Mødedato: 13.08.2008, kl. 16:16

Beslutningsprotokol

Beslutningsprotokol

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 13. august 2008

 

 

1.      Beslutningsprotokol

SUD 317/2008

 

 

 

 

./.    1. Godkendelse af dagsorden

./.    2. Medlemsforslag fra Lars Rasmussen (A) - Drøftelse af hvordan specialelever integreres korrekt og tilstrækkeligt i ungdomsmiljøer

./.    3. Medlemsforslag Finn Rudaizky (O) - Behandling og drøftelse af Borgerrådgiverens bemærkninger om Verahus

./.    4. Medlemsforslag Finn Rudaizky (O) - Behandling og drøftelse af Borgerrådgiverens bemærkninger om Musvågevej

./.    5. Medlemsforslag Finn Rudaizky (O) - Behandling og drøftelse af Borgerrådgiverens bemærkninger om Nordlys

./.    6. Medlemsforslag Finn Rudaizky (O) - Behandling og drøftelse af Borgerrådgiverens bemærkninger om Svanehuset

./.    7. Konkret forslag til tilsynsmodel og udbudsmateriale

./.    8. Sundhedsfagligt tilsyn på bosteder for psykisk syge og psykisk og fysisk udviklingshæmmede

./.    9. Status og præcisering af handleplan for bostederne på Persillevej, Tomatvej, Radisevej og Irlandsvej

./.    10. Godkendelse af ansøgning til Region Hovedstadens Forebyggelsespulje

./.    11. Evaluering af Handicaprådets virke

./.    12. Omflytning af budget til køb af pladser på Blindeinstituttet

./.    13. Overholdelse af serviceudgiftsloft i 2008 -

./.    14. Evaluering af proces for budget 2009

./.    15. Kommende projektansøgninger 2008/2009

./.    16. Strategi for alkoholbehandlingen - høring og justeringer

./.    17. Forslag til hvordan Socialudvalget fremover orienteres om diverse anliggende

./.    18. Sager til efterretning

./.    19. Oversigt over kommende sager til Socialudvalget de kommende 2 måneder.

./.    20. Meddelelser

./.    21. Eventuelt

 

 

 


 

 

 

 

bilag

 

 

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) meddelte, at Peter Schlüter (C) havde anmodet om, at sagen vedrørende Egelundshuset optages på dagsordenen og foreslog på den baggrund, at den omdelte tillægsdagsorden blev optaget på dagsordenen som nyt punkt 2.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) foreslog, at punkt 7 "Konkret forslag til tilsynsmodel og udbudsmateriale" af hensyn til Projektchef i KLK Jakob Scharffs deltagelse behandles efter tillægsdagsordenen som nyt punkt 3.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) foreslog, at punkt 10 "Godkendelse af ansøgning til Region Hovedstadens Forebyggelsespulje" tages af dagsordenen med henblik på nærmere at afklare finansieringen.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) foreslog, at punkt 13 "Overholdelse af serviceudgiftsloft i 2008" tages af dagsordenen, da sagen ifølge fra Økonomiforvaltningen skal afvente Økonomiudvalgets behandling af indstilling vedr. korrektion af måltal for serviceudgifter forventeligt den 19. august 2008.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) meddelte, at følgende var omdelt:

Tillægsdagsordenen "Orientering om Egelundshuset"

Forklæde notat af 4. juli 2008 bilagt FORTROLIGT brev af 2. juli 2008 til borger.

Forklæde notat af 11. august 2008 bilagt enslydende FORTROLIGE breve af 6. august 2008 til to borgere.

Anmodningen om aktindsigt af 5. august 2008 fra Nyhedsavisen om statslig refusion for kommunens institutionsanbringelser af unge i 2007 samt forvaltningens svar.

Program for Socialudvalgets seminar den 22-23. august 2008.

 

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) foreslog herefter, at følgende embedsmænd overværede de nedenfor angivne sager på dagsordenen af hensyn til sagernes oplysning:

Kontorchef Tobias Børner Stax under punkterne:

Tillægsdagsorden om Egelundshuset.

2. Medlemsforslag fra Lars Ras mussen om hvordan specialelever integreres korrekt og tilstrækkeligt i ungdomsmiljøer.

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgreen under punkterne:

3, 4, 5 og 6 - de fire Medlemsforslag fra Finn Rudaizky (O) om Borgerrådgiverens bemærkninger. 

7. Konkret forslag til tilsynsmodel og udbudsmateriale - sammen med Projektchef i KLK Jakob Scharffs

8. Sundhedsfagligt tilsyn på bosteder for psykisk syge og psykisk og fysisk udviklingshæmmede

16. Strategi for alkoholbehandlingen 

Kontorchef Lars Gregersen under punkterne:

9. Status og præcisering af handleplan for bostederne på Persillevej, Tomatvej, Radisevej og Irlandsvej

11. Evaluering af Handicaprådets virke

12. Omflytning af budget til køb af pladser på Blindeinstituttet

 

Udvalget tilsluttede sig ovennævnte og godkendte hermed dagsordenen.

 

 

2. Medlemsforslag fra Lars Rasmussen (A) - Drøftelse af hvordan specialelever integreres korrekt og tilstrækkeligt i ungdomsmiljøer

Lars Rasmussen (A) indstiller

at udvalget drøfter hvordan specialelever integreres korrekt og tilstrækkeligt i ungdomsmiljøer, her tænkes på tilbud for unge efter skoletid, samt om det den eksisterende indsats er tilstrækkelig.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet 25. juni 2008

 

 

Sagen blev udsat.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet 13. august 2008

 

Sagen blev udsat.

 

 

Tillægsdagsorden om Egelundshuset

Punktet blev behandlet som nyt punkt 2 på dagsordenen.

 

Kontorchef Tobias Børner Stax overværede punktets behandling.

 

Sagen blev drøftet og udvalget tog orienteringen til efterretning med bemærkning om at.

forvaltningen skal vende tilbage med en oversigt til udvalget om, hvilke tilbud børn og unge fra Egelundshuset er blevet sluset ind i, når alle har fået pladser.

 

 

 

 

 

Finn Rudaizky (O) foreslår,

 

At den af Socialforvaltningen ved mail af 1. juli 2008 fremsendte orientering om "Socialforvaltningens bemærkninger til Borgerrådgiverens endelige rapport om Bostedet Verahus" behandles med henblik på, at Socialudvalget på åben dagsorden får mulighed for at behandle Borgerrådgiverens kritikpunkter og samtidig drøfter, hvorvidt udvalget kan tage Borgerrådgiverens bemærkninger til efterretning eller om der ønskes flere initiativer i sagen.

 

Punktet er begæret på udvalgets dagsorden - også med henblik på, at der må skabes langt mere offentlig åbenhed omkring Socialforvaltningen og Socialudvalgets arbejde.

 

 

Bilag

1.      Mail af 1. juli 2008 med tilhørende bilag i form af brev af 26. juni 2008 til Borgerrådgiveren om Bostedet Verahus 

 

 

 

 

bilag

Mail af 1/7-08 vedr. 4 borgerrådgiversager

Socialforvaltningens bemærkninger til Borgerrådgiverens endelige rapport om Verahus

 

 

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgreen overværede punktets behandling.

 

Finn Rudaizky (O) stillede følgende ændringsforslag:

"Efter dagsordenens udsendelse er udvalget blevet orienteret om opfølgningsrapport fra Borgerrådgiveren af 11. aug. 2008 vedrørende bostedet Verahus. Borgmesteren/Socialforvaltningen anmodes om at orientere udvalget, senest december 2008, om hvilke initiativer det giver anledning til og hvilke påtalte forhold, der enten er eller vil blive rettet."

 

 

Medlemsforslagene under punkterne 3, 4, 5 og 6 blev behandlet under et og de af Finn Rudaizky stillede ændringsforslag blev drøftet.

Et flertal i udvalget besluttede på denne baggrund at pålægge forvaltningen at give udvalget en status på de fire sager senest i december 2008:

For stemte: A, B, C, F, Ø, Wallait Khan (Løsgænger) og O

Mod stemte: V

 

Finn Rudaizky opretholdt de afgivne protokolbemærkninger under punkterne 4 og 6.

 

 

 

Finn Rudaizky (O) foreslår,

 

At den af Socialforvaltningen ved mail af 1. juli 2008 fremsendte orientering om "Socialforvaltningens bemærkninger til Borgerrådgiverens foreløbige rapport vedrørende bo- og dagtilbuddet Musvågevej" behandles med henblik på, at Socialudvalget på åben dagsorden får mulighed for at behandle Borgerrådgiverens kritikpunkter og samtidig drøfter, hvorvidt udvalget kan tage Borgerrådgiverens bemærkninger til efterretning eller om der ønskes flere initiativer i sagen.

 

Punktet er begæret på udvalgets dagsorden - også med henblik på, at der må skabes langt mere offentlig åbenhed omkring Socialforvaltningen og Socialudvalgets arbejde.

 

Bilag

1.       Mail af 1. juli 2008 med tilhørende bilag i form af brev af 26. juni 2008 til Borgerrådgiveren om bo- og dagtilbuddet Musvågevej 

2.      FORTROLIGT referat af ekstraordinært handleplansmøde den 19. juni 2008,

3.      FORTROLIG redegørelse af 12. juni 2008 samt

4.      Notat af 23. juni 2008 om tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens § 27.

 

 

 

 

bilag

Forklæde til SUD vedr bemærkninger til Borgerrådgiveren

FORTROLIG - Referat fra ekstraordinært handleplansmøde af 19 6 2008 vedrørende borger

FORTROLIG redegørelse af 12 6 2008 vedr  borger

Mail af 1/7-08 vedr. 4 borgerrådgiversager

Socialforvaltningens bemærkninger til foreløbig rapport om Musvågevej

 

 

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgreen overværede punktets behandling.

 

Finn Rudaizky (O) stillede følgende ændringsforslag:

Socialudvalget skal ikke optræde som sagsbehandlere, men under hensyntagen til Borgerrådgiverens kritiske bemærkninger, anmodes forvaltningen og Socialborgmesteren om, senest december 2008, at orientere udvalget om der er rettet op på de i Borgerrådgiverens kritiske punkter i hans foreløbige rapport.

