Udfordringer på misbrugsområdet

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. at Socialudvalget godkender de i indstillingen beskrevne udfordringer som grundlaget for udvikling af løsninger på misbrugsområdet.   

Socialudvalget godkendte på mødet den 26. marts 2014 forvaltningens plan for udvikling af misbrugsområdet. Planen indebar to faser, hvor første fase var identifikation af udfordringerne og anden fase er at finde løsninger. Rammen for processen er, at udviklingen af området skal bidrage med effektiv ressourceudnyttelse, skal bygge på evidens og skal drage fordel af mulighederne i det tværkommunale samspil. Udviklingen skal samtidig føre til, at der i budget 2015 kan findes et omstillingsbidrag på området.

Afsættet for udviklingen af misbrugsområdet var i første omgang, at mange borgere med et misbrug ikke er i behandling, og at ændrede misbrugsmønstre kræver udvikling af behandlingen. Udviklingen af misbrugsområdet skal imidlertid ske i en samskabelsesproces med brugere og andre interessenter. Denne inddragelse skal udvide perspektivet på udfordringerne på området via interessenternes viden, erfaringer og behov. Med et udfoldet perspektiv, vil den efterfølgende udvikling af løsninger (som også skal ske gennem inddragelse) bygge på et velfunderet grundlag.

Denne indstilling redegør for første fase af processen, hvor det har handlet om at få klarlagt og præciseret udfordringer på misbrugsområdet. De fundne udfordringer skal danne grundlag for det videre arbejde. 

Inddragelsesprocessen

Forvaltningen har valgt en innovativ tilgang, hvor brugere, pårørende, medarbejdere, ledere og eksterne interessenter er blevet inviteret med i processen helt fra start og har været med til at definere, hvad udfordringerne på området er. Gennem en åben, afsøgende proces har forvaltningen indhentet en meget lang række af udsagn, som er blevet samlet til 13 udfordringer.  

Indledningsvist foretog forvaltningen således ca. 35 interview med brugere. Brugerne var udvalgt, så de bredt dækkede Socialforvaltningens forskellige brugergrupper i behandling. Det vil sige alkohol og stof, unge og voksne, ambulant- og døgnbehandling, borgere i substitutionsbehandling og borgere med behandlingsmål om stoffrihed/afholdenhed, borgere i behandling og borgere på gaden med sporadisk kontakt med behandlingssystemet. Interviewene blev foretaget ude på behandlingsstederne samt ved stofindtagelsesrummet på Vesterbro.

Dernæst blev der afholdt en ½ dagsworkshop med interessenter på misbrugsområdet. Der deltog medarbejdere fra Socialforvaltningen (ikke misbrugsområdet) og fra andre forvaltninger, fra regionen, fra frivillige organisationer, fra private misbrugsbehandlingstilbud m.fl.

Endelig blev der afholdt en ½ dagsworkshop med medarbejdere og ledere fra misbrugsområdet.

Flere af de inddragne har tilkendegivet, at de har fundet det yderst meningsfuldt at deltage i processen på et tidspunkt, hvor man endnu ikke taler løsninger, ligesom de finder det modigt, at forvaltningen tør invitere alle interessenter ind i en samskabelsesproces.

De tretten udfordringer

De hundredvis af udsagn fra inddragelsen er samlet i tretten udfordringer. Heraf opstod de seks udfordringer efter interview med brugerne, og de sidste syv udfordringer kom til i løbet af de to efterfølgende workshops. De tretten udfordringer er i overskrifter (se bilag 1 for uddybning):  

1. De ydelser SOF tilbyder matcher ikke altid de behov brugerne giver udtryk for (identificeret af brugere)
2. Manglende sammenhæng og helhedsorienteret indsats i behandlingen og i forebyggelsen (identificeret af brugere)
3. Manglende mening og gennemskuelighed i behandlingen (identificeret af brugere)
4. Begrænset tilgængelighed til behandling når behovet er der (identificeret af brugere)
5. Behov for hjælp til at erstatte gamle destruktive netværk og aktiviteter med nye konstruktive netværk og aktiviteter (identificeret af brugere)
6. Attituden man mødes med er vigtig – og ikke altid god (identificeret af brugere)
7. For lidt inddragelse af frivillige (identificeret på workshop for eksterne interessenter)
8. Vi er ikke gode nok til at hjælpe borgere som har en dobbeltdiagnose (identificeret på workshop for eksterne interessenter)
9. Svingende kvalitet i eksterne pladser (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)
10.  Manglende konsensus om mål og midler i behandlingen (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)
11.  Manglende samspil mellem stof- og alkoholmisbrugsbehandling (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)
12.  Misbrugsområdet er i dag inddelt i for små enheder (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)
13. Politikere og forvaltning mangler et kvalificeret vidensgrundlag til at prioritere mellem brugergrupper (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)

Hovedudfordringer

Forvaltningen har videre forsøgt at samle de tretten udfordringer til tre hovedudfordringer. De tre hovedudfordringer lyder (se bilag 2 for uddybning):

 1. Manglende overblik og gennemskuelighed

Der er ikke en entydig retning på udviklingen af misbrugsbehandlingsområdet i Københavns Kommune i dag. Området er sammensat af en række forskellige typer tilbud som gør billedet broget og slører et egentligt pejlemærke for en samlet udvikling, hvilket giver et manglende overblik til en politisk prioritering på området.

