Orientering om etablering af tværgående visitationsteam for dobbeltdiagnosticerede
Orientering om etablering af tværgående visitationsteam for dobbeltdiagnosticerede
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 13. september 2006
13. Orientering om etablering af tværgående visitationsteam for dobbeltdiagnosticerede
SUD 356/2006 J.nr. 356/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget tager nedenstående orientering til
efterretning.
RESUME
Fra august 2006 er der etableret et tværgående fælles visitationsteam for dobbeltdiagnosticerede – psykisk syge med misbrugsproblemer. Teamet består af repræsentanter fra hhv. H:S og Socialforvaltningen.
Det tværgående visitationsteam har til formål at styrke behandlingsindsatsen overfor de dårligst stillede dobbeltdiagnosticerede.
Enheder på stofmisbrugsområdet, distriktspsykiatrien, Specialambulatoriet eller psykiaterkonsulenter ved de social-psykiatriske bocentre/bosteder kan indstille en sag til visitationsteamet. Dette sker når det vurderes, at den dobbeltdiagnosticerede bør skifte enhed, fordi vedkommendes behandlingsbehov bedre kan varetages i en af de andre enheder.
Visitationsteamets
arbejde evalueres efter ½ år.
SAGSBESKRIVELSE
Den 1. august 2006 er der
etableret et tværgående fælles visitationsteam for dobbeltdiagnosticerede –
psykisk syge med misbrugsproblemer.
Teamet er en udløber af en af
de anbefalinger en fælles arbejdsgruppe mellem H:S og Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltning fremkom med i 2005. Teamet skal tillige ses i
forlængelse af den forstærkede indsats mod misbrug på de socialpsykiatriske
botilbud (FAU 183/2005) samt fællesmødet mellem H:S, Frederiksberg Kommune og
det daværende Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg den 11. maj 2005.
1. Visitationsteamets målgruppe og
funktion
Det fælles visitationsteam skal koordinere indsatsen ift. de dårligst stillede dobbeltdiagnosticerede over 18 år herunder at træffe afgørelser om visitation til behandlingsansvar og boform, når:
· Visitationsforløb ad de almindelige samarbejdsveje har vist sig ikke at være tilstrækkelig.
· Behandlingsansvaret ikke er entydigt, og der er et behov for en stillingtagen til placering af behandlingsansvaret.
· Der er behov for præcisering af en ansvarsfordeling mellem de eksisterende systemer.
· Der er behov for en koordineret indsats.
· Et af følgende kriterier opfyldes: høj sygdomssværhedsgrad, ringe behandlingsalliance, ringe sygdomsindsigt, komplicerende misbrug eller udadreagerende/truende/farlig adfærd.
Den indstillende myndighed er én af fire behandlingsinstanser: enheder på stofmisbrugsområdet, distriktspsykiatrien, Specialambulatoriet eller psykiaterkonsulenter ved de socialpsykiatriske bocentre/bosteder.
2. Visitationsteamets medlemmer
Teamet består af repræsentanter fra H:S og Socialforvaltningen. Fra H:S deltager Sankt Hans Hospitals afdeling for dobbeltdiagnosticerede, specialambulatoriet, distriktspsykiatrien, psykiaterkonsulenterne på bocentrene og direktionen. Fra Socialforvaltningen deltager socialoverlægen samt en visitationskonsulent.
Deltagerkredsen i visitationsteamet kan efter aftale udvides til også at indbefatte repræsentant for Frederiksberg Kommune, såfremt der er behov herfor.
Visitationsteamet mødes én gang månedligt.
3. Evaluering af visitationsteamets
virke
Efter ½ år evalueres
visitationsteamets arbejde.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Sagen har ikke økonomiske
konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.