Socialstrategi - ny ramme for det strategiske socialpolitiske arbejde i Københavns Kommune

I forlængelse af Socialudvalgets drøftelse af grundlagspapiret og socialpolitiske mål for perioden 2014-2017, og udvalgets behandling af indstillinger vedrørende forenkling af planer, politikker og strategier på udvalgsmødet d. 4. juni 2014, fremlægger Socialforvaltningen forslag om en ramme for Socialudvalgets og Socialforvaltningens strategiske socialpolitiske arbejde i 2014-2017 i form af en ny Socialstrategi. 

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. at Socialudvalget godkender forslaget om en ny Socialstrategi som rammen om Socialudvalgets og Socialforvaltningens strategiske socialpolitiske arbejde i 2014-2017.
2. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag om proces for udarbejdelsen af Socialstrategien.

På udvalgsmødet d. 4. juni 2014 behandlede Socialudvalget en række indstillinger vedrørende forenklinger af de nuværende planer, politikker og strategier på det sociale område. Indstillingerne var udarbejdet i forlængelse af aftalen om budget 2014 med det sigte at styrke det politiske overblik og øge de decentrale lederes handlerum og derigennem bidrage til at føre tillidsreformen ud i livet.

I forenklingsindstillingerne foreslog Socialforvaltningen, at de hidtidige målgruppestrategier fremadrettet afløses af en samlet Socialstrategi, som går på tværs af alder og forskellige former for særlige behov blandt børn, unge og voksne, som er i kontakt med Socialforvaltningen.

Socialforvaltningen fremlægger i denne indstilling forslag til, hvordan Socialstrategien kan bygges op, hvordan den bliver levende i mødet med borgerne, og hvordan strategien kan udvikles og føres ud i livet i tæt dialog mellem Socialudvalget og borgere, pårørende og brugerorganisationer.

Socialstrategi som ramme for helhedstænkning

Københavnere med særlige behov indgår som alle andre i mange sammenhænge og fællesskaber, og det enkelte barn, den unge eller families ressourcer, behov og kontaktflader er ofte ikke afgrænset til én alders- og eller behovsbestemt målgruppe. En families kontakt til Socialforvaltningen kan derimod omfatte rådgivning og tilbud på både børne- og voksenområdet, ligesom en socialt udsat borger på én gang kan opleve problemer i forhold til psykisk sygdom, misbrug og hjemløshed. Der sker også det, at et barn, en ung eller en voksen bevæger sig fra en type af sociale tilbud til en anden, fx når en ung fylder 18 år og dermed bliver omfattet af de regler, rettigheder og pligter, som gælder for voksne, eller når en borger med sociale problemer får en funktionsnedsættelse, som betyder, at borgeren får behov for handicapkompenserende hjælp. 

Godt og virkningsfuldt socialt arbejde kræver en helhedsorienteret indsats, som tager højde for kompleksiteten i borgerens behov, og som hjælper borgeren med at håndtere de forskellige overgange og udviklinger i livet. Én Socialstrategi vil give en sammenhængende ramme for Socialudvalget og Socialforvaltningens indsats for alle københavnere og de forskellige begivenheder, udviklinger og ændringer, som børn, unge og voksne med sociale problemer, sindslidelser eller funktionsnedsættelser oplever gennem livet. Med én samlet Socialstrategi får vi en helhedsorienteret ramme for indsatser på tværs af lovgivninger, regler, myndigheder og enheder.  

Socialstrategiens funktion bliver her at skabe en helhed mellem Socialudvalgets værdier og mål, som de kommer til udtryk i Grundlagspapiret, og brugernes perspektiver og forvaltningens faglighed. De gennemgående principper i Grundlagspapiret om samskabelse, tidlig indsats, resssourcesyn og dialog er således den røde tråd gennem strategien. Principperne er udgangspunktet for Socialudvalgets samarbejde med brugere mv. om udviklingen af strategien, ligesom principperne er omdrejningspunktet, når vi skal føre Socialstrategien ud i livet.

Den konkrete udformning af Socialstrategien

Socialforvaltningen foreslår, at Socialstrategien bygges op med et generelt kapitel byggende på Socialudvalgets værdier, som de kommer til udtryk i Grundlagspapirets fire tværgående socialpolitiske principper. Derudfra udfoldes fire målgruppe-kapitler: et kapitel om børn og unge med særlige behov, et kapitel om borgere med sindslidelser, et kapitel om udsatte voksne og et kapitel om voksne med handicap. Målgruppekapitlerne skal vise, hvordan Socialforvaltningen - med udgangspunkt i de fire principper - vil arbejde med at skabe den forandring for borgerne, der skal til, hvis vi skal omsætte de politiske pejlemærker til virkelighed.

Forvaltningen har udarbejdet eksempel på et udkast til et målgruppekapitel (børneområdet) til Socialstrategien (bilag 1). Udkastet er tænkt som et udgangspunkt for en fortsat udvikling mellem Socialudvalg, brugere og forvaltning.

