B-sag. Nyhedsbrev
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller over for Socialudvalget, at følgende sager bearbejdes til nyheder:
- Borgercenter Handicaps udviklingsplan herunder forslag til ændring af sagstidsfrister
- Fællesindstilling om indhold og vilkår i forsøget om tilkøbsydelser på hjemmeplejeområdet
Problemstilling
Socialudvalget har besluttet, at egnede sager fra udvalgets aktuelle dagsorden skal formidles via Socialforvaltningens nyhedsbrev og bringes på kk.dk.
Løsning
Socialforvaltningen indstiller, at 'Borgercenter Handicaps udviklingsplan herunder forslag til ændring af sagstidsfrister’ og 'Fællesindstilling om indhold og vilkår i forsøget om tilkøbsydelser på hjemmeplejeområdet' omskrives til nyheder og bringes på kk.dk samt i nyhedsbrevet ’Nyt fra det sociale område’. Nyheden om ’Borgercenter Handicaps udviklingsplan herunder forslag til ændring af sagstidsfrister’ vil beskrive værdier, dilemmaer og mulighederne på handicapområdet. Nyheden om 'Fællesindstilling om indhold og vilkår i forsøget om tilkøbsydelser på hjemmeplejeområdet' vil kort beskrive muligheden for tilkøbsydelser på hjemmeplejeområdet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Nyhederne kommer på kk.dk i ugen efter udvalgsmødet og sendes umiddelbart herefter til nyhedsbrevets abonnenter.
Nina Eg Hansen
/ Marie Kruse