 

Finn Rudaizky (O) afgav følgende protokolbemærkning:

"Finn Rudaizky finder Borgerrådgiverens foreløbige rapport af 23. april 2008 vedrørende bo- og dagtilbuddet Musvågevej relevant i relation til mangler vedrørende magtanvendelser, klageregler, konkrete forhold på bostedet samt voldspolitik. Det er, efter Finn Rudaizky´s opfattelse væsentligt, at der hurtigst muligt rettes op på forhold, der ikke er tilfredsstillende".

 

Medlemsforslagene under punkterne 3, 4, 5 og 6 blev behandlet under et og de af Finn Rudaizky stillede ændringsforslag blev drøftet.

Et flertal i udvalget besluttede på denne baggrund at pålægge forvaltningen at give udvalget en status på de fire sager senest i december 2008:

For stemte: A, B, C, F, Ø, Wallait Khan (Løsgænger) og O

Mod stemte: V

 

Finn Rudaizky opretholdt de afgivne protokolbemærkninger under punkterne 4 og 6.

 

 

Finn Rudaizky (O) foreslår,

 

At den af Socialforvaltningen ved mail af 1. juli 2008 fremsendte orientering om "Socialforvaltningens svar til Borgerrådgiverens endelige rapport vedrørende Bostedet Nordlys" behandles med henblik på, at Socialudvalget på åben dagsorden får mulighed for at behandle Borgerrådgiverens kritikpunkter og samtidig drøfter, hvorvidt udvalget kan tage Borgerrådgiverens bemærkninger til efterretning eller om der ønskes flere initiativer i sagen.

 

Punktet er begæret på udvalgets dagsorden - også med henblik på, at der må skabes langt mere offentlig åbenhed omkring Socialforvaltningen og Socialudvalgets arbejde.

 

Bilag

1.      Mail af 1. juli 2008 med tilhørende bilag i form af brev af 25. juni 2008 til Borgerrådgiverens om Bostedet Nordlys,

 

 

 

 

 

bilag

Forvaltningens svar på Borgerrådgiverens endelige rapport for Nordlys

Mail af 1/7-08 vedr. 4 borgerrådgiversager

 

 

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgreen overværede punktets behandling.

 

Finn Rudaizky (O) stillede følgende ændringsforslag:

"Det foreslås, at Socialudvalget, senest december 2008, får en ajourført orientering fra Socialborgmesteren omkring Nordlys, idet Borgerrådgiverens rapport/korrespondance fra året 2008 vedrørende bostedet Nordlys, efterlader usikkerhed omkring antal magtanvendelser og voldspolitik."

 

Medlemsforslagene under punkterne 3, 4, 5 og 6 blev behandlet under et og de af Finn Rudaizky stillede ændringsforslag blev drøftet.

Et flertal i udvalget besluttede på denne baggrund at pålægge forvaltningen at give udvalget en status på de fire sager senest i december 2008:

For stemte: A, B, C, F, Ø, Wallait Khan (Løsgænger) og O

Mod stemte: V

 

Finn Rudaizky opretholdt de afgivne protokolbemærkninger under punkterne 4 og 5.

 

 

Finn Rudaizky (O) foreslår,

 

 

At den af Socialforvaltningen ved mail af 1. juli 2008 fremsendte orientering om "Genoptælling af magtanvendelser 2007 og opfølgning på institutionen Svanehuset" behandles med henblik på, at Socialudvalget på åben dagsorden får mulighed for at behandle Borgerrådgiverens kritikpunkter og samtidig drøfter, hvorvidt udvalget kan tage Borgerrådgiverens bemærkninger til efterretning eller om der ønskes flere initiativer i sagen.

 

Punktet er begæret på udvalgets dagsorden - også med henblik på, at der må skabes langt mere offentlig åbenhed omkring Socialforvaltningen og Socialudvalgets arbejde.

 

Bilag

1.      Mail af 1. juli 2008 med tilhørende bilag i form af brev af 25. juni 2008 til Borgerrådgiveren om genoptælling af magtanvendelser 2007 og opfølgning på Svanehuset.

 

 

 

 

 

 

bilag

Brev til Borgerrådgiveren om genoptællling 2007 og opfølgning vedr  Svanehuset

Mail af 1/7-08 vedr. 4 borgerrådgiversager

 

 

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgreen overværede punktets behandling.

 

Finn Rudaizky (O) stillede følgende ændringsforslag:

"Socialborgmesteren/forvaltningen anmodes om senest december 2008, om at orientere Socialudvalget om specifikt magtanvendelser på Svanehuset samt forvaltningens overvejelser i relation til henvendelse til Velfærdsministeriet om konkretisering af løsningsmuligheder omkring dilemmaerne omkring omsorgsforpligtelsen, mindsteindgrebsprincippet og legalitetsprincippet set i forhold til bl.a. sikring af børnenes sikkerhed og den generelle omsorgsforpligtelse m.v."

 

Finn Rudaizky (O) afgav følgende protokolbemærkning:

"Finn Rudaizky betragter Borgerrådgiverens undersøgelse/kontrol af forholdene på institutionen Svanehuset for relevante i relation til procedurer om indberetninger af magtanvendelse m.m."

 

Medlemsforslagene under punkterne 3, 4, 5 og 6 blev behandlet under et og de af Finn Rudaizky stillede ændringsforslag blev drøftet.

Et flertal i udvalget besluttede på denne baggrund at pålægge forvaltningen at give udvalget en status på de fire sager senest i december 2008:

For stemte: A, B, C, F, Ø, Wallait Khan (Løsgænger) og O

Mod stemte: V

 

Finn Rudaizky opretholdt de afgivne protokolbemærkninger under punkterne 4 og 5.

 

 

Socialforvaltningen fremlægger – efter en høringsrunde blandt alle relevante parter – et konkret forslag til tilsynsmodel for eksternt tilsyn, herunder forslag til udbudsmateriale.

 

INDSTILLING OG Beslutning


Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget tager de indkomne høringssvar til efterretning

2.                  at Socialudvalget godkender, at konkret forslag til tilsynsmodel for eksternt tilsyn sendes i udbud

3.                  at Socialudvalget godkender det i bilag 3 vedlagte udbudsmateriale, herunder tidsplan for udbudsforretningen

Prob lemstilling

 

Socialudvalget besluttede i sit møde den 23. april 2008 (SUD 155/2008) at sende notat af 8. april 2008 om ny model for tilsyn på socialområdet (grundmodellen og Tilvalg 1, 2, 3 og 4) i høring. Udvalget anbefalede grundmodellen med Tilvalg 2 og 3 som basis for det fremtidige eksterne tilsyn.

Høringen er afsluttet. Der er indkommet relativt få høringssvar – i alt 21 – hvoraf en overvejende del anbefaler eller peger på grundmodellen med Tilvalg 2 og 3 som en god eller acceptabel model for kommunens fremtidige tilsyn på det sociale område. Se venligst bilag 1 for en gennemgang af de indkomne høringssvar.

Høringssvarene er blevet drøftet i styregruppen den 9. juni 2008 samt på et møde mellem følgegruppen og styregruppen. Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget tager de indkomne høringssvar til efterretning.

 

Løsning

Socialforvaltningen indstiller, at udvalget sender grundmodellen med Tilvalg 2 og 3 i udbud. Tilvalgene er i udbudsmaterialet omdøbt til Tilvalg A og B.

Tilvalg A forpligter den eksterne leverandør til obligatorisk inddragelse af brugere/pårørende i forbindelse med tilsynsbesøg. Ved Tilvalg A vælges således, at tilsynet får et konkret samarbejde med pårørende eller brugere i form af formaliseret, fysisk møde mellem tilsyn og pårørende/brugere.

Tilvalg B forpligter den eksterne leverandør til at føre tilsyn med særlige fokusområder, der på forhånd er formuleret af forvaltningen. Ved Tilvalg B vælges med andre ord at styrke koblingen mellem det eksterne tilsyn og forvaltningens øvrige arbejde med kvalitetsudvikling på de enkelte tilbud.

Udbudsmaterialet er bygget op om en beskrivelse af de betingelser, der gælder for udbudsforretningen, og en beskrivelse af de krav, forvaltningen stiller til det fremtidige tilsyn (kravspecifikation):

 

Udbudsbetingelser

I udbudsbetingelserne er det angivet, at forvaltningen forventer at kunne få løst opgaven indenfor en økonomisk ramme på 2,5 mio. kr. Det sker for at forebygge en situation, hvor tilbudsgiverne lægger sig for højt økonomisk. Ulempen kan være, at de indkomne tilbud låser sig fast omkring den udmeldte økonomiske ramme. Der er samtidig en risiko for, at de indkomne tilbud overstiger den økonomiske ramme. Socialudvalget vil i den situation have mulighed at undlade at benytte Tilvalg A og B.

Valg af leverandør sker ud fra tildelingskriterierne kvalitet og pris, hvor kvalitet vægtes med 65 % og pris med 35 %. Dette er i overensstemmelse med Sundhedsforvaltningens vægtning mellem pris og kvalitet, da SUF udbød tilsynsopgaven på deres område. Kvalitet er opdelt i en række underkriterier (skabelon for tilsynsrapporter, koncept for det enkelte tilsyns gennemførelse, kompetencer på ledelses- og medarbejderniveau osv.), se venligst bilag 1.

Kontrakten foreslås indgået for en periode på 3 år med option på forlængelse i yderligere op til 2 år.

Den udarbejdede tidsplan lægger op til kontraktunderskrivelse i indeværende år, men af hensyn til leverandørens planlægning og tilrettelæggelse af opgaven forventes igangsættelse først at kunne ske pr. 1. marts 2009. Det forudsættes, at den eksterne leverandør gennemfører årets tilsyn indenfor årets resterende 10 måneder, hvilket forvaltningen anser for realistisk.

Udbudsmaterialet indeholder ansættelsesmæssige data om de medarbejdere, der skal virksomhedsoverdrages. Tidsplanen indeholder tid til at sikre en fornuftig virksomhedsoverdragelse til den eksterne leverandør.  


