B-sag. Sammen om Byen

Resumé

Socialudvalget orienteres om Socialforvaltningens arbejde med de fælleskommunale indsatser i ’Sammen om Byen’, herunder de fem principper for københavnerdialog. Socialforvaltningen arbejder dagligt for at indgå i dialog med københavnerne og involvere dem i forvaltningens arbejde. Det sker blandt andet i det overordnede strategiske og faglige arbejde ud fra socialstrategien, der fokuserer på, at borgeren er ekspert i eget liv og centrum i egen sag, i Socialforvaltningens faste råd og fora såsom Forældrerådet i Borgercenter Handicap, samt i forvaltningens årlige brugertilfredshedsundersøgelse.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1.at Socialudvalget tager forvaltningens arbejde med københavnerdialog og borgerinddragelse i regi af ’Sammen om Byen’ til efterretning.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte d. 28. januar 2016 fem principper for, hvordan kommunen skal opnå mere dialog med flere forskellige københavnerne om byens udvikling. Udmøntningen af principperne foregår i de enkelte forvaltninger, som også skal afrapportere på indsatsen overfor egne udvalg. Principperne er som følger og er derudover uddybet i bilag 1.

• Dialog er en kerneopgave
• Tidlig dialog
• Tydelig dialog
• Engagerende dialog
• Mangfoldig dialog

Principperne er udviklet i et samarbejde på tværs af alle syv forvaltninger (’Sammen om Byen’), i dialog med københavnerne og med de 7 adm. direktører i kommunen som styregruppe.

Socialudvalget modtog i december 2017 en orientering om Socialforvaltningens arbejde med ’Sammen om Byen’. Nedenfor følger en opdateret status på socialforvaltningens arbejde med ’Sammen om Byen' og principperne for københavnerdialog.

Løsning

Socialforvaltningen arbejder altid for på bedst mulige måde at inddrage københavnerne og etablere dialog og medindflydelse i de situationer, hvor det giver mening. Socialforvaltningens fagområde spænder over mange målgrupper og opgaver, og der er derfor også forskel på, hvordan og i hvilken grad københavnerne inddrages. Dialogformerne og inddragelsen skal være relevant, engagerende og målrettet, så borgerne er en aktiv medspiller i den løbende udvikling af Socialforvaltningens arbejde.

Her følger konkrete eksempler på inddragelse af og dialog med københavnerne i forvaltningens arbejde. Eksemplerne er ikke udtømmende, men giver et bredt billede af dialogen mellem Socialforvaltningen og københavnerne.

Dialog og inddragelse i forvaltningens løbende opgaveløsning

Brugerinddragelse er dybt funderet i den nye socialstrategi i temaet ’En helstøbt og langsigtet løsning, sammen med borgeren’, hvor der fokuseres på, at forvaltningen altid arbejder efter at finde den bedste løsning for den enkelte. Borgeren er ekspert i sit eget liv og dermed et naturligt centrum i egen sag. At borgeren har adgang til egen sag og forstår de beslutninger, der tages, er med til at skabe engagement og dialog med borgeren.

På det faglige plan er brugerinddragelse en integreret del af Socialforvaltningens arbejde, hvilket blandt andet ses i projektet Borgerens Plan, hvor det netop er tanken, at kommunens hjælp organiseres rundt om borgeren til én samlet plan, og at borgeren er en aktiv medspiller i arbejdet med at finde løsninger og indsatser i egen sag.

Styrket borgerkontakt i Borgercenter Handicap er et andet eksempel på, hvordan Socialforvaltningen arbejder med brugerinddragelse i det faglige arbejde. Styrket borgerkontakt er en metode til at skabe god dialog mellem borger og sagsbehandler og forebygge og håndtere konflikter ved i stedet at skabe en løsning i fællesskab.

Brugerinddragelse er også helt centralt i omstillingen af socialpsykiatrien, som er den overordnede plan for, hvordan Socialforvaltningen understøtter, at borgere med psykisk sygdom kan komme sig helt eller delvist. Målet med omstillingen er at styrke borgernes recoveryproces gennem en rehabiliterende indsats, så borgerne får meningsfulde og selvstændige liv. Det gøres bl.a. ud fra en faglig guide, hvor ét centralt punkt er, at der arbejdes sammen med borgerne.

