Orientering om mulighed for ændring af praksis ved udbetaling af enkeltydelser til huslejerestancer efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) § 81.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
Problemstilling
Socialudvalget godkendte på mødet den 30. maj medlemsforslaget stillet af Socialdemokraterne om at Socialforvaltningen skal undersøge muligheden for en ændring af praksis vedr. udbetaling af enkeltydelser efter aktivlovens § 81. I undersøgelsen skal indgå muligheden for:
- At udbetaling af enkeltydelse også kan omfatte husleje
- Administration af husleje forinden udbetaling af anden hjælp
- Hjælp til husleje på trods af sanktionering
Forvaltningen bedes forelægge forslag til praksisændring for udvalget i juni måned.
Løsning
I Socialforvaltningen arbejdes der vedholdende på at fastholde borgerne i deres egen bolig og forebygge udsættelser. Det betyder, at Socialforvaltningen går så langt det er muligt indenfor lovens rammer for at forebygge udsættelser, herunder udbetaling af enkeltydelser. Dette er også grunden til, at Socialforvaltningen af flere omgange har rettet henvendelse til Social- og Integrationsministeriet for at få afklaret muligheden for at anlægge en mere lempelig tolkning af § 81.
Er det lovligt at bevilge en ydelse efter aktivlovens § 81 til en huslejerestance
Det er lovligt at bevilge en ydelse efter aktivlovens § 81 til en huslejerestance. Det skal dog fremhæves, at der ud over de øvrige betingelser i bestemmelsen skal være tale om et ekstraordinært tilfælde, som har helt afgørende betydning for borgeren og eller dennes familie, da der er tale om en forudsigelig udgift. Der er tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag. Det betyder, at der i dag i Københavns Kommune bevilliges enkeltydelser til huslejerestancer. Der vil i hvert enkelt tilfælde være tale om en konkret og individuel vurdering (se for de nærmere betingelser i bilag 1).
Socialforvaltningen har efter udvalgets behandling af medlemsforslaget den 30. maj rettet fornyet henvendelse til Social- og integrationsministeriet (jf. bilag 2d).
Kvalitet i sagsbehandlingen
I Socialforvaltningen er der udarbejdet standardjournalark og procesbeskrivelser, som støtter sagsbehandlerne i deres vurdering af ansøgninger om ydelser efter § 81 og sikrer ensartet sagsbehandling. Det er derfor vurderingen, at de lokale sagsbehandlere anlægger en ensartet og korrekt vurdering i forhold til § 81. Der er altid tale om en konkret og individuel vurdering.
Revisionen i Københavns Kommune har flere gange påtalt, at administrationen af aktivlovens § 81 har været for lempelig, og at kommunen fx ikke har haft tilstrækkelig fokus på, at bestemmelsen ikke giver mulighed for udbetaling af en løbende ydelse. Konkret har revisionen i sagsmemo om revision af personsager 2010 udtalt følgende:
”I flere sager er det konstateret, at der løbende udbetales § 81 hjælp til huslejerestance, tøj, overlevelseshjælp m.m., hvilket ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er vores opfattelse, at denne praksis bør ændres og at der bør være fokus herpå i forbindelse med forvaltningens ledelsestilsyn.”
Revisionen har ikke direkte udtalt sig om en tolkning af aktivlovens § 81, og det vurderes ikke som muligt at få udleveret fortolkningsbidrag herfra.
Mulighed for praksis ændring
Forvaltningen har ikke mulighed for at fremsætte forslag til praksisændringer efter aktivlovens § 81. Den praksis, som forvaltningen følger, overholder lovgivningen og følger gældende praksis fra Ankestyrelsen. Praksis efter aktivlovens bestemmelser fastlægges endeligt i Ankestyrelsen, der er 2. klageinstans for borgerne.
At foretage udbetaling af enkeltydelser som også kan omfatte husleje
Som ovenfor beskrevet, bliver der i dag udbetalt enkeltydelser til borgere, som trues af udsættelser på grund af huslejerestancer, i det omfang betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.
