Mødedato: 13.08.2014, kl. 16:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Bevillingsmæssige ændringer pr. august 2014

Se alle bilag

Socialudvalget skal med denne sag godkende budgetmæssige flytninger af ren teknisk karakter, så budgettet ligger korrekt.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget, at Socialudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

  1. at godkende tekniske bevillingsmæssige ændringer mellem bevillingsområder og udvalg (jf. tabel 3 og bilag 1).

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

    2.  at Socialudvalget godkender korrektioner af indtægts- og udgiftsbudget vedr. eksternt finansierede projekter (jf. tabel 2 og bilag 2).

 

Problemstilling

Denne sag indeholder ikke nye politiske prioriteringer. Formålet er udelukkende at efterleve politiske beslutninger, så budgettet ligger på de rigtige konti i forhold til det politisk besluttede budget. Forvaltningen kan ikke bruge bevillingsmæssige ændringer til at få politisk godkendelse til budgetændringer på sager, der ikke tidligere er godkendt politisk.

De budgetmæssige flytninger (bevillingsmæssige ændringer) i denne sag, er således tekniske ændringer til tidligere politiske beslutninger. Hvis eksempelvis en aktivitet flytter område er det nødvendigt at budgettet flyttes med, så der er dækning for aktivitetens forbrug på det nye område.

Bevillingsmæssige ændringer er en fagterm. Socialudvalgets budget er opdelt i målgruppeområder – også kaldet bevillingsområder – fx Borgere med handicap og Udsatte voksne, og det er den faktiske flytning af budgettet mellem disse områder, mellem forvaltninger eller internt på målgruppeområder, som medtages i denne sag. Det skal udvalgene godkende ifølge bevillingsreglerne, som Borgerrepræsentationen har vedtaget.

Korrektioner af indtægts- og udgiftsbudget til eksternt finansieret projekter foretages ligeledes i denne sag. Et eksternt finansieret projekt er finansieret af eksterne midler, hvilket kan være fra ministerier, styrelser samt private aktører. Enhver sag, hvor kommunen tildeles eksterne midler forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. Såfremt projektet overholder en række konkrete kriterier, eksempelvis beløbsmæssig størrelse/økonomisk risiko og ingen kommunal medfinansiering, udarbejdes der ikke en særskilt indstilling til Socialudvalget, men indtægts- og udgiftsbevillingen tildeles via denne sag, bevillingsmæssige ændringer.

Løsning

Socialforvaltningen indstiller, at der i august 2014 bliver foretaget omflytninger af i alt 54,6 mio. kr. Omflytningerne skal sikre, at budgettet ligger på de rigtige konti i forhold til det politisk besluttede budget.

Af de 54,6 mio. kr., som omflyttes, indstiller Socialforvaltningen, at indtægts- og udgiftsbudgettet vedrørende eksternt finansieret projekter bliver opskrevet med 6,2 mio. kr.

I de to vedhæftede bilag kan man se, hvilke konti midlerne ligger på i dag, og hvor de skal flyttes hen.

-          Bilag 1 indeholder et samlet overblik over samtlige omflytninger, der skal foretages.

-          Bilag 2 indeholder de tekniske oplysninger om de korrektioner af indtægts- og udgiftsbudget vedrørende eksternt finansierede projekter, som også foretages i denne sag.

Eksempler på sager, hvor midler skal omflyttes

Socialtilsyn
Socialudvalget besluttede d. 30. oktober 2013 fordeling af midler til håndtering af Socialtilsynet. Den faktiske fordeling korrigeres efter kendt udgiftsniveau og finansieringsgrundlag, og budgettet skal derfor korrigeres.


Netværket
Omplacering af midler mellem Socialudvalget og Københavns Ejendommen omhandler nye lokaler til Netværket. Netværket er et døgntilbud til misbrugere, der ønsker at komme ud af deres misbrug. Der er bevilliget nye lokaler til Netværket i overførselssagen fra 2012. I den forbindelse skal der overføres anlægsmidler til Københavns Ejendomme, som er bygherre på projektet. Der flyttes 12,5 mio. kr.

Ringbo
I Budget 2012 blev der afsat midler til modernisering af 135 utidssvarende boliger til borgere med sindslidelse i forbindelse med afvikling og flytning af bostedet Ringbo fra Bagsværd til København. Ringbo opdeles i tre mindre botilbud og boligerne bygges efter almenboligloven dvs. at beboerne får egen lejekontrakt og Kommunen lejer tilknyttet serviceareal. I forbindelse med flytningen omplaceres 12,7 mio. kr. fra finansposter til anlæg.



Overblik over samtlige bevillingsmæssige ændringer

For at skabe et overblik over de bevillingsmæssige ændringer, der skal foretages, er de samlet under forklarende overskrifter i tabel 1. Løbenummeret henviser til den enkelte bevillingsmæssige ændring, som er udspecificeret i bilag 1.

Tabel 1: Overblik over bevillingsmæssige ændringer pr. august 2014

Løbenr.

Årsag til omflytning

Beløb i 1.000 kr.

