Mødedato: 13.11.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø) bød velkommen til mødet.

Derefter orienterede socialborgmesteren om, at der tirsdag den 12. november 2024 blev udsendt en tillægsdagsordenen med punktet "Orientering om dialog med Mændenes Hjem". Et enigt Socialudvalg godkendte, at punktet blev optaget på den ordinære dagsorden, og at sagen skulle behandles efter punkt 1.

Desuden blev der tirsdag den 12. november 2024 tilføjet rettelsesblad til punkt 12 med mindre tekniske rettelser.

Endeligt gjorde socialborgmesteren opmærksom på, at der var tre B-sager, som ville blive godkendt sammen med dagsordenen:

12 - B-sag. Socialforvaltningens bidrag til årlig status på handleplan mod racisme

13 - B-sag. 3. sag om bevillingsmæssige ændringer

14 - B-sag. Ophævelse af lovkrav om kvalitetsstandard på krisecentre

Dagsordenen blev herefter godkendt med ovenstående ændringer.

Yildiz Akdogan (A) kom kl. 16.36 under behandlingen af punkt 15.

Laura Rosenvinge (A) forlod mødelokalet kl. 17:45 under behandlingen af punkt 2 og kom retur kl. 18.36 under behandlingen af punkt 4.

Annika Schmidt (F) forlod mødelokalet kl. 18.17 under behandlingen af punkt 3 og kom retur kl.18.30 under punkt 4.

Mødet sluttede kl. 19.15

 

Til top