Socialforvaltningens indsatsplan under Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-26

Resumé

Socialudvalget forelægges Socialforvaltningens udkast til indsatsplan under Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-26, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 4. maj 2023. Indsatsplanen beskriver, hvordan Socialforvaltningen bl.a. arbejder med de målsætninger, som er i handicappolitikken.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens indsatsplan under Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-26 (bilag 1).

Problemstilling

Den 4. maj 2023 godkendte Borgerrepræsentationen Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-26 (bilag 2), som går på tværs af kommunens forvaltninger. Handicappolitikken sætter retning for politiske prioriteringer på området, og er samtidig et redskab i den løbende dialog mellem borgere, politikere, kommunens medarbejdere, civilsamfundet m.fl. om, hvordan vi i København kan indrette os, sådan at borgere med handicap også får gode betingelser for at leve et godt liv.

Hver forvaltning udarbejder en indsatsplan, som mere konkret viser, hvordan forvaltningen arbejder hen imod at indfri handicappolitikkens seks målsætninger. Indsatsplanerne forelægges de respektive fagudvalg i 2023. Socialudvalget skal med denne sag tage stilling til den indsatsplan, som Socialforvaltningen har udarbejdet.

Løsning

Den overordnede vision for Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-26 er, at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet. Seks overordnede målsætninger i politikken understøtter denne vision på forskellig vis.

De seks overordnede målsætninger er:

1. Mere tillid mellem borgere med handicap og kommunen
2. Lettere adgang til hjælp
3. Københavns Kommune vil arbejde med universelt design, så byen bliver mere tilgængelig for flere
4. Børn og unge med handicap lærer og trives bedre i dagtilbud, fritidstilbud og skole
5. Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel
6. Hverdagsliv med livskvalitet

Til målsætningerne knytter sig særlige prioriteringer enten på forvaltningsniveau eller på tværs af forvaltninger, som bidrager til at nå målet.

Socialforvaltningens indsatsplan indeholder konkrete eksempler på, hvordan Socialforvaltningen arbejder med målsætningerne og de særlige prioriteringer i politikken. Det kan både være som konkrete indikatorer i form af tal, der fortæller, om vi lykkes bedre, men det kan også være udviklingsinitiativer, som sætter retning og kan udfoldes i løbet af politikkens periode. Den er ikke tænkt som en handleplan eller som en udtømmende oversigt over relevante indsatser og måder at arbejde på, men som en måde at fremhæve særligt relevante og hovedsageligt nyere prioriteringer. Til sidst i indsatsplanen findes desuden en oversigt over initiativer i budget 2024 på handicapområdet under Socialforvaltningen. Eftersom indsatsplanen er udarbejdet i første år af handicappolitikkens periode, vil der også løbende i de kommende år blive truffet beslutninger og iværksat initiativer, der bidrager til målsætningerne.

Ved at fremhæve udvalgte indsatser og eksempler på de gode skridt, der bliver taget for at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet, skal indsatsplanen være et redskab til at fremme dialogen om handicappolitik, udvikling og prioritering på området.

Socialforvaltningen arbejder bl.a. gennem omstillingsplanen for Borgercenter Handicap ”Et godt liv med deltagelse i fællesskabet” samt en række andre indsatser på at sikre og styrke kvaliteten på tilbuddene inden for de eksisterende rammer, herunder via investeringer som det også fremgår på sidste side i indsatsplanen.

Samtidig gælder det, at de udvalgte indsatser i indsatsplanen kun er en del af det større billede af handicapområdet. Det strukturelle pres er i sagens natur også rammesættende for arbejdet med Københavns Kommunes handicappolitik i Socialforvaltningen. I København såvel som på landsplan er det specialiserede socialområde – herunder handicapområdet – økonomisk udfordret, og der har de seneste år været en stigning i udgifterne på både det specialiserede voksen- og børneområde, udover det budgetterede. På voksenområdet skyldes det særligt, at flere af borgerne har mere komplekse støttebehov samt stigende enhedspriser særligt på private botilbudspladser. På børneområdet er den økonomiske udfordring særligt en stigning i antallet af børn med psykiatriske diagnoser, herunder autismespektrumforstyrrelser, og behov for støtte.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen, da indsatsplanen indeholder initiativer, som allerede er besluttet enten politisk eller administrativt. Det kræver administrative ressourcer at følge op på indsatsplanen.

Videre proces

Indsatserne i Socialforvaltningens indsatsplan er iværksat i forskellige sammenhænge og opfølgning på indsatserne følger derfor det, som er besluttet i den forbindelse. Fx får Socialudvalget en årlig status på borgercentrenes omstillingsplaner, herunder Borgercenter Handicaps ”Et liv med deltagelse i fællesskabet”. Opfølgning på indsatsplanen i sig selv skal således ikke medføre et mertræk på administrative ressourcer, men med færre administrative ressourcer vil opfølgningen på indsatsplanen ske i mindre omfang end forudsat.

Socialforvaltningen vil i 2025 være tovholder på at udarbejde en fælles status på tværs af forvaltninger, som også kan fungere som optakt til en ny handicappolitisk ramme fra 2027.

Mikkel Boje

                                         / Mette Boskov Vedsmand og Eva Stokbro Jensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Vicedirektør Mette Boskov Vedsmand og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.