Kravspecifikation

I kravspecifikationen er den samlede model for fremtidigt tilsyn på det sociale område grundigt beskrevet i forhold til krav til indhold, omfang, retsgrundlag, organisering og snitflader. Kravspecifikation inddrager erfaringer fra andre kommuner og fra Sundhedsforvaltningen.

Siden udvalgets behandling af sagen den 23. april 2008 har forvaltningen yderligere måtte afgrænse kriterierne for de tilbud, der fremover skal udsættes for eksternt tilsyn. Forvaltningen definerer disse som tilbud, hvortil der kan ske kommunal visitation af borgere – det være sig borgere fra Københavns Kommune eller fra andre kommuner (fx bosteder og private opholdssteder, som Socialforvaltningen har godkendt) – samt øvrige døgntilbud (som fx krisecentre og herberger, hvortil forstanderen visiterer), fortsat undtaget plejefamilier.

Den udbudte opgave omfatter herefter 156 tilsynsbesøg på socialtilbud for i alt ca. 6717 pladser fordelt på i alt 288 tilbud:

 

 

Antal tilbud

Antal pladser

Antal tilsynsbesøg (rapporter)

Psykiatriområdet

109

1404

30

Handicapområdet

98

1968

52

Misbrugs- og hjemløseområdet

41

2681

36

Børne- og ungeområdet

40

664

38

I alt

288

6717

156

 

Tilgangen i kravspecifikationen er at formulere få præcise krav og derefter lade tilbudsgiverne byde ind med deres forslag til løsning, herunder eksempelvis forslag til tilsynsrapport.

 

Økonomi

Udbudsforretningen i sig selv medfører ingen økonomiske konsekvenser. De økonomiske rammer for det fremtidige tilsyn er forvaltningen naturligvis ikke bekendt med – det vil fremgå af de indkomne tilbud – men forvaltningen forventer, at finansiering af det fremtidige eksterne tilsyn kan dækkes indenfor den ramme, der anvendes til tilsynsopgaven i dag.

 

Videre proces

26. august 2008

Annoncering af udbud og udsendelse af udbudsmateriale.

3. oktober 2008

Frist for modtagelse af tilbud.

3.-15. oktober 2008

Vurdering af tilbud og evt. forhandling.

29. oktober 2008

Socialudvalget godkender valg af leverandør.

Uge 47 2008

Underskrivelse af kontrakt

1. marts 2009

Igangsættelse af kontrakt

 

Bilag

1.      Notat af 5. august 2008 om kriterier for valg af leverandør

2.      Notat af 3. juni 2008 om Socialudvalgets høring om udbud af tilsynsopgaven

3.      Udbudsmateriale: Udbud af tilsyn på socialområdet, august 2008

                                                                 

 

 

Adm. direktør Anette Laigaard

 

 

bilag

Bilag 1 og bilag 3 til indstilling til SUD - konkret forslag til tilsynsmodel og udbudsmateriale

Notat af 3.  juni 2008 om opsamling på høring

 

 

Punktet blev behandlet som nyt punkt 3 på dagsordenen.

 

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgreen og projektchef i KLK Jakob Scharff overværede punktets behandling.

 

Indstillingen blev tiltrådt med bemærkning om, at udvalget ønsker et notat om, hvordan tilsynet på plejefamilieområdet varetages. Derudover besluttede udvalget, at forvaltningen løbende skal undersøge mulighederne for en eventuel udvidelse af det eksterne tilsyn til også at omfatte væresteder og aktivitetstilbud.

 

 

Formålet med Embedslægens tilsyn på bostederne er at forbedre den sundhedsfaglige indsats over for beboere på Kommunens bosteder. Årsrapporterne indeholder en redegørelse for tilsynets virksomhed i 2007.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget tager årsrapporterne 2007 for det sundhedsfaglige tilsyn på bosteder for psykisk syge og for psykisk og fysisk udviklingshæmmede til efterretning

Prob lemstilling

 

Tilsynet foretages i henhold til kontrakt mellem Københavns Kommune, Socialforvaltningen og Embedslægeinstitutionen Hovedstaden om tilsyn med boenheder i handicap- og psykiatriområdet.

 

Socialforvaltningen bemærker, at der er fundet fejl og mangler på de fleste bosteder, men at medicinhåndteringen varetages stort set tilfredsstillende på alle bostederne.

Socialforvaltningen bemærker endvidere, at de konstaterede fejl er af forskellig karakter/alvorlighed, og en fejl i blot en stikprøve på en afdeling vil optræde som en fejl for bostedet som sådan. Det noteres også, at forvaltningen har foretaget og foretager udviklingsinitiativer i forhold til mange af Embedslægens anbefalinger.

 

Embedslæger har fundet fejl i de sundhedsfaglige instrukser, f.eks. manglende skriftlige dokumentationskrav i forhold til medicinordinationer, manglende skriftlig instruks for, hvordan de ansatte skal forholde sig ved smitsomme sygdomme og manglende skriftlig instruks for procedurer for instruktion i håndhygiejne. Derudover konstateres de fleste steder utilstrækkelig opmærksomhed på Sundhedsstyrelsen vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Der er ifølge embedslægen ikke belæg for at antage, at Københavns Kommunes omfang af fejl og mangler er større end andre kommuners.

 

Løsning

Særligt vedr. årsrapport for tilsynet på bosteder for psykisk syge, 2007:

 

Socialforvaltningen bemærker, at det konkluderende anføres i rapporten, at det generelt er Embedslægens opfattelse, at der på bostederne for psykisk syge er opmærksomhed på at leve op til lovgivning, standarder og vejledninger inden for det sundhedsfaglige område.

 

Endvidere er det vurderet, at patientrettighederne er blevet tilgodeset, at medicinhåndteringen generelt er varetaget tilfredsstillende, samt at rengøringsstandarden fandtes tilfredsstillende på alle bostederne.  

 

Flere af de forhold, som Embedslægen er kritisk overfor, er der arbejdet på / arbejdes der på at forbedre. F.eks. er der primo 2008 udsendt en fælles medicininstruks. Denne skulle afhjælpe den kritik, at medicininstrukserne ikke på alle tilbud lever op til Sundhedsstyrelsens vejledning. 

 

Endvidere er der besluttet, at bostederne skal samle beboerdokumentationen et sted, opdelt af faneblade. Dette imødekommer en kritik af, at den sundhedsfaglige dokumentation ikke alle steder føres ét sted.

 

Særligt vedr. årsrapporten for tilsynet på bosteder for psykisk og fysisk udviklingshæmmede.

 

Socialforvaltningen bemærker, at det konkluderende anføres i rapporten, der er forskel på opmærksomheden på at leve op til lovgivningen, standarder og vejledninger inden for sundhedsfaglige område på bostederne.

 

Socialforvaltningen noterer endvidere, at det er Embedslægens opfattelse, at medicinhåndteringen stort set varetages tilfredsstillende på alle bostederne. Alle medicinansvarlige medarbejdere har gennemgået medicinkurser.

 

I forhold til Embedslægens anbefalinger skal det bemærkes, at der i den nye bocenterstruktur arbejdes på at sikre, at den sundhedsfaglige bistand integreres i bostedsstrukturen, så kommende tiltag for at leve op til f.eks. anbefalingerne om hygiejne og dokumentation bedre kan understøttes.

 

Den nye struktur vil således bedre kunne understøtte erfaringsudveksling på tværs om hygiejne og mere ensartede retningslinier for dokumentation.

 

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

 

Videre proces

Ingen

 

Bilag

1.      Årsrapport for tilsynet på bosteder for psykisk syge, Københavns Kommune 2007

2.      Årsrapport for tilsynet på bosteder for psykisk og fysisk udviklingshæmmende, Københavns Kommune 2007

 

         Anette Laigaard                             

 

Socialudvalgets beslutning i mødet 25. juni 2008

Sagen blev udsat.

 

 

 

 

 

bilag

Årsrapport for tilsynet på bosteder for psykisk og fysisk udviklingshæmmede 2007

årsrapport for tilsynet på bosteder for psykisk syge 2007

 

Indstillingen blev godkendt.

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgreen overværede punktets behandling.

 

Socialudvalget skal tage stilling til status og præcisering af den handleplan for bostederne på Persillevej, Tomatvej, Radisevej og Irlandsvej, som udvalget vedtog d. 23. januar 2008.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.      at Socialudvalget tager status samt præciseringer af handleplanen for bostederne på Persillevej, Tomatvej, Radisevej og Irlandsvej til efterretning.

Problemstilling

 

Socialudvalget tiltrådte d. 23. januar 2008 (SUD 22/2008) en handleplan for bostederne på Persillevej, Tomatvej, Radisevej og Irlandsvej. Socialforvaltningen implementerer de enkelte dele af handleplanen løbende. Socialforvaltningen har i denne proces erfaret, at det er nødvendigt at præcisere dele af handleplanen.

 

Løsning

Socialforvaltningen har udarbejdet en status for implementeringen af de enkelte dele af handleplanen (se bilag 1).

 

Derudover præciseres dele af handleplanen, for i overensstemmelse med brugernes, pårørendes og personalets behov bedst muligt at tilgodese indholdet af og hensigten med handleplanen (se bilag 1). Præciseringerne indebærer følgende:

 

At man i stedet for et fælles koncept for pædagogiske planer for Sundbyvangområdet udarbejder et fælles koncept for alle Socialforvaltningens botilbud. Det fælles koncept for Sundbyvangområdet skulle have været implementeret ved udgangen af 2008. Det fælles koncept for alle botilbudene forventes dog først færdigt med udgangen af 2008, og kan således ikke blive implementeret inden udgangen af 2008. Det fælles koncept for pædagogiske planer vil med begyndelse i januar 2009 blive implementeret i forbindelse med den årlige evaluering og revidering af de individuelle pædagogiske planer for samtlige beboere på kommunens botilbud.

 

Der er behov for en præcisering og revidering af retningslinjerne for hvordan tilbudene skal forholde sig til spørgsmålet om politianmeldelse af voldsepisoder. Retningslinjerne har, som besluttet i handleplanen, været afprøvet på bostederne og vil nu blive revideret i løbet af efteråret 2008.

