B-sag. Fællesindstilling: Godkendelse af sundhedsaftale 2024-2027

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at godkende forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 (bilag 1)

Problemstilling

Den 1. januar 2024 skal der være indgået en ny Sundhedsaftale for 2024-2027 mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. Udkast til ny sundhedsaftale har været i bred høring, og det endelige forslag foreligger nu til godkendelse.

Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne for en fireårig periode. Aftalen omfatter alle borgere, der har brug for en indsats fra kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Formålet er at understøtte, at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i deres forløb. Aftalen omfatter også børn og unge samt psykiatrien og er således væsentlig for både Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget. Udvalgene forelægges derfor forslag til sundhedsaftalen til godkendelse.

Løsning

Baggrund

Sundhedsaftalen for 2024-2027 er den femte i rækken og er en lovbunden opgave efter sundhedsloven. Aftalen er politisk forankret i Sundhedssamarbejdsudvalget, som består af repræsentanter udpeget af Kommune Kontaktråd Hovedstaden, Regionsrådet samt Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden.

Sundhedsaftalen er den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i hovedstadsregionen. Aftalen er derfor også retningsgivende for arbejdet i sundhedsklyngerne.

Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder, at borgere i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant uden hospitalsindlæggelse eller i deres eget hjem og nærmiljø. Det er samtidig en national, politisk strategi, at flere patienter fremover skal behandles i det nære sundhedsvæsen. Udviklingen medfører et behov for i endnu højere grad at sikre sammenhæng og klarhed om ansvar, opgavefordeling og økonomi.

Der er i det tværsektorielle samarbejde politisk ønske om en fortsat enkel, fokuseret og dynamisk sundhedsaftale, som giver mulighed for løbende udvikling i takt med sundhedsvæsenets forandringer – fx når regeringens sundhedsstrukturkommission i 2024 fremlægger deres anbefalinger til den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Sundhedsaftalens indhold

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at det udarbejdede forslag til sundhedsaftale, lever op til det politiske ønske om en fokuseret og prioriteret aftale. Forvaltningerne er enige i valget af visioner, fokusområder og principper.

Sundhedsaftalen adresserer de områder og målgrupper, hvor der også fremover forventes at være størst behov for udvikling af samarbejdet. Der er derfor lagt op til at videreføre centrale elementer fra den nuværende sundhedsaftale, som visioner og fokusområder. Disse er blevet tilpasset den nye samarbejdsstruktur med sundhedsklynger og et øget fokus på forebyggelse og det fælles populationsansvar; det vil sige et fælles ansvar for patienter og borgere på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Aftaleudkastet rummer fire visioner, otte principper for samarbejde samt tre fokusområder:

Visioner

• Styrket sammenhæng i borgernes forløb
• Mere lighed i sundhed
• Tættere samspil med borgerne
• Bedre brug af ressourcerne
  
  

Principper for samarbejde

• Samme høje kvalitet
• Borgernes perspektiv
• Effektiv ressourceudnyttelse
• Rekruttering, fastholdelse og fælles kompetenceudvikling
• Klar opgave- og ansvarsfordeling
• Helhedssyn
• Sammenhængskraft
• Datadeling
  
  

Fokusområder

• Sammen om børn og unges sundhed
• Sammen om borgere med psykisk sygdom
• Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom

Tilpasning af sundhedsaftalen efter høring

Udkast til sundhedsaftalen var i høring i perioden marts – juni 2023. Høringssvarene viser generelt stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt øgede fokus på forebyggelse og populationsansvar. Forvaltningerne har afgivet fælles høringssvar fra Københavns Kommune, hvor blandt andre nedenstående pointer blev fremhævet og i vid udstrækning er imødekommet i den endelige aftale:

• At lighed i sundhed bør adresseres tydeligere, ikke mindst i forhold til de borgere, som møder flest barrierer i adgangen til sundhedsvæsenet eller i muligheden for at gøre brug af sundhedsydelser.
• At det er nødvendigt med et stærkt fokus på de massive fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer på social-, sundheds- og omsorgsområderne og en samlet tilgang til de medarbejderressourcer, der er til rådighed. Det gælder ikke mindst i drøftelser om flytning af opgaver og omstilling til det nære sundhedsvæsen
• At det også er væsentligt at indtænke flere aktører og arenaer, som fx beskæftigelsesområdet og civilsamfund.

Sundhedsaftalens visioner og fokusområder vil blive konkretiseret og implementeret i de organisatoriske rammer for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen, som primært er Sundhedssamarbejdsudvalget, Tværsektoriel Strategisk Styregruppe og de fem sundhedsklynger - hvor København indgår i klyngerne Byen og Syd.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter politisk godkendelse af Sundhedsaftale 2024-2027 i regionsrådet og alle 29 kommuner i regionen indsendes aftalen til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest den 1. januar 2024.

Per Bennetsen                     

                                                    /Mikkel Boje                                   

                                                                                                                      /Tobias Børner Stax