KKR Hovedstadens Rammeaftale 2025-2026 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning

Resumé

KKR Hovedstaden godkendte 6. september 2024 rammeaftale 2025-2026 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Med rammeaftalen sætter Hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden retningen for de kommende års samarbejde om udvikling af indsatser, koordinering af kapacitet samt styring. Rammeaftalen forelægges til godkendelse med henblik på at skulle oversendes til Socialstyrelsen.

Indstilling

Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at rammeaftale 2025-2026 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning (jf. bilag 1, 2 og 3) godkendes.

Problemstilling

Grundet komplekse behov er der på det højt specialiserede socialområde og området for specialundervisning behov for løsninger og koordinering på tværs af sektorer og kommuner. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for udarbejdelse af en Rammeaftale, mens KKR Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne. Vedlagt er Rammeaftale 2025-2027 (jf. bilag 1) og to tekniske bilag til godkendelse (jf. bilag 2 og 3).

Rammeaftalen er toårig, og består af en Udviklingsdel og en Styringsdel. KKR Hovedstaden godkendte på sit møde den 6. september 2024 Rammeaftale 2025-2026. KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden ligeledes godkender rammeaftalen.

Løsning

Rammeaftalen

Rammeaftalen indeholder en udviklingsdel og en styringsdel. Styringsdelen er med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på området. 

Udviklingsdel

Formålet med Udviklingsdelen er bl.a. at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Derudover at tilvejebringe et samlet overblik over de højt og mest specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen, med en angivelse af kapacitet og belægning på tilbuddene.

Med Rammeaftalen for 2025-2026 udpeges fire fokusområder. Det drejer sig om:

• Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte til rette pris
• Alternative og fleksible tilbud
• Kommunale indsatser til borgere med psykisk sygdom
• Styring og udvikling af det specialiserede socialområde gennem brug af valide data

I Rammeaftalen følges derudover udviklingen i kapacitet og belægning på de højt og mest specialiserede tilbud på børne, unge- og voksenområdet i hovedstadsregionen.

Styringsdel
Formålet med Styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden er formålet at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Aftalen om udvikling i udgifter på det takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde lyder i Rammeaftale 2025-2026:

At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvert år maksimalt må stige med pris-og lønfremskrivningen.

Socialforvaltningens bemærkninger:

Udviklingsdelen:

Der er stor efterspørgsel på højt specialiserede botilbudspladser, og udbuddet er begrænset, hvilket har betydning for priserne. Dertil kommer, at stort set alle nye botilbudspladser de seneste mange år, er etableret af private aktører, hvor enhedsprisen for sammenlignelige pladser typisk er en del højere end i et kommunalt tilbud.

Københavns Kommune har selv mange botilbudspladser, men har også behov for at købe pladser på botilbud til borgere med handicap, borgere med psykiske lidelser og udsatte borgere, når der ikke er målgruppematch eller ledig kapacitet på egne botilbud. Det er derfor relevant, at der fortsat arbejdes med at udvikle tilbudsviften i Region Hovedstaden indenfor rammerne af den fælles økonomimodel.

Den fælles økonomimodel har en fælles økonomisk forpligtigelse i opstartsperioden og gælder både ved etablering af nye pladser i eksisterende tilbud og ved nye tilbud etableret ved brug af f.eks. lånepuljen til udvidelse af botilbudskapaciteten. Socialforvaltningen vurderer, at den samlede økonomiske risiko ved en fælles økonomimodel er lav grundet den store efterspørgsel efter pladser.

Den store efterspørgsel efter pladser og stigende enhedspriser giver derfor kommunerne i Region Hovedstaden et fagligt og økonomisk incitament til at støtte en udvidelse af botilbudsviften og have fokus på det tværkommunale arbejde i forhold til at udvikle alternative og fleksible tilbud for borgere med højt specialiserede behov.

Styringsdelen:

Udgiftsstyringen af det specialiserede socialområde handler i høj grad om sammenhængen mellem kvalitet og faglighed på tilbud og institutioner samt kommunens samlede strategi for hele socialområdet. Socialforvaltningen arbejder blandt andet med strategiske faglige omstillinger som en målrettet indsats for mere brug af forebyggelse, rehabilitering og støtte i egen bolig frem for brug af døgninstitutioner og botilbud.

De børn og voksne, der fortsat har behov for ophold på døgninstitution eller i et botilbud, vil være dem med det største støtte- og behandlingsbehov, og dermed forventes takster og enhedspriser på længere sigt at kunne stige for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, selv om omstillingen samlet set indebærer en effektivisering. Dette kan betyde udfordringer med at overholde aftalen ift. at følge pris- og lønreguleringen for de takstbelagte tilbud.

Rammeaftalen er kun gældende for de kommunale og regionale tilbud, hvorfor aftalen om udgiftsudviklingen ikke omfatter de private aktører på markedet. Aftalen giver således ikke mulighed for at styre udgifterne på det private marked, hvor enhedspriserne stiger meget i disse år, hvilket udfordrer økonomien på socialområdet.

Der gøres opmærksom på, at forårets overenskomstaftaler for sundhedspersonale, pædagoger og sygeplejersker mv. får betydning for udgiftsudviklingen i taksterne for især 2024 til 2025, og det må forventes, at alle kommuner i Region Hovedstaden får vanskeligt ved at overholde aftalen om, at taksterne maksimalt må stige med satsen for pris- og lønreguleringen. Kommunerne er blevet økonomisk kompenseret for de overenskomstmæssige lønstigninger af staten, hvorfor udgiftsstigningen ikke forventes at resultere i en merudgift for kommunerne. Udgiftsstigningen skyldes derfor, at den gennemsnitlige sats for pris- og lønfremskrivning mellem årene ikke tilpasses til specifikke fagområder, men er en generel sats som skal dække over en bred vifte af faggrupper mv.

Børne- og Ungdomsforvaltningens bemærkninger:

Børne- og Ungdomsforvaltningen ser i stor udstrækning den nye rammeaftale, som en videreførelse af den tidligere aftale.

Med rammeaftalen arbejdes der med fire fokusområder, som beskrevet ovenfor. Fokusområderne påvirker kun Børne- og Ungdomsforvaltningen i begrænset omfang, da forvaltningen er relativt selvforsynende med specialundervisningstilbud. Det er dog fokusområder, som forvaltningen også arbejder med i forhold til egne tilbud, og derfor vil forvaltningen følge arbejdet i regionalt regi.

Københavns Kommune har forholdsvis mange egne specialundervisningstilbud. Derfor er Københavns Kommune også mindre afhængig af køb og salg af pladser inden for rammerne af rammeaftalen end andre kommuner.

I budgetaftalen for 2025 er afsat midler til arbejdet med mangfoldige fællesskaber i dagtilbud og skoler, hvor en række initiativer skal understøtte, at flere børn og unge fremadrettet får deres hverdag i de almene fællesskaber, så færre får behov for segregerede specialtilbud. Dermed forventes også på sigt en ændring i specialkapaciteten, når færre får behov for segregerede specialpladser.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces

Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2025-2026 til Socialstyrelsen er d. 29. november 2024. Da sagen først behandles på mødet i Borgerrepræsentationen 12. december, er det aftalt med KKR hovedstaden, at rammeaftalen indsendes rettidigt til Socialstyrelsen, med forbehold for godkendelse i Borgerrepræsentationen. For så vidt at sagen godkendes i Borgerrepræsentationen, vil Økonomiforvaltningen meddele dette til KKR Hovedstaden.

Mikkel Boje 

  / Anders Johannes Kristensen