 

Man har udover de ordinære tilsyn gennemført særligt tilsyn med fokus på magtanvendelse på udvalgte bosteder på Persillevej, Tomatvej, Radisevej og Irlandsvej.  Magtanvendelse indgår herudover som et særskilt fokus i alle de ordinære tilsyn i 2008. Derudover gennemføres akuttilsyn med fokus på magtanvendelse på bostederne på Sundbyvang, hvis indberetninger eller tilsynsbesøg giver anledning hertil.

 

Socialforvaltningen har, i stedet for et kvartalsvist nyhedsbrev til pårørende om magtanvendelse, valgt at orientere de pårørende om emnet magtanvendelse på de faste møder med pårørende.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Hvis Socialudvalget tager status og præcisering af handleplanen til efterretning, vil Socialforvaltningen primo 2009 give en fornyet status på implementeringen af handleplanen.

 

 

Bilag

1.      Notat med status og præciseringer af handleplanen

 

 

 

         Anette Laigaard                              /Jens Elmelund

 

 

bilag

Opfølgningsnotat om handleplanen for bostederne på Persillevej, Tomatvej, Radisevej og Irlandsvej

 

 

Kontorchef Lars Gregersen overværede punktets behandling.

 

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

Region Hovedstaden har udbudt en pulje til forebyggelsesprojekter. Socialforvaltningen har udarbejdet en ansøgning i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, der sammen med den kommunale medfinansiering skal godkendes af Socialudvalget.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget godkender ansøgning til Region Hovedstaden om samarbejdsprojekt vedr. forebyggelse af sociale konsekvenser af psykisk sygdom hos OPUS patienter og

2.                  at Socialudvalget godkender, at der anvendes 0,5 mill. kr. i 2009 og 0,5mill. kr. i 2010 til samarbejdsprojektet, såfremt Region Hovedstaden imødekommer projektansøgningen.

Prob lemstilling

 

Socialforvaltningen har i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdet et projektforslag med titlen "forebyggelse af sociale konsekvenser af psykisk sygdom hos OPUS-patienter" til Region Hovedstadens pulje til forebyggelsesprojekter.

Ansøgningsfristen til puljen udløb den 9. juni 2008, og ansøgningen blev afsendt med forbehold for politisk godkendelse i Socialudvalget. Region Hovedstaden efterspørger nu et endeligt politisk tilsagn til den kommunale medfinansiering, før regionen tager stilling til ansøgningerne den 11. september 2008.

Kommunen skal finansiere minimum 50 pct. af projektbudgettet. Projektet og dermed også finansieringen tager udgangspunkt i de 1,0 mill. kr., der blev afsat i budgetforliget for 2008 til et værested for unge med vægt på fysiske og sociale træningsaktiviteter.

 

Løsning

Grundideen i projektet er at tilbyde de unge OPUS patienter, som er i risiko for at få sociale konsekvenser af deres psykiske sygdom, et individuelt tilrettelagt forløb. Projektet skal hjælpe dem til at blive afklaret med deres uddannelses- eller jobmæssige ønsker og kvalifikationer og efterfølgende klæde dem på til at benytte sig af de eksisterende tilbud om uddannelse og job. Tilbuddet tænkes oprettet som en kombination af et aktivitetstilbud med konkrete forberedende aktiviteter, kurser mv. og nogle mentorer/erhvervskonsulenter, der kan guide den unge videre til eksisterende tilbud. Målgruppen er unge sindslidende i alderen 18-35 år, der er tilknyttet et af de tre OPUS-teams, Regionen har indenfor Københavns Kommunes geografi.  Projektet skal konkretiseres nærmere, såfremt der opnås tilsagn fra puljen.

Den kommunale medfinansiering skal dække aktivitetsmedarbejder og aktiviteter for brugerne, mens puljeandelen skal dække mentorerne, og Socialforvaltningen vurderer derfor, at projektet er i overensstemmelse med udmøntning af budgetforliget om midler til psykiatriplanen (SUD 192/2008), hvor der beskrives et metodeudviklende værested med konkrete aktiviteter, og i overensstemmelse med initiativ 6.2.C i høringsudgaven af rammeplan for socialpsykiatrien: "Der etableres et nyt værested for unge psykisk syge, der skal tilbydes mange helt konkrete aktiviteter til hjælp, støtte og træning i dagligdags funktioner/sociale kompetencer m.v. og fysiske aktiviteter. Det skal være et målrettet tilbud med en vis grad af behandlingselementer og der skal være et klart beskæftigelsesfokus" (SUD 251/ 2008).

 

Økonomi

Projektet har et budget på i alt 2,0 mill. kr. fordelt med 1,0 mill. i hvert af årene 2009 og 2010. 50 pct. af budgettet finansieres af puljen, og 50 pct. finansieres af kommunen. Den kommunale andel på 0,5 mill. kr. årligt foreslås finansieret af de 1,0 mill. kr. p.a., der blev afsat i budgetforliget 2008 til et værested til unge, således halvdelen af denne forligspost i 2009 og 2010 anvendes på samarbejdsprojektet.

 

Videre proces

Region Hovedstaden tager stilling til ansøgningerne den 11. september 2008. Såfremt ansøgningen imødekommes, skal projektet konkretiseres i løbet af efteråret 2008, således det kan være i drift pr. 1. januar 2009. Projektet skal løbe i 2 år, hvorefter puljepengene bortfalder. Herefter skal der tages stilling til, om projektet skal fortsætte.

 

Bilag

1.      Brev fra Region Hovedstaden med indkaldelse af ansøgninger

2.      Udfyldt ansøgningsskema

 

 

         Annette Laigaard                            /Jens Elmelund

 

 

        

 

 

 

 

bilag

Brev fra RH vedr pulje

Samlet ansøgning m underskrift

 

 

Punktet blev udsat fra mødets start .

 

Socialudvalget bedes anbefale, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen drøfter evalueringen af Handicaprådets virke.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen drøfter evalueringen af Handicaprådets virke og evalueringens konklusioner.

Prob lemstilling

 

I forbindelse med den lovpligtige etablering af Handicaprådet i 2006 drøftede Borgerrepræsentationen, om Handicaprådet skulle sekretariatsbetjenes i Socialforvaltningen eller i Økonomiforvaltningen. Et politisk flertal besluttede, at Socialforvaltningen skulle varetage opgaven. I den forbindelse besluttede Borgerrepræsentationen desuden, at Handicaprådets virke skulle evalueres senest juni 2008.

 

Løsning

Handicaprådet har evalueret sig selv og har den 27. maj 2008 tiltrådt vedlagte evaluering som tillæg til rådets årsberetning for 2007 (se bilag 1 og 2). I evalueringen gennemgås Handicaprådets virke. Derudover har man evalueret placeringen af sekretariatsbetjeningen i Socialforvaltningen.

Evalueringens overordnede konklusioner er, at Handicaprådet har taget en række initiativer, men fremadrettet ønsker at være mere udfarende. Til det formål ønsker Handicaprådet en bedre økonomi, hvilket forventes drøftet i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2009.

Derudover ønsker Handicaprådet fortsat sekretariatsbetjeningen placeret under Økonomiforvaltningen i stedet for som i dag under Socialforvaltningen. Årsagen er, at Handicaprådet ønsker et fagligt set bredere fokus, da handicappolitik ikke udelukkende er et socialt problem. Handicaprådet finder, at placeringen i Socialforvaltningen har ført til en skævvridning i forhold til samarbejdet med de øvrige forvaltninger om handicaprelaterede spørgsmål om eksempelvis sundhed, børn og unge, beskæftigelse mv.

Handicaprådet ønsker desuden, at sekretariatsbetjeningen opprioriteres, hvilket kræver tilførsel af midler. Handicaprådet har i overensstemmelse med konklusionerne i evalueringen af dets virke indgivet ønskeforslag til Budget 2009 om øgede midler til sekretariatsbetjeningen, således at den opprioriteres til en fuldtidssekretær på linje med Københavns Kommunes ældreråd. En øget sekretariatsbetjening forventes at øge Handicaprådets mulighed for at være udfarende i dets initiativer samt at øge og sikre en styrkelse af brugerinddragelsen på handicapområdet i Københavns Kommune.

Under henvisning til såvel evalueringen og Handicaprådets ønskeforslag til Budget 2009, anbefaler Socialforvaltningen, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen drøfter evalueringen af Handicaprådets virke og dens konklusioner.

 

Økonomi

Handicaprådets ønske om en økonomisk opprioritering af sekretariatsbetjening samt yderligere midler til øget aktivitetsniveau forventes behandlet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009.

 

Videre proces

Hvis Socialudvalget tiltræder indstillingen, kan sagen forventes behandlet i Økonomiudvalget den 9. september 2008 og i Borgerrepræsentationen den 2. oktober 2008.

 

Bilag

1.      Handicaprådets årsberetning for 2007

2.      Evaluering af Handicaprådets virke

 

 

         Anette Laigaard                              /Jens Elmelund

 

 

bilag

Bilag 1 Handicaprådets årsberetning 2007

Bilag 2 Evaluering Handicaprådets virke

 

Indstillingen blev godkendt.

Kontorchef Lars Gregersen overværede punktets behandling.

 

For at sikre at budgettet er korrekt placeret i forhold til de reelle udgifter, er det nødvendigt at omflytte 4,5 mill. kr. mellem to bevillingsområder. Omflytningen vedrører udgifter til køb af pladser på Blindeinstituttet.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen Socialforvaltningen indstiller,

1.2.           at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der sker en omflytning af 4,5 mill. kr. i budget 2008 fra bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede Overførsler til bevillingsområdet Handicappede (Efterspørgselsstyret service)

2.3.           at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at omflytningen ligeledes medtages i sagen "Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2009"

Prob lemstilling

 

I forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag til budget 2008 blev hele Blindeinstituttets budget flyttet fra bevillingsområdet Handicappede til bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede Overførsler. Omflytningen blev indarbejdet i indkaldelsescirkulæret af Økonomiforvaltningen som en konsekvens af, at budgettet til Blindeinstituttet var placeret på funktion 5.58.80.1 – Revalidering som efter Velfærdsministeriets opgørelse ikke er serviceudgifter.  

