Mødedato: 12.12.2007, kl. 16:00

Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008

Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 12. december 2007

 

 

 

 

 

5.      Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008

SUD 503/2007  J.nr. 503/2007

 

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Ved budgetaftalen for 2008 fik Socialudval get tilført 24,6 mio. kr. til finansiering af udgiftspres på hjemmeplejeområdet, og skønnet for integrationsindtægter blev opjusteret i forhold til budgetforslaget. Desuden er der fortsat behov for at anvise finansiering til "Driftssikring af boligbyggeri".

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at finansieringen af de 24,6 mio. kr. vedrørende hjemmeplejen, som Socialudvalget havde indarbejdet i budgetforslag 2008, tilbageføres som følge af tilførsel af 24,6 mio. kr. til hjemmeplejeområdet i budgetaftalen, jf. bilag 2 & 4.

2.                  at besparelserne vedrørende de manglende integrationsindtægter delvis tilbageføres som følge af øget skøn for integrationsindtægter i budgetaftalen, jf. bilag 2 & 4.

3.                  at "Driftssikring af boligbyggeri" finansieres ved en generel besparelse på budgettet, jf. bilag 2 & 4.

4.                  at Socialudvalget får forelagt selvstændige indstillinger vedrørende udmøntning af de tilførte midler i budgetaftalen til området for udsatte børn (33,4 mio. kr.) og børnehandicap (6 mio. kr. + 26,8 mio. kr.).

Socialudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2007

Kontorchef Katrine Bagge Thorball deltog under punktet.

 

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

1) Den ønskede korrektion er teknisk. Socialudvalget fik ved budgetforliget tilført midler til en række områder svarende til i alt ca. 115 mio. kr. Heraf vedrører 24,6 mio. kr. finansiering af udgiftspres på hjemmeplejen. Finansieringen heraf var allerede indeholdt i SUD's budgetforslag 2008.

 

Denne besparelse er nu kompenseret ved budgetaftalen for 2008. På den baggrund skal de foreslående besparelser på 24,6 mio. kr. i hjemmeplejen fra budgetforslaget ikke gennemføres.

 

Hvis ikke tilbageførslen godkendes, skal forvaltningen gennemføre de serviceforringelser på 17 mio. kr. på hjemmeplejen, samt generelle besparelser på ca. 8 mio. kr. på de øvrige områder, der lå i det oprindelige budgetforslag.

 

2) Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen har i forbindelse med budgetvedtagelsen skønnet, at kommunen vil få flere integrationsindtægter i 2008, end de skønnede i foråret 2008. Heraf tilfalder 2,9 mio. kr. Socialudvalget.

 

3) Der er fortsat behov for, at Socialudvalget anviser finansiering på 7,7 mio. kr. til "Driftssikring af boligbyggeri", eftersom Borgerrepræsentationen på mødet 11. oktober 2007 ikke godkendte, at udgiften blev finansieret af budget fra de efterspørgselsstyrede overførsler (BR 454/2007).

 

4) Socialudvalgets skal tage stilling til de konkrete udmøntninger af midlerne fra budgetaftalen for så vidt angår området udsatte børn og børnehandicap.

 

Løsning

Ad 1)

I budgetaftalen for 2008 tilføres hjemmeplejeområdet 24,6 mio. kr. til finansiering af udgiftspres på området. Tilførslen betyder, at behovet for besparelserne til finansiering af udgiftspresset på hjemmeplejeområdet bortfalder, jf. bilag 1. Konkret betyder det, at der kan tilbageføres serviceforringende besparelser på hjemmeplejeområdet på 17 mio. kr., og at der kan tilbageføres 8 mio., kr. i generelle besparelser til øvrige bevillingsområder, jf. fordelingen i bilag 2, tabel 1 & 2.

 

Det foreslås, at Socialudvalget godkender, at finansieringen tilbageføres.

 

Ad 2)

Socialudvalget skulle i henhold til budgetforslag 2008 overføre 12,1 mio. kr. i manglende integrationsindtægter til Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen. De manglende integrationsindtægter blev finansieret ved en generel besparelse på Socialudvalgets budget. Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen har siden udarbejdelsen af budgetforslag 2008 opjusteret forventningerne til integrationsindtægterne, hvorefter Socialudvalgets andel af integrationsindtægterne kan opskrives med 2,9 mio. kr.