Forvaltningen vurderer, at der ikke er mulighed for i yderligere omfang at udbetale enkeltydelser til udsættelsestruede borgere på baggrund af praksis fra Ankestyrelsen.
Administration af husleje forinden udbetaling af anden hjælp
Lovgivningen om administration af kontanthjælp og førtidspension fastsætter betingelserne for, hvornår en kommune har mulighed for tvangsmæssigt at administrere huslejebetalingen. Forvaltningen vurderer, at det ikke efter den nuværende lovgivning er muligt systematisk at sætte borgeren under administration, når borgeren søger en enkeltydelse til en huslejerestance. Imidlertid er praksis i forvaltningen at borgerne tilbydes at lave aftaler om at lade huslejen administrere i situationer, hvor det vurderes relevant. Det kan være når borgeren søger enkeltydelser på grund af manglende styr på egen økonomi og i forbindelse med udsættelsessager.
Hjælp til husleje på trods af sanktionering
Ankestyrelsen har fastlagt praksis i forhold til hvornår der kan bevilges en ydelse, når borgeren er underkastet sanktion efter beskæftigelsesreglerne. Praksis er, at der som overvejende hovedregel ikke kan bevilges en ydelse til borgere underkastet sanktion, da sanktionens virkning dermed vil blive ophævet. Det betyder dog ikke, at det ikke kan forekomme. Der vil altid være tale om en konkret og individuel vurdering og der er sager fra Ankestyrelsen, hvor afgørelsen har været, at dette har været en mulighed, men der har været tale om helt konkrete forhold i de enkelte sager. Socialforvaltningen er meget opmærksom på at udbrede disse afgørelser som en del af gældende praksis for forvaltningens behandling af ansøgninger efter aktivlovens § 81.
Eventuel mulighed for udbetaling af ydelser i øvrigt
Kommunalfuldmagten giver kommunerne en vis frihed i anvendelsen af de økonomiske ressourcer. Denne frihed er dog ikke ubegrænset, men undergivet nogle nærmere krav og begrænsninger. Disse kan – sammen med konkret fortolkning af den enkelte lov (herunder serviceloven og aktivloven) og forarbejderne til loven - betyde, at kommunen ikke kan yde ekstra støtte, fordi der fra statslig side er fastlagt et niveau for, hvem der kan tildeles enkeltydelser.
Mulige handlingstiltag
At rette henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at få afklaring af, om Københavns Kommune indenfor reglerne af kommunalfuldmagten må udbetale ydelser til borgere for at hindre en udsættelse.
Økonomi
En vurdering af de økonomiske konsekvenser af en ændret praksis er yderst kompliceret at foretage og kræver en indgående viden om de konkrete sager eller en viden om, hvad der som hovedregel er gældende i de enkelte sager. Det er viden om forhold som forvaltningen ikke er i besiddelse af.
I arbejdet med udsættelser i 2010 er det blevet konstateret, at kommunens udgifter i forbindelse med effektuerede udsættelser i værste fald kan løbe op i 200.000 kr. i de enkelte sager.
Derudover forlader borgeren ofte en udsættelse med en større huslejerestance, fordi mange lejere undlader at betale husleje i hele perioden fra udsættelsen sættes i gang til den faktisk effektueres, hvilket på grund af sagsbehandlingstiden i fogedretten kan tage op mod ½ år. Desuden får borgeren en række nye udgifter til f.eks. istandsættelse af lejemålet, sagsomkostninger og udgifter til flytning og opbevaring af indbo, som betyder, at borgeren samlet set i værste fald forlader boligen med en gæld på over 100.000 kr.
Forvaltningen vurderer, at såfremt alle borgere, som varsles udsat på grund af huslejerestance, skal kunne bevilges en ydelse, vil udgiften umiddelbart kunne beløbe sig til 24 mio. kr. pr. år (2000 hustande x gennemsnitlighusleje på 6000 kr. x restance på 2 mdr). Dette er selvfølgelig en meget forsimplet beregningsmetode og der er ikke taget højde for eventuel ændret adfærd som følge af ændret praksis.