 

En del af budgettet bliver reelt brugt på ophold efter Serviceloven, og skal derfor konteres på andre funktioner og medregnes i kommunens samlede serviceudgifter. Derved er der ikke overensstemmelse mellem hvor budgettet er placeret og hvor udgifter retmæssigt skal konteres. For at sikre korrekt regnskabsaflæggelse skal midlerne derfor flyttes.

 

Da sagen vedrører flytning af budget fra Efterspørgselsstyrede Overførsler til Efterspørgselsstyret Service, og dermed påvirker kommunens serviceudgiftsloft, er det nødvendigt, at sagen særskilt forelægges Borgerrepræsentationen.

 

Løsning

Ved at overføre den del af budgettet på funktion. 5.58.80.1 – Revalidering, som bruges til køb af pladser til Københavnere efter Serviceloven til bevillingsområdet Handicappede, kan der igen bringes balance mellem, hvor budgettet er placeret og hvor de reelle udgifter skal konteres.

 

Konkret skal der overføres 4,5 mill. kr. fra Efterspørgselsstyrede Overførsler til bevillingsområdet Handicappede. De 4,5 mill. kr. er det budget, der er afsat til køb af dagtilbudspladser på Blindeinstituttet for Københavns Kommunes borgere.

 

I forhold til overholdelsen af Socialforvaltningens serviceudgiftsloft i 2008 vil Økonomiforvaltningen fremsætte en særskilt sag overfor Økonomiudvalget, sådan at Socialforvaltningens serviceudgiftsmåltal som følge af omflytningen vil blive opjusteret med 4,5 mill. kr. 

 

Økonomi

Der overføres 4,5 mill. kr. fra funktion 5.58.80.1 - Revalidering på bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede Overførsler til bevillingsområdet Handicappede (Efterspørgselsstyret Service) som placeres med 2,5 mill. kr. på funktion 5.38.58.1 – Beskyttet beskæftigelse og med 2,0 mill. kr. på funktion. 5.38.59.1 – Aktivitets- og samværstilbud.

 

Videre proces

Sagen forventes behandlet i Økonomiudvalget d. 25. august 2008 og skal herefter endelig godkendes i Borgerrepræsentationen. Såfremt omflytningen godkendes, skal den endvidere medtages i sagen om tekniske ændringer til budgetforslag 2009, så omflytningen derved bliver indarbejdet varigt i budgettet.

 

Bilag

Ingen.

 

         Anette Laigaard                              /Sven Bjerre

 

 

 

bilag

 

 

 

Kontorchef Lars Gregersen overværede punktets behandling.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) oplyste, at Økonomiforvaltningen har meddelt, at 2. at bør udgå, idet sagen får en anden proces end beskrevet i 2. at. Omflytningen er medtaget når Økonomiudvalget førstebehandler budget 2009 den 25. august 2008.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) stillede følgende ændringsforslag:

"At indstillingens 2. at udgår og som følge heraf udgår sidste sætning i afsnittet videre proces".

 

Ændringsforslaget blev tiltrådt af et enigt udvalg uden afstemning. Den således ændrede indstilling blev herefter tiltrådt.

 

 

Økonomiudvalget har vedtaget et serviceudgiftsloft for 2008 (ØU 35/2008). For at overholde serviceudgiftsloftet er det nødvendigt, at en række af Socialudvalgets overførsler fra 2007 til 2008 samt poster i vedtaget budget 2008 udskydes til 2009.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                   at Socialudvalget godkender, at overførslerne fra 2007 til 2008 i tabel 3 ikke anvendes i 2008, og at de ansøges overført til 2009 i forbindelse med den tidlige overførselssag

2.                   at Socialudvalget godkender, at aktiviteterne i vedtaget budget 2008 i tabel 4 ikke anvendes i 2008, og at de ansøges overført til 2009 i forbindelse med den tidlige overførselssag

Probl emstilling

 

Økonomiudvalget har vedtaget et serviceudgiftsloft for 2008 (ØU 35/2008, jf. bilag 2). Økonomiudvalget har vedtaget: At udvalgenes serviceudgifter i regnskab 2008 ikke må overstige niveauet i vedtaget budget 2008. At udvalgene skal igangsætte initiativer, der sikrer, at måltallet for serviceudgifterne i 2008 overholdes i regnskabsresultatet. Samt at eventuelle overskridelser af måltallet for serviceudgifter i regnskab 2008 indebærer, såfremt kommunen under ét overskrider niveauet i vedtaget budget 2008, at udvalgenes budgetter i 2009 reduceres med et beløb svarende til overskridelsen.

 

Serviceudgiftsloftet er vedtaget, fordi regeringen over for KL har tilkendegivet, at kommunernes vedtagne budgetter for 2008 skal overholdes, og at den vil skride ind individuelt over for de kommuner, som overskrider budgettet.

 

Økonomiudvalget har desuden vedtaget et anlægsudgiftsloft. Anlægsudgiftsloftet blev behandlet af Socialudvalget d. 30. april (SUD 189/2008). Der er tale om to separate udgiftslofter, og anlægsudgifterne indgår således ikke under serviceudgiftsloftet.

 

Løsning

Serviceudgiftsloftet medfører, at Socialudvalget i 2008 har fået et måltal for serviceudgifterne på 4.231.828 t.kr., svarende til vedtaget budget samt tillægsbevillinger. Overførsler fra 2007 til 2008 er ikke inkluderet i måltallet.

 

Fordi overførslerne ikke er inkluderet i serviceudgiftsloftet, vil anvendelsen af overførsler i 2008 kunne medføre overskridelse af serviceudgiftsloftet, medmindre der foretages besparelser andre steder i budgettet.

 

Nedenfor (tabel 1) ses forbrugsskøn for 2008 for udgifter omfattet af serviceudgiftsloftet. Skønnet er udarbejdet med udgangspunkt i skønnene fra aprilprognosen og fra den seneste månedsopfølgning fra 2008, men justeret så det kun omfatter udgifter omfattet af serviceudgiftsloftet.

 

Tabel 1: Måltal og forventet forbrug

Socialudvalgets måltal for serviceudgifter i 2008

4.231.828 t.kr

Forventet forbrug for serviceudgifter i 2008

4.300.767 t.kr.

Overskridelse, hvis der ikke udskydes aktiviteter

68.939 t.kr.

 

 

Der forventes et forbrug af serviceudgifter på 4.300.767 t.kr., hvilket vil medføre en overskridelse af serviceudgiftsloftet på 68,9 mill. kr. For at sikre at måltallet overholdes, er det derfor nødvendigt at udskyde aktiviteter til 2009 for 68,9 mill. kr.

 

Socialudvalget har samlet overførsler på serviceområdet på 98,4 mio. kr. fra 2007 til 2008. Socialforvaltningen har gennemgået overførslerne og har vurderet, at konkrete serviceoverførsler på 45,2 mio. kr. kan udskydes til 2009, jf. tabel 2. Det er vurderet, at de resterende overførsler på 53,2 mio. kr. ikke kan udskydes til 2009.

 

Tabel 2: Serviceoverførsler fra 2007 til 2008

Bevillingsområde

Overførsler fra 2007 til 2008

Overførsler der kan udskydes

Overførsler der ikke kan udskydes

Børnefamilier med særlige behov

6.925.000

500.000

6.425.000

Voksne med særlige behov

20.570.000

4.625.000

15.945.000

Stofafhængige

42.545.834

26.700.000

15.845.834

Handicappede

0

0

0

Administration

28.369.000

13.419.000

14.950.000

I alt

98.409.834

45.244.000

53.165.834

 

Nedenfor (tabel 3) ses en oversigt over de overførsler fra 2007 til 2008, som Socialforvaltningen vurderer kan udskydes til 2009. Oversigten er uddybet i bilag 1. Det indstilles, at Socialudvalget godkender, at overførslerne fra 2007 til 2008 i tabel 3 ikke anvendes i 2008, og at de ansøges overført til 2009 i forbindelse med den tidlige overførselssag.

 

Tabel 3: Overførsler fra 2007 til 2008, der kan udskydes til 2009

Emne

Beløb (kr.)

Børnefamilier med særlige behov

  • Dække tab vedr. fejlagtigt udbetalte plejelønsvederlag

 

500.000

Voksne med særlige behov

  • Engangsudgifter i fbm. genhusning af beboere
  • Afregning af udgifter til færdigbehandlede patienter

 

925.000

3.700.000

Stofafhængige

  • Midler til etablering af almene boliger
  • Flyttetilskud
  • Almene boliger til særligt udsatte

 

24.700.000

500.000

1.500.000

Administration

  • Etablering af nye borgerindgange
  • Indkøb og implementering af omsorgssystem
  • Aktionsforskningsprojektet
  • Projektet vedr. OBR-registrering

 

8.950.000

3.500.000

580.000

389.000

I alt

45.244.000

 

Da den samlede udfordring er på 68,9 mill kr, og det kun vurderes muligt at udskyde overførsler for 45,2 mill kr., er det for at overholde serviceudgiftsloftet nødvendigt at udskyde poster i vedtaget budget 2008. Socialforvaltningen har gennemgået vedtaget budget 2008 og vurderet, at det er muligt at udskyde poster for i alt 22,0 mio. kr., jf. tabel 4.

 

Tabel 4: Poster i vedtaget budget 2008, der kan udskydes til 2009

Bevillingsområde

Aktivitet

Beløb (t.kr.)

Voksne med særlige behov

Besparelse på Ringbo som følge af en midlertidig reduktion i antal pladser pga. renovering.

 

3.821

 

Voksne med særlige behov

Afregning af udgifter til færdigbehandlede patienter (sundhedsudgifter). Pga. afregningsmetoden, der medfører en forsinkelse i betalingen, kan beløbet udskydes til 2009.

15.200

Handicappede

Udsætning af udvidelsen på børnehandicapområdet. Konkret overføres 3,0 mill. kr. til 2009. De 3,0 mill. kr. vedrører midler til ekstra køb af døgnplejepladser. Pga. sen igangsættelse af udvidelsen er det muligt at overføre beløbet til 2009.

