Migranter i byens parker

Socialudvalget bad på udvalgsmødet d. 4. juni om en drøftelsessag omkring, hvad Socialforvaltningen kan gøre for migranter, der overnatter i byens parker.

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. at Socialudvalget med udgangspunkt i nedenstående redegørelse drøfter situationen med migranter, der overnatter i byens parker.

I København opleves et stigende antal migranter, der søger til København – både fra EU-lande og fra eksempelvis Afrika. Mange migranter har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse, og er derfor uden de fornødne midler til kost og logi. Som konsekvens heraf overnatter flere i byens parker, hvilket kan bidrage til en oplevelse af utryghed i disse områder. Desuden efterlades betydelige mængder affald de steder, hvor overnatningen finder sted i det fri.

Det er forvaltningens indtryk at migranterne bl.a. erhverver sig ved at tigge eller samler flasker. Nogle ender på længere sigt i misbrug og/eller får helbredsmæssige problemer. For nogle migranter kan det blive begyndelsen på yderligere marginalisering. 

Socialforvaltningen har drøftet problemstillingen med Teknik- og Miljøforvaltningen og med politiet.

Problemstillingen kan ikke lokaliseres til bestemte områder og parker, fordi det løbende ændres, hvor migranterne tager ophold. De områder, hvor der opleves de største udfordringer er: Amager Fælled, Christianshavns Vold, Dronning Louises Bro, Folkets Park, Sundbyvester Park, Islands Brygge, Ørstedsparken, Østre Anlæg, Langelinieparken, De Indre Søer og Enghaveparken.

I Kongens Have, der ejes af Staten, er problemet mindre, fordi denne park ligesom Botanisk Have låses af om natten.

Det anslås, at der i de københavnske parker er 2-300 overnattende. I de inderste parker lige omkring middelalderbyen, er der 60-80 overnattende hver nat. Det vurderes, at der er sket en jævn stigning i antallet af overnattende migranter i parkerne over de sidste år.

Migranterne kommer primært fra Østeuropa og Vestafrika
Gruppen af overnattende udgøres af socialt udsatte migranter og af arbejdsmigranter, der ikke har bolig/overnatning i Danmark. Hvor det tidligere var udsatte borgere fra især andre nordiske lande, der blev tiltrukket af stofscenen i København, så er arbejdsmigranterne et forholdsvis nyt fænomen. Arbejdsmigranterne er især kommet til som følge af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU og ikke mindst EU’s udvidelser mod øst i 2004 og 2007, hvilket har betydet en tilstrømning fra især de østeuropæiske EU-lande.

De seneste år er arbejdsmigranter med især vestafrikansk baggrund også begyndt at vise sig i gadebilledet. De fleste af disse har tidligere opholdt sig i Sydeuropa, hvor de har opnået permanent eller midlertidig opholdstilladelse. De har derfor mulighed for at rejse rundt i Schengen-området i en begrænset periode. De har søgt til Danmark efter de har mistet deres job i eksempelvis Spanien eller Italien, fordi arbejdsløsheden her er blandt de laveste i Europa.

Det er en forhindring for de tilrejsende arbejdsmigranter, at rekrutteringen på det danske arbejdsmarked foregår på anderledes vilkår end dem, migranterne eksempelvis kender fra Sydeuropa. Det lader ikke til, at arbejdsmigranterne ved indrejse er bevidste om vanskelighederne ved at komme ind på det formelle arbejdsmarked. Migranter der kommer uden for EU/EØS kræves eksempelvis en arbejdstilladelse, inden de kan indgå en kontrakt med en arbejdsgiver i Danmark. Arbejdstilladelser gives dog kun, hvis særlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn taler for. Arbejdstilladelser gives eksempelvis ikke, hvis jobbet kan varetages af tilgængelig arbejdskraft i EU, hvilket i praksis gør det næsten umuligt at opnå lovlig beskæftigelse.

Danmark bliver derfor en blindgyde rent arbejdsmæssigt for flere tilrejsende migranter, og flere søger mod det uformelle arbejdsmarked. I takt med at migranternes situation bliver mere vanskelig, er det forvaltningens oplevelse at de søger mod de gratis overnatningssteder som private akuttilbud og byens parker i sommerhalvåret.