4, 5, 15, 19

Omflytning af midler i forbindelse med organisationsomlægning primo 2014. Eksempelvis flyttes Børne- og ungeenheden til Børnefamiliecenter København, som før var centralt placeret hos Tværgående opgaver og administration

2.947

6, 9

Omflytning af midler i forbindelse med flytning af Ringbo

12.694

7, 10

Omflytning af midler i forbindelse med 60 boliger til borgere med handicap (Arenagrunden)

6.306

8

Omflytning af midler i forbindelse med køb af lejemål tilknyttet tryghedsplanen. Lejemålet er til borgere med handicap

4.166

20

Omflytning af midler mellem Socialudvalget og Københavns Ejendomme i forbindelse med nye lokaler til døgntilbuddet Netværket.

12.483

21

Omflytning af midler i forbindelse med samling af aflastningstilbud på bevillingsområdet Borgere med handicap

2.596

1, 2, 3, 11, 12, 13, 14, 16, 17, 18, 23, 24

Øvrige omflytninger: Omflytning af midler, så budget følger forbrug

Indeholder tekniske korrektioner, hvor der flyttes midler, så budgettet følger forbruget. Eksempelvis efterreguleres forvaltningerne i forhold til baselinebevilling til pc-infrastruktur. Et øget antal pc’er i kommunen øger bevillingsoverførslen til Koncernservice.

7.155

1*, 2*, 3*, 4*, 5*, 6*

Ændring vedr. eksternt finansierede projekter (bilag 2)
jf. regler for eksternt finansieret projekter

6.208

I alt

54.555

*Bilag 2: Eksternt finansierede projekter

 
Vedrørende eksternt finansierede projekter (at-punkt-1)
Ændringer af indtægts- og udgiftsbudget vedr. eksternt finansierede projekter inden for målgruppeområdernes (bevillingsområdernes) konti kan Socialudvalget selv godkende. Det drejer sig om følgende:

Tabel 2: Eksternt finansierede projekter (bevillingsmæssige ændringer pr. august 2014)

Budgetområde (1000 kr.)

Korrektion af indtægtsbudget

Korrektion af udgiftsbudget

Nettopåvirkning

Udsatte Voksne

-          Naloxon-projektet

-          Projekt Anonym stofmisbrugsbehandling

4.994

4.994

0

Børnefamilier med særlige behov

-          Projekt om handicappede/kronisk syge børn i plejefamilier

-          Forebyggelsesfonden

-          Virkningsfulde indsatser til udsatte børn og unge

-          Projektet Særforanstaltninger

1.214

1.214

0

I alt

6.208

6.208

0



Vedrørende ændringer mellem bevillingsområder indenfor udvalget (at-punkt 2)

Tekniske ændringer mellem bevillingsområder skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Der er tale om følgende ændringer:

Tabel 3: Samlet oversigt over bevillingsmæssige ændringer pr. august 2014 (mellem bevillingsområder indenfor udvalg)

Budgetområde (1.000 kr.)

Budget som afgives

Budget som

 modtages

Nettopåvirkning (modtages-afgives)

Børnefamilier med særlige behov (rd)

2.000

3.290

1.290

Borgere med sindslidelse (rd)

243

259

16

Udsatte Voksne (rd)

12

2.395

2.383

Borgere med handicap (rd)

459

0

-459

Borgere med handicap (de)

53

48

-5

Tværgående opgaver og administration (rd)

3.237

20

-3.217

Tværgående opgaver og administration (anlæg)

0

2.387

2.387

Hjemmeplejen (rd)

38

30

-8

Byggeri og modernisering af botilbud

15.744

9.809

-5.935

Finansposter

9.809

13.357

3.548

I alt

31.595

31.595

0

rd = rammebelagt drift
de= demografireguleret

 
Vedrørende ændringer mellem udvalg (at-punkt 2)
Tekniske ændringer mellem udvalg skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Der er tale om følgende ændringer:

Tabel 4: Samlet oversigt over bevillingsmæssige ændringer pr. august 2014 (mellem udvalg)

Budgetområde (1000 kr.)

Budget som afgives

Budget som

 modtages

Nettopåvirkning (modtages-afgives)

SUD - Tværgående opgaver og administration (rd)

1.673

0

-1.673

SUD - Byggeri og modernisering af botilbud

15.079

0

-15.079

ØU – Koncernservice

0

1.673

1.673

ØU – Københavns ejendomme

0

15.079

15.079

I alt

16.752

16.752

0

Økonomi

Er beskrevet i sagen.

Videre proces

Når ændringerne er godkendt af de relevante udvalg, indarbejdes de i Socialudvalgets korrigerede budget. Tabel 2 kan indarbejdes efter godkendelse af Socialudvalget den 13. august 2014.

Tabel 3 kan indarbejdes efter godkendelse på Økonomiudvalgsmøde den 19. august 2014 og i Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

BilaG
Uddybende oversigt over de bevillingsmæssige ændringer er vedhæftet sagen (bilag 1).

Tekniske oplysninger om korrektioner af indtægts- og udgiftsbudget vedrørende eksternt finansierede projekter, som håndteres i bevillingsmæssige ændringer (bilag 2).

 

Anette Laigaard

 

                         / Anders Kirchhoff

Beslutning

Kontorchef Katrine Thorball Bagge deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.
Til top