3.000

Samlet

 

22.021

 

Konsekvens af at udskyde de 22 millioner vil være samlede overførsler på i alt 67,2 mill. kr. til 2009. Disse vil, under forudsætning af at forbrugsskønnet fra den seneste månedsopfølgning i 2008 holder, medføre en overskridelse af serviceudgiftsloftet på 1,7 mill. kr.

 

På nuværende tidspunkt er der usikkerhed forbundet med forbrugsskønnet for 2008, og det er derfor ikke givet, at der vil blive en overskridelse på 1,7 mill. kr.  Socialforvaltningen indstiller derfor, at der udskydes poster på 67,2 mill. kr. Hvis Socialforvaltningen vurderer, at det bliver nødvendigt med yderligere tiltag for at overholde serviceudgiftsloftet, vil sagen blive forelagt Socialudvalget igen i forbindelse med oktoberprognosen.

Overnævnte overskridelse af serviceudgiftsloftet på 1,7 mill. kr. forudsætter dog, at Socialudvalgets måltal for serviceudgiftsloftet ikke reduceres som følge af flytning af midler fra drift til anlæg. Det planlægges at flytte 36,3 mio. kr. i vedtaget budget 2008 fra drift til anlæg for at finansiere modernisering af Sundbygård, ombygning af Nærumgård, ombygning af Fensmarksgade samt ombygning af behandlingshjem Kokkedal. Ligeledes planlægges det at flytte 19,1 mill. kr. fra anlæg til drift for at finansiere drift af botilbud under Tryghedsplan I. Disse omflytninger er indregnet i anlægsudgiftsloftssagen. Økonomiforvaltningen har tilkendegivet, at Socialudvalgets måltal for serviceudgifter som udgangspunkt vil blive reduceret med beløbet på overførslen fra drift til anlæg.

 

Økonomi

Med indstillingen foreslås udskudt overførsler til 2009 på 45,2 mio. kr. samt aktiviteter i vedtaget budget 2008 for 22 mill. kr.

 

Videre proces

Efter Socialudvalgets godkendelse ansøges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i forbindelse med den tidlige overførselssag om, at de 67,2 mill. kr. overføres til 2009.

 

Bilag

3.       Oversigt over de overførsler fra 2007 til 2008, som foreslås overført til 2009

4.       ØU 35/2008

 

         Anette Laigaard                                 /Sven Bjerre

 

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet 25. juni 2008

Sagen blev udsat fra mødets start.

 

 

 

bilag

Bilag 1: Overførsler fra 2007 til 2008, der kan udskydes til 2009

Bilag 2: ØU 35/2008

 

 

Punktet blev taget af dagsordenen fra mødets start.

 

Socialudvalget bedes drøfte budgetproces 2009 med henblik på tilrettelæggelsen af budgetproces 2010.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget drøfter budgetproces 2009 og tager stilling til, hvorvidt budgetprocessen for Budget 2010 skal følge modellen for 2009

Prob lemstilling

 

I forbindelse med vedtagelsen af budgetforslag 2008 foretog Socialudvalget en evaluering af budgetprocessen.

Evalueringen viste blandt andet, at:

·        der overordnet var tilfredshed med processen frem mod vedtagelsen af budgetforslaget, men at den dog kunne være mere overskuelig og resultatorienteret

·        der var varierende holdninger til, om der var afsat tilstrækkelig tid til budgetseminaret

·        budgetmaterialet var vanskeligt at overskue

Socialforvaltningen udarbejdede på baggrund af evalueringen et forslag til udvalgets proces for Budget 2009. Forvaltningens forslag indebar blandt andet, at Socialudvalgets budgetproces fremover bygges op om 2 seminarer: Et Kick-off seminar tidligt i forløbet og det egentlige budgetseminar senere i processen. Desuden blev det foreslået, at budgetdrøftelserne blev tematiserede, samt at der bliver større muligheder for uformelle politiske drøftelser. Begge dele skulle blandt andet ske på Kick-off seminaret.

Kick-off seminaret fokuserede primært på at præsentere sparekravet og de indkomne spareforslag. Derudover var der arrangeret en række "butikker" på forvaltningens 5 hovedområder – Børn, Voksne, Handicap, Stofafhængige og Administration – hvor udvalgsmedlemmerne fik mulighed for at indhente mere indgående information om udfordringer og tilbud på de enkelte områder.

På det sidste budgetseminar i april blev udvalget præsenteret for forvaltningens forslag til finansiering af de økonomiske udfordringer, samt for ønske- og investeringsforslag. Forvaltningens forslag blev på et efterfølgende udvalgsmøde godkendt.

Det er samlet Socialforvaltningens vurdering, at justeringerne af processen i vidt omfang har taget højde for evalueringen af budgetproces 2008. 

 

Løsning

So cialforvaltningen vurderer på baggrund af udvalgsmedlemmernes feedback, at budgetprocessens Kick-off seminar fungerede hensigtsmæssigt. Forvaltningen foreslår derfor, at udvalget også i forbindelse med processen for udarbejdelse af budgetforslag 2010 afholder to budgetseminarer.

Det indstilles, at Socialudvalget drøfter processen for Budget 2009 og samtidig tager stilling til, om processen for Budget 2010 skal følge samme model, eller der evt. skal gennemføres en evaluering af processen for Budget 2009 med henblik på ændringer af budgetprocessen for 2010.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

 

Videre proces

Socialudvalget har forlods reserveret datoer for henholdsvis Kick-off budgetseminar (20. februar 2009) og Budgetseminar (3. april 2009).

 

Bilag

Ingen.

 

 

         Anette Laigaard                              /Sven Bjerre

 

 

bilag

 

 

 

Socialudvalget drøftede sagen og besluttede at budgetprocessen for Budget 2010 skal følge modellen for Budget 2009.

 

Socialforvaltningen redegør for projektforslag, hvortil der påtænkes ansøgt om tilskud fra statslige puljer i efteråret 2008/foråret 2009.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget tager forvaltningens orientering om mulige projektansøgninger i efteråret 2008/foråret 2009 til efterretning.

Prob lemstilling

 

Med udgangspunkt i notat fra KL "Statsligt finansierede puljer som kommunerne kan ansøge i 2008" af 21. april 2008 (Udleveret Udvalget til orientering på mødet den 28. maj 2008) har Socialforvaltningen udarbejdet en foreløbig oversigt over projektforslag, som Socialforvaltningen overvejer at søge om tilskud til fra de forskellige statsligt finansierede puljer m.fl.

 

Forvaltningen har i redegørelsen taget hensyn til, at der løbende sker opdateringer mht. til ansøgningsfrister og udmeldinger af puljer, samt det kendskab forvaltningen i øvrigt har til kommende statslige puljer, som f.eks. er aftalt i forbindelse med Folketingets Socialudvalgs indgåelse af det seneste satspuljeforlig, men som endnu ikke er udmeldt. For projektovervejelser vedrørende endnu ikke udmeldte puljer tages forbehold for eventuelle ændringer, idet puljestørrelser og ansøgningskriterier endnu ikke kendes.

 

Løsning

Følgende oversigt viser forvaltningens foreløbige overvejelser om kommende projektansøgninger. En mere udførlig oversigt er vist i Bilag 2. Den endelige udformning af projekterne, herunder eventuelle samarbejdspartnere, er endnu ikke fastlagt, ligesom der ikke er taget konkret stilling til projekternes budgetomfang eller behovet for Socialforvaltningens medfinansiering under projektperioden eller ved projektets forankring efter projektperiodens ophør. 

 

Tabel 1. Oversigt over mulige projektansøgninger i efteråret 2008/foråret 2009

Ansøgningspulje

Projektskitse

Beskæftigelsesministeriet: Forebyggelsesfonden

Projekt ift. rehabilitering af psykisk syge sygedagpengemodtagere.

Beskæftigelsesministeriet: Puljen til Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked

 

Projekt ift. Psykisk syge og handicappede førtidspensionisters mulighed for indtræden på det rummelige arbejdsmarked.

Beskæftigelsesministeriet: Pulje til svage grupper i udkanten af arbejdsmarkedet

Projekter der kan understøtte samarbejdet mellem BIF og SOF, og til en videreudvikling af Hotellets (Netværket) beskæftigelsesprojekt.

Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed: Pulje til Heroinbehandling

Københavns Kommune vil formentlig blive tildelt en meget stor del af dette beløb. Ansøgning vil ske så snart puljen udmeldes.

Justitsministeriet: Det Kriminalpræventive råd

 

Metodeudvikling ift. præventivt arbejde og samarbejdet omkring PSP for psykisk syge.

Sundhedsstyrelsen: Pulje til initiativer til forebyggelse af uønsket graviditet

Der er tale om en begrænset pulje, totalt 0,6 mio. kr. Det undersøges nærmere, om der kan forventes afsat midler til Københavns kommune.

Sundhedsstyrelsen: Pulje til forstærket indsats over for gravide alkoholmisbrugere

Et fælles projekt med SUF og Alkoholenhederne overvejes.

Velfærdsministeriet: Pulje til initiativer for personer med psykiske lidelser

Metodeudvikling ift. rådgivende og opsøgende arbejde.

 

Velfærdsministeriet: Bedre Tværfaglig Indsats - for børn i familier med misbrug eller sindslidelse.

 

Fælles ansøgning fra BUF og SOF om projekt om en tidlig og forebyggende indsats ift. målgruppen, herunder samarbejde med voksenpsykiatri, alkoholbehandling og praktiserende læger ift opsporing af børn, der har brug for støtte. Projektet vil tage sit udgangspunkt i én bydel. § 49- grupper for tværfagligt samarbejde vil være et vigtigt element. Der vil blive søgt penge til bl.a. en koordinator, samt til uddannelse af involverede parter.

Velfærdsministeriet: Puljen til afskaffelse af ufrivillig hjemløshed

Botilbud til plejekrævende hjemløse, midlertidige botilbud til misbrugende kvinder, samt botilbud til unge under 25 år og "velfungerende hjemløse". Socialudvalget har tidligere drøftet puljen i forbindelse med vedtagelsen af hjemløsestrategien (SUD 301/2008 punkt 25).

