Helhedsorienteret indsats

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen giver en kort introduktion til den kommende hovedlov til helhedsorienteret indsats og det tværfaglige samarbejde mellem de to forvaltninger set i lyset af en ny hovedlov.

Indstilling

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter orienteringen om den kommende hovedlovs indhold og det tværfaglige samarbejde mellem forvaltningerne
2. at Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i grupper drøfter ønsker til implementeringen af kommende hovedlov

Problemstilling

Den tidligere VLAK-regering indgik i december 2018 en aftale med S, DF, RV, ALT og SF om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Formålet er at gøre op med silotænkning og at give borgere og familier med komplekse problemer en mere sammenhængende og overskuelig indsats, så flere bliver i stand til at mestre eget liv og flere kommer i beskæftigelse.

Aftalepartierne er enige om, at der skal laves en ny hovedlov, der samler indsatserne fra forskellige lovgivninger og velfærdsområder.  En ny hovedlov skal bl.a. skabe rammerne for, at borgere med komplekse problemer kan få tilbudt én udredning, én visitation og én samlet afgørelse samt én enkelt klageadgang. Aftalepartierne er ligeledes enige om, at der skal være et beskæftigelsesrettet fokus i indsatsen.  

Det lovforberedende arbejde har tidligere været forankret i Finansministeriet, men opgaven blev i september 2020 ressortoverflyttet til Social- og Ældreministeriet. Der har været planlagt politiske drøftelser i foråret 2021 samt udkast til hovedlov i oktober 2021, men det tyder på, at tidsplanen for de politiske drøftelser rykkes til efter sommerferien.

Løsning

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger Social- og Ældreministeriets arbejde med den kommende nye hovedlov og arbejder ud fra den aktuelle viden med at planlægge implementeringen i København. Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anmodes om at drøfte de politiske ønsker til implementeringen af helhedsorienteret indsats i København, så forvaltningerne kan tage dem med i det videre arbejde.

Samarbejde på tværs af forvaltningerne giver gode erfaringer til helhedsorienteret indsats
På tværs af Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er der i dag etableret en række forskellige samarbejder om delmålgrupper af udsatte borgere. Uafhængigt af den kommende lovgivning er der således allerede erfaringer med samarbejde og koordinering mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Forvaltningernes tværfaglige samarbejde har forskellige organiseringsformer fx administrative arbejdsgange, koordinering i netværkssamarbejder og etablering af faste teams af medarbejdere. Forvaltningerne anvender ligeledes forskellige værktøjer i indsatserne, fx udarbejdelse af fælles plan på tværs af forvaltningerne for borgerne eller kombinerede social- og virksomhedsrettede indsatser.

Det tværgående samarbejde betyder, at borgerne i højere grad oplever én indgang til kommunen, idet indsatserne er koordinerede, og der arbejdes efter en fælles plan, hvor der er enighed om, at borgeren skal bringes tættere på arbejdsmarkedet.  

Det er således forvaltningernes vurdering, at de eksisterende tværfaglige samarbejder samlet set giver relevant viden, der kan understøtte implementeringen af den kommende nye hovedlov om helhedsorienteret indsats i København. Men, til trods for et godt fundament, står Københavns Kommune overfor en stor og vigtig tværgående opgave i det fremadrettede arbejde med helhedsorienteret indsats.

Fra tværfaglige samarbejder til helhedsorienteret indsats
Det er fortsat uvist, hvilke krav og rammer den kommende hovedlov for helhedsorienteret indsats kommer til at stille. Ligeledes er det heller ikke kendt, hvordan målgruppen præcist afgrænses. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har tidligere givet et tentativt bud på, at målgruppen kan bestå af borgere fyldt 25 år, som har en sag i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen (på nær a-dagpengemodtagere), og som enten har støttekontaktperson (ca. 500), botilbud (ca. 130) eller er i stofmisbrugsbehandling (ca. 500). Ligeledes omfattet er borgere, som kommunen vælger at tilbyde en familieplan og som har barn/børn med forebyggende foranstaltninger eller som er anbragte (ca. 800). Se bilag 1 for uddybning af forventet målgruppe.

Forvaltningerne forventer, at der med den kommende hovedlov bliver stillet krav om, at der skal samarbejdes og koordineres om flere udsatte borgere, end der samarbejdes om i dag i København. Dermed vil helhedsorienteret indsats blive den primære hovedvej for en del af de udsatte borgere og – til en vis grad – erstatte de mere enkeltstående målgruppeorienterede tværfaglige samarbejder. Det er dog muligt, at der er delmålgrupper, der ikke bliver omfattet af Hovedloven, og hvor der fortsat vil være behov for særskilt samarbejde.

Elementerne i helhedsorienteret indsats handler om at opbygge tillidsfuld relation til borgeren, at sikre fælles plan på tværs af områder, at sikre, at indsatserne er tidsmæssigt koordineret, ikke er overlappende og modsvarer borgernes behov.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Udvalgene vil blive orienteret, når regeringen fremsætter lovforslag.

Forvaltningerne vil derudover udarbejde oplæg til udvalgene om, hvordan lovgivningen kan implementeres.

 

Line Nørmark Mikkel Boje