Socialstrategi som ramme for det borgernære arbejde

Socialstrategien er den politisk vedtagne strategi, som sætter rammen og retningen for det samlede arbejde i forvaltningen. Strategiens overordnede retning skal foldes ud og levendegøres i de borgernære enheder. Konkret skal alle centre have planer, som konkretiserer, hvordan ledelse og medarbejdere kan arbejde med videreføre principperne i deres lokale praksis, herunder sammen med brugeren i det daglige. Tidligere værdigrundlag og brugerpolitikker bliver indarbejdet i Socialstrategien med udgangspunkt i de fire socialpolitiske principper. Hvor der fx tidligere var et særskilt værdigrundlag for de socialpsykiatriske bocentre - omhandlende borgernes rettigheder, værdighed/respekt/omsorg og samarbejde og høj kvalitet i indsatsen - bliver værdierne nu konverteret til principper om samskabelse, dialog, ressourcesyn, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. Værdierne forsvinder ikke, men afspejles nu i de fire principper, som fx også rummer, at borgeren skal behandles respektfuldt, men som samtidig tydeligt signalerer det ressourceorienterede menneskesyn og samarbejdesånden, som principperne hviler på. Et andet eksempel er forebyggelsesstrategien på børneområdet: Den er afviklet, men ønsket om en stærk tidlig og forebyggende indsats fortsætter som tværgående princip i Socialstrategien og foldes ud i børnekapitlet. Forebyggelse og tidlig indsats slåes samtidig fast som bærende princip for hele det sociale arbejde i København i Socialstrategien og foldes ud i centerplanerne. Forebyggelse bliver med andre ord et integreret princip gennem hele organisationen, blot i en anden form end med en selvstændig strategi.


Figur 1: Koblingen mellem principper, strategi og planer


Inddragelse af brugere i udarbejdelsen af Socialstrategien

Brugere og pårørende skal være med i udarbejdelsen af strategien. Det gør den meningsfuld for de borgere, der bliver omfattet af strategien, det giver kvalitet og ideer til udarbejdelsen, og det giver Socialudvalget en afgørende sparring i udarbejdelsen. Med udgangspunkt i forvaltningens udkast, forslår Socialforvaltningen, at Socialudvalget samarbejder med brugere, pårørende og brugerorganisationer om at udvikle Socialstrategien. Forvaltningen foreslår konkret, at hvert af de fire målgruppekapitler udvikles i følgende fora:

• Københavnermøder mellem Socialudvalget og brugere og pårørende. Forvaltningen vil invitere og facilitere møder specielt beregnet til udvikling af Socialstrategien, hvor Socialudvalgets medlemmer bliver inviteret ind i et tæt samarbejde med brugere og pårørende om indholdet i målgruppekapitlerne.
• Møder med brugerorganisationer. De eksisterende møder mellem Socialudvalget og brugerorganisationer som Kontaktudvalget, Udsatterådet, Handicaprådet m.fl. skal have dagsordensat temaerne i Socialstrategien.
• Socialfaglige udviklingslaboratorier. Socialudvalget vedtog i juni 2014, at åbne for et samarbejde i laboratorier, hvor dilemmaer og temaer fra praksis bearbejdes i et samarbejde mellem udvalgsmedlemmer, brugere, direktion og medarbejdere. Disse laboratorier kan og bør spille ind i Socialstrategien med dilemmaer og temaer af relevans for de fire målgrupper.

Disse samarbejdsfora er udgangspunktet for samskabelsen om de fire målgruppekapitler og den samlede strategi. Samskabelsen vil i øvrigt tage form efter de muligheder, der er - og kan skabes - på de forskellige områder.

Tidsplan for udarbejdelse af Socialstrategien

Socialforvaltningen foreslår, at Socialstrategien drøftes og vedtages i etaper, hvor målgruppekapitlerne behandles forskudt af hinanden. Dermed sikres tid til at Socialforvaltningen kan foretage analyser og komme med udkast til temaer i kapitlerne. Forvaltningen har allerede på nogle af områderne påbegyndt analyser, der kan danne grundlag for disse udkast, mens andre områder stadig mangler. Et foreløbigt bud på en tidsplan kunne være:

Kapitel om børn og unge med særlige behov og kapitel om borgere med sindslidelser: Proces i efteråret 2014 og vedtagelse januar 2015. På området for børn og unge med særlige behov og området for borgere med sindslidelser har forvaltningen allerede påbegyndt et analysearbejde, som kan spilles ind i en samskabelsesproces.

Kapitel om hanidcapområdet og udsatteområdet: Proces i foråret 2015 og vedtagelse maj/juni 2015. Disse to målgruppekapitler vil med fordel kunne afvente den eksisterende udviklingsproces på misbrugsområdet og et analysearbejde på handicapområdet. 

Bilag 1 viser et eksempel på, hvordan et udkast til målgruppekapitel i den nye Socialstrategi kan udformes. Forvaltningen foreslår at sådanne udkast er en del af udgangspunktet for Socialudvalgets samarbejde og dialog med brugere og pårørende.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Socialforvaltningen foreslår følgende tidsplan for behandlingen af Socialstrategien:

-          Januar 2015: Socialudvalget behandler Socialstrategiens tværgående kapitler, kapitlerne om indsatsen på områderne for børn og unge med særlige behov samt borgere med sindslidelser. 

-          Maj/juni 2015: Socialudvalget behandler kapitlerne om indsatsen på området for udsatte borgere samt området for borgere med handicap. 
    

                Anette Laigaard/                                                           

                                                        Sven Bjerre