Velfærdsministeriet: "Lige muligheder" – handlingsprogram for udsatte børn og unge.

Kvalificering af det tværsektorielle og – faglige samarbejde mhp. at sikre en sammenhængende indsats for børn af psykisk syge og misbrugende forældre.

Velfærdsministeriet: "Lige muligheder" – handlingsprogram for udsatte børn og unge

Indsats i Familieambulatoriet for børn af misbrugende forældre.

 

Herudover overvejer Socialforvaltningen at indsende uopfordret ansøgning om tilskud fra Satspuljen til kvalitetsudvikling på institutioner.

 

Økonomi

Der er ikke udarbejdet konkrete projektbudgetter og omfanget af eventuel kommunal medfinansiering af aktiviteterne er ikke beregnet. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke taget stilling til, om Socialforvaltningen er i stand til at yde finansiel dækning for eventuel kommunal medfinansiering i projektperioden eller af finansieri ngsbehovet ved projektperiodens ophør og aktiviteternes eventuelle varige forankring i forvaltningen.

 

Videre proces

Socialforvaltningen følger udmeldingen af de forskellige puljer, vurderer mulighederne for de skitserede projekter og vil på baggrund heraf udarbejde projektansøgninger. Socialudvalget vil blive orienteret om de konkrete projektansøgninger.

 

Bilag

1.      Oversigt over mulige projektansøgninger i efteråret 2008/foråret 2009

 

 

                                                Anette Laigaard

 

 

bilag

Bilag 1. Oversigt over projektansøgninger efteråret 2008/foråret 2009

 

 

Indstillingen blev tiltrådt med bemærkning om, at det af fremtidige indstillinger til udvalget om projektansøgninger skal fremgå, hvordan der evalueres efter projektperiodens udløb.

 

Socialforvaltningen ønsker med en strategi for alkoholbehandlingen at give området en, politisk vedtaget, retning til de fremadrettede initiativer. Strategien har nu været i høring og forvaltningens forslag til justeringer skal behandles politisk.

 

INDSTILLING OG Beslutning

 Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget godkender strategien for alkoholbehandling, som den fremstår i forlængelse af de indgivne høringssvar

2.  at Socialudvalget godkender, at forvaltningen tager initiativ til koordinerende fora for henholdsvis behandling af alkoholmisbrug og det samlede alkoholområde.

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

3.  at Borgerrepræsentationen godkender strategien som kommunens samlede strategi for alkoholbehandling

P roblemstilling

 

Socialforvaltningen har overtaget ansvaret for alkoholbehandlingen i Københavns Kommune. Forvaltningen har i den forbindelse udarbejdet en strategi for området. Første udkast af strategien er godkendt på Socialudvalgets møde d. 23 / 01 2008.

For at kvalificere strategien og vedligeholde og udbygge samarbejdet med relevante aktører er strategien sendt i høring. På baggrund af høringen har forvaltningen justeret strategien og fremlægger her justeringerne til politisk godkendelse.

Opgaven er at vælge den rette profil for alkoholbehandlingen under hensyntagen til de mange interessenter på området.

Opgaven er også at få samarbejdet og koordineret indsatserne på tværs af forvaltninger og sektorer.

 

Løsning

Høringssvarene udtrykker generelt tilfredshed med overhovedet at få en strategi for alkoholbehandlingen. Der er derudover en lang række kommentarer, som umiddelbart er taget til efterretning med eller uden justeringer til følge. Justeringerne er markeret i strategien, bilag 1. Endelig er der en række markante indvendinger, som forvaltningen nedenfor har kommenteret (med kursiv).

 

·        Alkoholenhederne advarer - i et omfattende og detaljeret høringssvar - generelt mod tab af eksisterende viden og ekspertise på området. Bl.a. mener man, at en prioritering af yngre borgere og socialt udsatte vil gå ud over den mere effektive indsats overfor de mere socialt integrerede, at effektstyring er et mindre effektivt styringsinstrument end evidens og kvalitetssikring, og at fokus på sociale problemer risikerer at fjerne den effektive fokusering på alkoholproblemet. Forvaltningen anerkender alkoholenhedens ekspertise på området og tager mange af ændringsforslagene til efterretning. En overordnet pointe er, at strategien skal overskride den klassiske målgruppe for Socialforvaltningen, når ansvaret er behandling for hele kommunens borgere. Som én konsekvens heraf rettes "brugere" til "klienter" eller "borgere". Det understreges ligeledes, at socialt integrerede alkoholafhængige fortsat er en kernemålgruppe for behandlingen. Derimod er det fortsat forvaltningens ambition, at effektstyring skal implementeres på området. Det er ligeledes forvaltningens holdning, at behandling skal være for alle borgere herunder de socialt udsatte. Der bør tilstræbes lighed i sundhed og ydelser efter behov. I øvrigt vil alkoholenhedens meget konkrete opmærksomhedspunkter kunne bruges fremadrettet i forbindelse med handleplaner. Overvejelserne om styring kan få aktualitet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kommende kvalitetskriterier, eller hvis akkreditering gøres lovpligtig for sundhedsydelser.

·        Adskillige høringsparter efterlyser mål for forebyggende indsatser herunder beskrivelser af målgrupper og samspil med andre indsatser (fx beskæftigelse og alkohol på arbejdspladsen). Forvaltningen anerkender behovet for samspil mellem den forebyggende og behandlende indsats og udbygger afsnittet om snitflader og samarbejde. Derudover tydeliggøres det, at strategien alene er en strategi for behandling og ikke for de samlede alkoholområde.  

·        Flere høringsparter er bekymrede ved integration af behandling for alkohol- og stofmisbrug. Forvaltningen anerkender bekymringen og understreger, at integrationen ikke sker pr. automatik men alene der, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

·        Flere høringsparter gør opmærksom på ressourcebehovet på området, bl.a. i forhold til stigende medicinudgifter, behovet for psykiatrisk kompetence, behovet for forskning, udvikling af tilbudene og nødvendig kompetenceudvikling. Forvaltningen noterer sig de konkrete forhold og indføjer behovet for kompetenceudvikling v. handleplaner og udvider afsnittet i strategien om en opprioritering af området. 

·        En høringspart efterlyser indikatorer og dokumentation til opfølgning på de overordnede mål. Forvaltningen tager opfordringen til sig og fremmer arbejdet med at identificere indikatorer og strukturere dokumentationen. 

·        En høringspart efterlyser evaluering af tiltagene i strategien. Forvaltningen er enig i behovet og ser muligheden i de årlige redegørelser, der udover status også bør indeholde vurdering med henblik på justeringer.

·        Flere høringsparter efterlyser beskrivelser af hele alkoholområdet eller dele heraf. Forvaltningen finder det vigtigt, at strategien forbliver oversigtlig. Status for området kan rekvireres eller vedhæftes som bilag.

 

Forvaltningen anerkender, at der er mange kompetente interessenter på alkoholområdet, hvis viden - ikke bare i denne høring men løbende - bør inddrages i udviklingen af området. Det foreslås derfor, at Socialforvaltningen tager ansvaret for dannelse af koordinerende fora for henholdsvis alkoholbehandlingen og det samlede alkoholområde i kommunen. Det er et initiativ, som Borgerrepræsentation allerede har truffet beslutning om (d. 9.2. 2006), men som ikke blev finansieret. De to fora vil – grundet den manglende finansiering – opstå i en reduceret udgave uden særskilt sekretariatsstøtte eller midler til at tage selvstændige initiativer. Det vil begrænse gennemslagskraften i koordinering og opfølgning men stadig være fora for udveksling og samarbejde. Ikke mindst samarbejdet med Sundhedsforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen er påkrævet, fordi målgrupperne er sammenfaldende og indsatserne derfor bør koordineres.

 

Økonomi

Strategien indebærer ikke økonomiske konsekvenser. Spørgsmål om finansiering knytter sig til de handleplaner, der følger op på strategien.

 

Videre proces

 

Tids- og handleplan

Dato

Handling

23.01.08

Indstilling SUD – inden høring

Marts 08

Skriftlig høring af strategien

13.08.08

Høringssvar samt revideret strategi forelægges SUD

02.10.08

Revideret strategi for alkoholbehandlingen forelægges BR

 

Bilag

1.      Strategi for alkoholbehandlingen

2.      Forandringsteori

3.      Sammenfatning af høringssvar

4.      Høringssvar

5.      Indgange til alkoholbehandling i Københavns Kommune

 

 

         Annette Laigaard                            /

                                                                                       Jens Elmelund

 

 

 

bilag

Bilag 1. Strategi for alkoholbehandlingen

Bilag 2. Forandringsteori

Bilag 3. Sammenfatning af  høringssvar

Bilag 4. Samlede høringssvar på strategien

Bilag 5. Indgange til alkoholbehandling i Københavns Kommune

 

Indstillingen blev godkendt.

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgreen overværede punktets behandling.

 

Socialudvalget bedes tage stilling til en procedure for, hvordan udvalget fremover ønsker at blive orienteret om diverse anliggender fra forvaltningen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender,

1.                  at orienteringer til udvalget om borgerrådgiversager og aktindsigtssage r gøres tilgængelige via SUDportalen

            eller

2.                  at orienteringer til udvalget om borgerrådgiversager og aktindsigtssager sættes på Socialudvalgets dagsorden under punktet "sager til efterretning"

            eller

3.                  at orienteringer til udvalget om borgerrådgiversager og aktindsigtssager sættes på Socialudvalgets dagsorden som selvstændige dagsordenspunkter

Prob lemstilling

 

I Socialudvalgets møde den 25. juni 2008 besluttede udvalget, at forvaltningen kommer med forslag til, hvordan udvalget kan orienteres om diverse anliggender. Udvalget modtager adskillige orienteringer pr. mail og ønsker en ændret procedure for denne type orienteringer.

 

Løsning

Forvaltningen fremsender forskellige former for orienteringer til udvalget pr. mail, hvoraf størstedelen af orienteringerne vedrører borgerrådgiversager og aktindsigtssager. Omfanget af orienteringer om aktindsigtssager til udvalget har siden januar 2008 været omfattende grundet udvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2008, hvor udvalget efter borgmesterens forslag besluttede, at forvaltningens svar på aktindsigtssager fremover skal sendes til udvalgets medlemmer til orientering. Ved aktindsigtssager, der vedrører bosteder, skal udvalget orienteres allerede, når forvaltningen modtager selve anmodningen om aktindsigt.