Hvert år gennemfører Socialforvaltningen en brugertilfredshedsundersøgelse på tværs af alle målgrupper i forvaltningen. I efteråret 2018 har ca. 7.500 brugere besvaret spørgeskemaet og har på den måde bidraget til den løbende udvikling inden for det borgerrettede arbejde i forvaltningen. Når resultaterne af undersøgelsen ligger klar i foråret 2019, er det en central opgave at følge op på resultaterne. Disse bliver også forelagt Socialudvalget.

I Tæt på Familien på børneområdet fokuseres på at skabe en sammenhængende indsats, som passer til de behov, som den unge eller barnet og familien har, herunder en tættere kontakt til sagsbehandleren. Indsatsen inddrager fra starten familien og netværket, og det er helt afgørende, at barnet og familien spiller en aktiv rolle i løsningen.

Feedback Informed Treatment (FIT) er et dialog og evalueringsredskab, som Socialforvaltningen anvender på bl.a. børne- og ungeområdet. Der er fokus på dialog, involvering og effekt, når den pågældende indsats og samarbejdet med sagsbehandleren løbende bliver justeret efter feedback fra borgeren.

På handicapområdet anvendes Mestringsskemaet, der er et dialogbaseret værktøj, der skal være med til at forebygge vold og trusler i borgermøder. Skemaet udarbejdes af borgeren og dennes netværk, og fokus er på borgerens egen mestring og medarbejdernes faglige indsats.

Faste råd og fora

Der er i Socialforvaltningen en række faste råd og fora, som arbejder for at skabe engagerende, tidlig og mangfoldig dialog med københavnerne. Af eksempler herpå kan nævnes:

• Forældrerådet i Borgercenter Handicap: Rådet består af repræsentanter for forældrene og Borgercenter Handicap. Formålet er at understøtte og styrke borgercentrets arbejde og sikre dialogen mellem Borgercenter Handicap og familier til børn og unge med handicap.
• Dialogforum på Psykiatriområdet: formålet er at kvalificere Københavns Kommunes indsats for borgere med sindslidelse. Det er et forum, der kan rådgive, skabe debat og sikre dialog mellem politikere, brugere og pårørende. 
• Udsatterådet: Rådet består af fagpersoner og repræsentanter for byens udsatte borgere. Formålet med rådet er at drøfte og kvalificere de problemstillinger og initiativer, der vedrører socialt udsatte i København. Rådet arbejder derigennem for at give en stemme til de udsatte borgere og de organisationer, der arbejder for at skabe bedre vilkår for dem.

Af andre fora og råd, som er knyttet til forvaltningens indsats, kan nævnes: Frivilligrådet, Handicaprådet og Følgegruppen for H17. Derudover er der på det organisatoriske plan også lokalt forankrede bruger- og pårørenderåd på de enkelte tilbud, f.eks. brugerrådet i Center Nord-Vest og brugerrådene i Lavuk Stjernen under Borgercenter Handicap. Rådene bidrager til at styrke dialog, indflydelse og samarbejde i forhold til den daglige drift og udvikling, at facilitere erfaringsudveksling på tværs af tilbud, at inspirere til fælles aktiviteter m.m.

Socialforvaltningen arbejder også løbende med høringer og stormøder som et led i at sikre involvering og dialog. Af eksempler herpå kan nævnes Socialforvaltningens offentlige høring d. 12. november 2018 i forbindelse med en afklaring af indsatsen for udsatte stofbrugere i København, og morgenmødet om frivillighed og engagement d. 27. september 2018, som Socialforvaltningen arrangerede i samarbejde med KFF.

Økonomi

Indstillingen har inden økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget modtager næste status på indsatserne i ’Sammen om Byen’ i efteråret 2019.

Nina Eg Hansen                 

                                       / Emil Dyred                    

Indstillingen blev godkendt under behandlingen af dagsordenens punkt 1.