Pres på byens parker
De overnattende forlader overnatningsstederne uden at fjerne deres efterladenskaber. Det drejer sig om mad, afføring og ofte meget tøj. Dette medfører en tryghedsudfordring i forhold til smittefare specielt i forhold til børn, der leger på området. Der er også en nedsat herlighedsværdi ved at benytte parker og anlæg, der lugter voldsomt af fækalier.

Teknik- og Miljøforvaltningen modtager jævnligt klager fra borgere. Klagerne handler dels om utryghed og dels om rengøring/oprydning. Og medarbejderne får henvendelser, når de er i parkerne. Disse handler ofte børn og hunde i relation til de fækalier, der findes.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Politiet og Socialforvaltningen har aftalt at holde hinanden orienteret om udviklingen på dette område.

I det følge gives en oversigt over, hvilke handlemuligheder som hhv. politiet, Teknik- og Miljøforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen har i relation til de udenlandske migranter.

Politiet
Politiet har også fokus på problemstillingen. Politiet søger at håndhæve forbuddet mod overnatning, og bortviser overnattende i parkerne. Der føres også kontrol med opholdsgrundlag og eventuel anden overtrædelse af lovgivningen. I en række tilfælde fører dette til udvisning af landet. Politiet har for nylig tilført ekstra ressourcer til denne indsats og har givet udtryk for, at det vil styrke deres indsats.

Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningens primære indsats har bestået i hurtig og effektiv oprydning af efterladenskaber. Sprogbarrierer begrænser muligheden for dialog, og mange migranter undgår kontakt. Parkmedarbejderne møder ind i mellem migranter om morgenen, som bliver gjort opmærksom på, at overnatning ikke er tilladt.

Teknik- og Miljøforvaltningen har givet udtryk for, at der bør tilføres flere ressourcer til brug for renholdelse af byens parker.

Socialforvaltningen
Socialforvaltningen har mulighed for at henvise ledige udlændinge til International House (se nedenfor), ligesom Jobcenteret kan henvise til Socialforvaltningens modtageenhed, hvis borgerne har brug for mere specifikt råd og vejledning om forvaltningens ydelser og indsatser.

Socialforvaltningens udgående Hjemløseenhed yder råd og vejledning til udenlandske hjemløse. Efter aktivlovens regler kan der ydes økonomisk hjælp til hjemrejse til EU-borgere. Hjælpen ydes efter reglerne om hjælp til enkeltudgifter. Hjælpen vil typisk omfatte dækning af udgifter til fornødenheder i ventetiden, til billet og til nødvendige udgifter under rejsen.

Kommunen kan derudover yde støtte efter servicelovens § 18 til frivilligt socialt arbejde til en frivillig forening, der arbejder med en målgruppe, der ikke er berettiget til hjælp efter servicelovens regler. Socialudvalget yder således støtte fra frivillighedsmidlerne til Kirkens Korshærs rådgivningstilbud for udenlandske hjemløse (Kompasset) og natcaféen for udenlandske hjemløse i Stengade.

På trods af de igangsatte indsatser, oplever forvaltningen det som en udfordring, at håndtere problemstillingen omkring de udenlandske migranter. Derfor har forvaltningen blandt andet udarbejdet et ønskeforslag, hvor det foreslås at etablere et transitprogram, der kan understøtte, at migranter, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, får mulighed herfor. Forvaltningen foreslår en styrkelse af den eksisterende kommunale indsats overfor socialt udsatte migranter i form af hjælp til hjemrejse. Desuden ønskes etableret en sideløbende frivillig omsorgsbaseret social indsats her i landet overfor socialt udsatte migranter, der kan indgå i det samlede transitprogram.


Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ledige udlændinge kan melde sig ledige i Jobcenter København, oprette CV på Jobnet og søge jobs på www.jobnet.dk og på www.workindenmark.dk. Det gælder både for EU/EØS-borgere og borgere, der stammer fra lande udenfor EU/EØS.

International House yder herudover råd og vejledning om, hvordan ledige udlændinge kan foretage sig og hvem de kan kontakte i forhold til at etablere sig i Danmark. Det gælder også i forhold til arbejdsmarked og jobsøgning. Det bør her bemærkes, at de nødstedte migranter i mindre grad er målgruppen for disse indsatser.

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Socialforvaltningen vil følge op på resultatet af Socialudvalgets drøftelse af situationen med migranter, der overnatter i byens parker.

Anette Laigaard 

                            /Gitte Bylov Larsen