 

1. Orientering af udvalget via SUDportalen

Hovedparten af orienteringerne til udvalget kan fremover gøres tilgængelige via SUDportalen. Udvalgsportalerne er ved at blive ensrettet og optimeret, så de bliver mere brugervenlige og kan anvendes mere aktivt. Orientering via SUDportalen vil bidrage til, at udvalgsmedlemmerne får større overblik over materiale og informationer til udvalget, da de er samlet et sted og emneinddelt. De nye portaler forventes færdige i efteråret 2008 og vil samtidig indeholde flere informationer og meddelelser til udvalget end de nuværende portaler. Størstedelen af de pr. mail fremsendte orienteringer til udvalget vil uproblematisk kunne placeres på portalen, herunder borgerrådgiversager samt aktindsigtssager. Undtaget er fortroligt materiale.

Dermed vil eksempelvis de fire borgerrådgiversager udsendt pr. mail den 1. juli 2008, som Finn Rudaizky har anmodet optaget på dagsordenen til mødet den 13. august 2008, i stedet lægges på SUDportalen. Rent praktisk vil udvalgsmedlemmerne modtage en mail om, at portalen er opdateret.

 

2. Orientering af udvalget via "sager til efterretning" på udvalgets dagsorden

Forvaltningen kan orientere udvalget i form af materiale på Socialudvalgets dagsorden under punktet "sager til efterretning", hvor udvalget tager sagerne til efterretning uden at drøfte dem, men hvor der naturligvis kan stilles spørgsmål til materialet. Udvalget kan desuden efter reglerne i forretningsordenen bede om at få en sag til efterretning flyttet til den ordinære dagsorden til drøftelse. En konsekvens af denne model for orienteringer til udvalget er i sagens natur en mere omfangsrig dagsorden, og at udvalget modtager orienteringerne senere end nuværende praksis pr. mail eller orientering via SUDportal.

 

3. Orientering af udvalget i form af selvstændige sager på dagsordenen

Forvaltningen kan orientere udvalget i form af selvstændige sager på Socialudvalgets dagsorden. Eksempelvis vil borgerrådgiversager på dagsordenen som individuelle dagsordenspunkter give udvalget mulighed for at behandle Borgerrådgiverens bemærkninger og samtidig drøfte, hvorvidt udvalget kan tage Borgerrådgiverens bemærkninger til efterretning eller om der ønskes flere initiativer i sagen. En konsekvens heraf er en mere omfangsrig dagsorden, og at udvalget modtager orienteringerne senere end nuværende praksis pr. mail eller orientering via SUDportal.

Hvad enten udvalget ønsker orienteringer fra forvaltningen som sager på dagsordenen eller via SUDportalen, vil udvalget forsat blive orienteret pr. mail i særlige forhold, når borgmester eller direktion vurderer, at det er påkrævet grundet sagens karakter.

 

Økonomi

-

 

Videre proces

På baggrund af Socialudvalgets beslutning, ændrer forvaltningen procedure for orientering af udvalget.

                                                                 

                                                                  Anette Laigaard

 

 

bilag

 

 

 

Sagen blev udsat.

 

A.     Notatet Socialforvaltningens bidrag til opfølgningen for budget 2008 (J.nr. 2008-339043).

B.     Notat af 17. juli 2008 Status på initiativpakken på bostedsområdet.

C.     Brev af 4. juli 2008 fra KFUKs Sociale Arbejde vedr. Kontaktcentret-Vesterbro.

D.    Brev af 10. juli 2008 til Velfærdsministeriet vedr. ventetid på botilbud for voksne i Københavns Kommune.

E.     Svar af 9. juli 2008 fra Velfærdsministeren vedr. børn på krisecentre, bilagt tidligere breve herom af 17. og 4. juni 2008.

F.      Notat af 15. juli 2008 Orientering om Det Sociale Nævns vejledning til kommunen om behandling af ansøgninger om hjælp til tandbehandling.

G.    Referat fra ekstraordinært møde i Afdelingssamarbejdsudvalget den 26. juni 2008.

H.    Referat fra mødet i Hovedsamarbejdsudvalget den 23. juni 2008.

I.        Notat af 10. juli 2008 Orientering om 2. fase i KPMG-undersøgelse på Tokanten, bilagt undersøgelsen.

 

 

bilag

Besvarelse til Velfærdsministeriet fra Jens Elmelund

Borgm.svar på spørgsmål fra velfærdsministeren

Brev fra Velfærdsminister Karen Jespersen om tilsyn med børn på krisecentre

Budgetopfølgningsliste 2008, status maj 2008

Endelig rapport fra KPMG vedr. Tokanten

Invitation fra KFUK's sociale arbejde til SUD til at besøge Kontaktcentret-Vesterbro, vedlagt informationsmateriale

Notat om orientering om 2. fase i KPMG-undersøgelsen på Tokanten

Opfølgning på initativpakken til Dialogforum

Orientering om Det Sociale Nævns Vejledning og Borgerrådgiverens undersøgelse

Orientering om Socialforvaltningens bidrag til opfølgningsoversigten for budget 2008

Referat fra ekstraordinært møde i Afdelingssamarbejdsudvalget den 26. juni 2008

Referat fra mødet i Hovedsamarbejdsudvalget den 23. juni 2008

Svar fra velfærdsminister Karen Jespersen vedr. tilbagemelding om tilsyn med børnene på krisecentre

 

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) meddelte, at "Status på initiativpakken på bostedområdet" først forventes forelagt på Socialudvalgets møde den 10. september 2008.

 

Oversigten blev taget til efterretning med den således oplyste ændring.

 

 

Socialudvalget orienteres via oversigt om de sager, som forvaltningen forventer at fremlægge for udvalget de næste 2 måneder

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

1.      at Socialudvalget tager nedenstående oversigt over sager til udvalgets dagsordener de næste 2 måneder til efterretning.

PR OBLEMSTILLING

 

Socialudvalget har ønsket, at forvaltningen orienterer om, hvilke sager, der planlægges til de næste 2 måneders udvalgsmøder.

 

LØSNING

Forvaltningen bemærker, at der kan ske ændringer og forsinkelser af tidspunktet for de enkelte sagers behandling af Socialudvalget, bl.a. på grund af manglende eller nye oplysninger i sagen eller på grund af andre presserende sager.

 

Forvaltningen arbejder med følgende sager for de næste 2 måneder:

 

27. august 2008

·         Undersøgelse af botilbud omfattet af moderniseringsplanen

·         Evaluering af frivillighedscentrene i København

·         Kapitalbevilling Solhuset

·         Forsøg med medicinnedtrapning på socialpsykiatrisk bocenter

·         Plan for KK socialpsykiatri 2009-2012 - revideret udgave efter høring

·         Status for SOF's Internationale Arbejde

·         Undersøgelse af fattigdom - Forslag til handleplaner

·         Evaluering af Socialudvalgets arbejdsform og rammer

·         Drøftelse af Socialudvalgets delegationsniveau

·         Drøftelse af Socialudvalgets forretningsorden

·         Medlemsforslag fra Finn Rudaizky - Samarbejdsaftalen med Samværs- og aktivitetsstedet Projekt Offside

·         Medlemsforslag fra Finn Rudaizky - Offentlig ansattes ytringsfrihed i Københavns Socialforvaltning

·         Månedlig orientering om magtanvendelser

·         4 Revisionsprotokollater

·         Initiativer og forslag til at sikre budgetoverholdelse

·         Tillægsbevilling til dækning af merforbrug på handicapområdet herunder forslag til finansiering heraf

·         Augustprognosen

 

10. september 2008

·         Orientering om implementering af effektstyring

·         Ramme for indgåelse af samarbejdsaftale med Bofællesskabet Caroline Amalie

·         Etablering af værested for unge på Nørrebro

·         Drøftelse af Fixerum

·         Rapport om etniske minoritetskvinder  - krisecentre

·         Gennemført fokusundersøgelse af det boligsociale beredskab i Københavns Kommune

·         Undersøgelse af det boligsociale beredskab

·         Procesplan for det videre arbejde med Socialudvalgets boligplan

·         Handleplan for tilbud til kvinder og unge hjemløse

·         Handleplan for udenlandske borgere med hjemløseadfærd

·         Hjemløsestrategi - endelige strategi

·         Endelig behandling af reviderede bruger- og pårørendepolitikker på psykisk syge området

 

24. september 2008

·         Politik for bruger- og pårørende inddragelse - handicap (Før høring)

·         Ressourcecenter - revideret tilbud

·         Medlemsforslag fra Finn Rudaizky - ligestilling af mandskrisecentre i relation til kvindekrisecentre (Dato bekræftes endeligt af forslagsstilleren)

·         Månedlig orientering om magtanvendelser

·         Overblik over finansieringsbehov og forslag (genopretning på børneområdet, handicapområdet + forvaltningens øvrige initiativer)

·         Anden afrapportering vedr. eksterne revision ifm månedsopfølgning

 

ØKONOMI

Ingen

 

VIDERE PROCES

Ingen

 

BILAG

Ingen

 

 

              Anette Laigaard                        /                     Thomas Lund Tækker

 

 

 

 

bilag

  ;

 

 

Oversigten blev taget til efterretning.

 

 

 

 

bilag

 

 

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) meddelte, at fællesmødet med Beskæftigelses og Integrationsudvalget om integration afholdes den 8. oktober 2008 kl. 16.15-17.15.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) meddelte, at udvalgsmedlemmerne senest mandag den 18. august 2008 bedes meddele Sekretariatet om deres deltagelse i Socialudvalgets seminar den 22.-23. august 2008.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) meddelte, at Socialudvalget har modtaget invitation til at besøge Projekt Offside og at besøget er den 15. august 2008 kl. 9.30-11.

 

 

Socialudvalget tog meddelelserne til efterretning.

 

 

 

 

 

bilag

 

 

 

Intet at bemærke.

 

 

 

 

 

 

Til top