Økonomi
Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser.
Anette Laigaard
/Gitte Bylov Larsen
Bilagsfortegnelse:
Bilag 1: Baggrundsnotat vedr. medlemsforslag og spørgsmål fra SUD om praksis efter aktivlovens § 81
Bilag 2a: Første henvendelse til Social- og Integrationsministeriet fra MR-voksne vedr. aktivlovens § 81
Bilag 2b: Svar fra Social og Integrationsministeriet vedr. aktivlovens § 81 på henvendelse fra MR-voksne
bilag 2c: Fornyet henvendelse til Social- og Integrationsministeriet fra direktør Anette Laigaard vedr. aktivlovens § 81
Bilag 2d: Yderligere henvendelse om vedtaget medlemsforslag fra direktør Anette Laiggard til Social- og Integrationsministeriet vedr. aktivlovens § 81
Bilag 3a: Socialforvaltningens henvendelse til andre kommuner om deres praksis efter aktivlovens § 81
Bilag 3b: Socialforvaltningens henvendelse til KL om andre kommuners praksis efter aktivlovens § 81
Bilag 4a: Procesbeskrivelse - sagsåbning § 81
Bilag 4b: Procesbeskrivelse - sagsoplysning § 81
Bilag 4c: Procesbeskrivelse - sagsvurdering § 81
Bilag 4d: Sagsvurdering punkt 3.1. Vurdering af de generelle betingelser for hjælp efter aktivloven samt rettidig ansøgningstidspunkt
Bilag 4e: Sagsvurdering punkt 3.2. Vurdering af betingelserne i aktivlovens § 81 - Hjælp til enkeltudgifter
Bilag 4f: Procesbeskrivelse – sagsafgørelse § 81
Bilag 4g: Procesbeskrivelse – sagsopfølgning § 81
Bilag 4h: Standardjournal Sagsåbning, oplysning, vurdering og indstilling § 81 Frontoffice (SCK ny struktur)
Bilag 4i:Standardjournal Afgørelse § 81Backoffice (SCK ny struktur)
Bilag 5a: Schultz Lovguide - Aktivrapport - Enkeltudgifter (Aktivlovens § 81 og § 88) - Ad 3 - Ansøgningstidspunkt for enkeltydelser - d. 31.5.2012
Bilag 5b: Schultz Lovguide - Aktivrapport - Enkeltudgifter (Aktivlovens § 81) - betingelser for tildeling - d- 31.5.2012
Bilag 5c: Schultz Lovguide - Aktivrapport - Enkeltudgifter (Aktivlovens § 81) - Afgrænsning til andre bestemmelser - d. 31.5.2012
Bilag 5d: Schultz Lovguide - Aktivrapport - Enkeltudgifter (Aktivlovens § 81) - Anvendelse i praksis - d. 31.5.2012
Bilag 5e: Schultz Lovguide - Aktivrapport - Enkeltudgifter (Aktivlovens § 81) - Forholdet til regler om tilbagebetaling og skat - d. 31.5.2012
Bilag 5f: Schultz Lovguide - Aktivrapport - Udbetaling for kortere perioder, administration m.v. - Ad 2 Administration - d. 31.5.2012
Bilag 5g: Schultz Lovguide - Retssikkerhedsrapport - Risico for udsættelse af beboelseslejemål - d. 1.6.2012
Bilag 6: Vedtaget medlemsforslag vedrørende praksis efter aktivlovens § 81 den 30. Maj 2012
Beslutning
Kontorchef Gitte Bylov Larsen og chefjurist Henrik Høgh overværede punktets behandling
Indstillingen blev udskudt med henblik på, at forvaltningen vender tilbage med fornyet gennemskrevet indstilling og med bemærkning om, at Socialforvaltningen dog allerede nu kan rette henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at få afklaring af, om Københavns Kommune indenfor reglerne af kommunalfuldmagten må udbetale ydelser til borgere for at hindre en udsættelse, jf. indstillingens 2. At.