 

Det foreslås, at de foreslåede generelle besparelser til finansiering af manglende integrationsindtægter tilbageføres forholdsmæssigt, jf. fordelingen i bilag 2, tabel 3.

 

Ad 3)

Økonomiudvalget vedtog den 12. juni 2007, at udgifterne til "Driftssikring af boligbyggeri" skulle flyttes fra "efterspørgselsstyrede overførsler" til det "rammebelagte område" uden medfølgende finansiering, jf. bilag 3. Socialudvalget har tidligere anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at budgettet til "Driftssikring af boligbyggeri" finansieres af det forventede mindreforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler til førtidspension på funktion 5.48.70, hvor udgiften hidtil er blevet finansieret. Det afviste Borgerrepræsentationen på mødet 11. oktober 2007, jf. BR 454/2007.

 

Socialudvalget har i 2008 ingen ledige midler i budgettet. Socialforvaltningen foreslår derfor, at budgettet på 7,7 mio. kr. til "Driftssikring af boligbyggeri" finansieres ved en generel besparelse på budgettet på 0,2 pct. Fordelingen af besparelsen på bevillingsområder fremgår af bilag 2, tabel 4.

 

Ad 4)

Ved indgåelsen af budgetforliget for budget 2008 fik Socialudvalget tilført midler til blandt andet børnefamilieområdet, handicapområdet, samt til voksenområdet/psykiatri. Omfanget af de tilførte midler fremgår af tabel 1.

 

 

Tabel 1: Budgettilførsel til Socialudvalget i budgetaftalen for 2008

Budgetaftale 2008 (1000 kr.)

Drift

Anlæg

 

Midler til finansiering af eksisterende aktiviteter

 

80.000

 

Finansiering af udgiftspres på Børnefamilier

33.400

 

Finansiering af udgiftspres på:

Hjemmeplejeområdet – 24,6 mio. kr

Hjælpemiddelområdet,  – 5 mio. kr, samt

Børnehandicapområdet  - 6 mio.kr

I alt finansiering af udgiftspres

35.600

 

Gradvis effektivisering af hjemmeplejeområdet i Socialforvaltningen

11.000

 

 

Midler til iværksættelse af nye aktiviteter

 

7.856

 

26.800

Børnehandicapområdet

-

26.800

Midler til frivilligt socialt arbejde

5.000

 

Klippekortsmodel for SOSU-assistenterne i Socialforvaltningen

2.000

 

Projekt unge og sorg

600

 

Driftsmidler til produktions- og daghøjskolen AFUK

442

 

Bidrag til Nyt IT-sikkerhedsregulativ

        -186

 

I alt

87.856

26.800

*) I budgetaftalen for 2008 er der ligeledes afsat 4 mio. kr. til udarbejdelse af en ny psykiatriplan. Midlerne afsættes under økonomiudvalget, og kan først anvendes fra 2009.

 

Midlerne er tænkt udmøntet som beskrevet i den foreløbige plan for udmøntning af midler fra budgetaftalen for 2008. Denne blev udsendt til Socialudvalget den 30. oktober 2007, jf. bilag 5.

 

Det foreslås, at Socialudvalget får forelagt konkrete indstillinger vedr. udmøntningen af midlerne til følgende områder:

·        Børneområdet, herunder døgnanbringelsesområdet

· &nbs p;      Børnehandicapområdet (6 mio. kr. til drift og 26.8 mio. kr. til anlæg).

 

Økonomi

Tilbageførslen af serviceforringelser og besparelser i forbindelse med udmøntningen af budgettet fremgår af bilag 2. Den konkrete finansiering af "Driftssikring af boligbyggeri" på bevillingsområder fremgår ligeledes af bilag 2. I bilag 4 fremgår tilbageførslerne og besparelsen på funktionsniveau. 

 

Videre proces

Eftersom indstillingen indeholder omflytninger af budget mellem bevillingsområder og mellem funktioner, skal den videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. 

 

Bilag

1.      Bilag 1: Socialudvalgets budgetforslag 2008 - udvalgsafsnit

2.      Bilag 2: Udmøntning af budget

3.      Bilag 3: Driftssikring af boligbyggeri

4.      Bilag 4: Teknisk bilag vedrørende udmøntning af budget 2008

5.      Bilag 5: Budget 2008: Udmøntning af midler fra budgetaftalen

6.      Bilag 6: Status for analyser fra budgetaftalen

 

 

         Anette Laigaard                              /Sven Bjerre

 

 


 

Til top