oplysninger i en rundspørge, som forvaltningen foretog i vinteren 2011 til andre kommuner og centerfællesskaber. Til sammenligning er det vejledende rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere ved ansøgning om enkeltydelser, sygebehandling m.m. på 4.982 kr. Begrundelsen er, at hjælp til enkeltydelser vedrører hjælp i helt konkrete situationer, som fx ændrede forhold og sygebehandling.

Muligheden for efter en konkret vurdering at nedsætte opholdsbetalingen er hidtil anvendt i begrænset omfang, hvilket Socialforvaltningen dels tilskriver de manglende retningslinjer, dels at mange forstandere har ønsket at vende de unge til et realistisk niveau for husleje. Indtægtstabet ved nedsættelse af opholdsbetalingen har derfor indtil nu været begrænset og skønnedes i 2012 på krisecentrene at udgøre 50.000 kr. Der er ikke lavet en tilsvarende opgørelse for herberger, men indtægtstabet skønnes at have været i størrelsesordenen 100.000 kr. årligt.

Socialforvaltningen vurderer, at det ikke er muligt at lave et præcist overslag over udgifterne forbundet med de to foreslåede modeller for nedsat opholdsbetaling. Såfremt der viser sig utilsigtede økonomiske konsekvenser af retningslinjerne, vender Socialforvaltningen tilbage med et budgetnotat herom.

Såfremt indstillingen godkendes, træder retningslinjerne (model A eller B alt efter beslutningen) i kraft pr. 1. januar 2014. Jf. økonomiafsnittet vender Socialforvaltningen tilbage, såfremt der viser sig utilsigtede økonomiske konsekvenser af forslaget.

                                              Anette Laigaard

                                                                                 /Gitte Bylov Larsen