Den nuværende organisering med mange små enheder indenfor forskellige specialer giver en ineffektiv ressourceudnyttelse, hvad angår medarbejderbemanding og løsning af administrative opgaver i forhold til direkte borgerkontakt. En række medarbejdere peger på, at den administrative byrde er stor. Både eksterne samarbejdspartnere og brugerne peger desuden på, at de mangler overblik over tilbud og indgange.  

Den faglige udvikling på vores tilbud udfordres af den nuværende organisering, hvor der ikke er sammenhæng i hvordan de forskellige specialer udvikler sig i forhold til det samlede misbrugsområde. Organiseringen hindre, at der sker en systematisk og fælles vidensopsamling og udvikling, idet fokus ofte centreres om de enkelte kontorer og enheders tilgange.   

 

2. Vores ydelser matcher ikke altid brugernes behov

Tilgængeligheden til misbrugsbehandlingssystemet i København opleves ikke altid lige let for brugerne. Dels opleves ventetiden fra brugerens henvendelse med ønske om behandling til den første samtale for lang. Og dels opleves tilbuddenes åbningstider også som en barriere i forhold til at få den hjælp eller medicin som man står og har brug for her og nu.

Attituden, som brugerne bliver mødt, med har stor betydning for om brugeren føler sig velkommen og taget alvorlig. Mange føler skam over, at de må henvende sig i et misbrugsbehandlingssystem og undgår kontakt med andre brugere. Nogle brugere oplever meget imødekommende medarbejdere, mens andre oplever mistillid og kontrol, fx ved håndtering af medicin, hvilket giver følelsen af at blive ydmyget og set ned på.

Flere brugere oplever et tomrum i deres liv når de holder op med at misbruge. De føler sig meget alene, særligt når de lige kommer ud af misbruget. Misbrugsbehandlingssystemet er i dag ikke altid gode nok til at understøtte, facilitere og skabe rammer for nye hensigtsmæssige netværk og aktiviteter til de forskellige brugere. Flere forskellige interessenter peget på, at de frivillige sociale organisationer spiller en meget begrænset rolle på området. Det skyldes bl.a. at behandlingsorganisationen ikke er gearet til at tænke en social frivillig indsats ind, at medarbejderne er forbeholdne, og at man synes, det er uklart, hvad de frivillige skal lave, og hvordan deres indsats skal spille sammen med det professionelle.

Manglende behandlingstilbud og klarhed omkring behandlingsansvar til misbrugere på Socialforvaltningens egne botilbud blev også rejst. På socialpsykiatriske botilbud og herberger er der således store grupper af beboere med misbrug, som er i kontakt med Socialforvaltningen, men som ikke får hjælp i forhold til deres misbrug.

3. Manglende samarbejde generelt samt manglende sammenhæng og mening for brugerne

Nogle brugere oplever, at behandlingen er fragmenteret, så deres behandlingsforløb bliver brudte. Brud i behandlingsforløb giver sårbare situationer med risiko for opgivenhed og tilbagefald i misbrug.

Flere interessenter peger på, at der ikke er sammenhæng mellem den kommunale misbrugsbehandling og den regionale behandlingspsykiatri, hvilket medfører, at borgerens problemstillinger ikke behandles samlet. Der mangler behandlingstilbud for borgere med dobbeltdiagnoser.

Mange brugere med en psykiatrisk problemstilling har svært ved at ”passe ind” i de kommunale ambulante misbrugsbehandlingstilbud, hvor det kræver at man kan overholde åbningstider og aftaler og ikke får så meget støtte. Desuden er der også en udbredt opfattelse af, at det er vanskeligt for borgere med kognitive funktionsnedsættelser at profitere af misbrugsbehandling.

Særligt medarbejderne på misbrugsområdet peger på, at opdelingen af alkohol- og stofmisbrugsbehandling er kunstig da en del borgere har et blandingsmisbrug og derfor hører til i begge kategorier. Med opdelingen af alkohol- og stofbehandlingen opnås der ikke de synergieffekter som en tættere tilknytning vil kunne skabe ligesom ressourceudnyttelsen ikke er optimal. Der peges desuden på, at det for samarbejdspartnere og brugere kan være uklart hvor indgangsdøren til behandling er.

Næste fase i projektet

I projektets anden fase skal der udvikles løsninger på de fundne udfordringer på misbrugsområdet. Procesmæssigt vil tilgangen i anden fase være den samme som i første fase med inddragelse af brugere og relevante interessentgrupper i udviklingen af løsninger.

Forud for inddragelsen vil der blive indsamlet viden og inspiration fra forskere og andre kommuner.

Denne indstilling blev forelagt på Hovedmedarbejderudvalg den 20. juni 2014.

Den endelige indstilling, omfattende løsninger på udfordringerne, er planlagt til udvalgsmødet d. 3. december 2014.

Såfremt Socialudvalget godkender forvaltningens indstilling igangsættes den videre proces med udvikling af misbrugsområdet. Forvaltningen forventer at forelægge en samlet løsning for misbrugsområdet for Socialudvalget den 3. december 2014.

                         Anette Laigaard/ 
                                                                     Gitte Bylov Larsen