Mødedato: 12.12.2007, kl. 16:00

Finansieringsmuligheder for Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007

Finansieringsmuligheder for Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 12. december 2007

 

 

 

 

 

4.      Finansieringsmuligheder for Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007

SUD 504/2007  J.nr. 504/2007

 

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Indstillingen peger på yderligere finansieringsmuligheder til delvis dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug pr. oktober 2007.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at konkrete aktiviteter lydende på op til 3,5 mio. kr. undlades overført fra 2007 til 2008 ifm. årsregnskab 2007 og i stedet for bruges til delvis dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007 (jævnfør tabel 1).

2.                  at Socialudvalget beslutter, at konkrete aktiviteter lydende på op til 2,3 mio. kr. bruges til delvis dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007 (jævnfør tabel 2).

Socialudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2007

Kontorchef Katrine Bagge Thorball deltog under punktet.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) og Thor Buch Grønlykke (A) stillede følgende ændringsforslag:

 

"At restmidler på § 18 området på 1 mio. kr. anvendes til delvis dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007".

 

Udvalget tiltrådte ændringsforslag fra borgmester Mikkel Warming (Ø) og Thor Buch Grønlykke (A) med følgende stemmeafgivelse:

For: Borgmester Mikkel Warming og Rikke Lauritzen (begge Ø), Thor Buch Grønlykke, Lars Rasmussen og Jens Nielsen (alle A) og Frank Hedegaard (F)

Imod: Margrethe Wivel (B)

 

Herefter blev indstillingen tiltrådt.

 

Thor Buch Grønlykke, Lars Rasmussen og Jens Nielsen (alle A) ønskede følgende protokolleret:

 

"Som udgangspunkt bør penge, som spares som følge af manglende realisering af projekter, som er vedtaget i budgetforliget, tilfalde kommunekassen".

 

 

Problemstilling

Socialudvalget forventede et merforbrug i oktoberprognosen på i alt 13,3 mio. kr. Økonomiudvalget har påpeget, at Socialudvalget skal anvise dækning til det forventede merforbrug i 2007.

 

Løsning

Med denne indstilling anvises der delvist dækning af det forventede merforbrug på op til 5,8 mio. kr.

 

Der indstilles konkrete aktiviteter som Borgerrepræsentationen skal beslutte på op til 3,5 mio. kr. I tabel 1 peger bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov på 2 konkrete aktiviteter, der er godkendt af Borgerrepræsentationen. En nærmere og mere uddybende konsekvensbeskrivelse af de 2 initiativer fremgår af bilag 2.

 

Tabel 1. Børnefamilier med særlige behov kan konkret pege på i alt 3,5 mio. kr.

Besparelse

(i 1.000 kr.)

Aktivitet

Beskrivelse/konsekvens

120

Evaluering af assistentprojektet (Pigegruppen), samt Ambulance-team (tjekpunkt), der er projekter etableret i forbindelse med behandlingsgarantien for unge stofmisbrugere.

Evalueringen af de to projekter er endnu ikke igangsat. Såfremt de 100 t.kr. inddrages vil ekstern evaluering af projekterne ikke blive gennemført.

 

Budgetaftale 2007

3.400

Udsættelse af udbygning af psykisk sygeområdet

Der er i 2007 afsat 3,4 mio. kr. til driften af en endnu ikke udbygget ekstra afdeling på Ertodeto, Toppen. Et overslag over ombygningens pris er 8 mio. De 3,4 mio. kr. forventes sammen med de i 2008 afsatte anlægsmidler på 5,1 mio. at kunne finansieres udbygningen. Såfremt driftsmidlerne i 2007 inddrages vil udbygningen kun kunne gennemføres i 2008, såfremt driftsmidlerne i 2008 (ligeledes 3,4 mio.) omlægges til anlægsmidler. Institutionen vil dermed først kunne starte op omkring årsskiftet 2008-2009.

Budgetaftale 2006

3.520

 

 

 

Der indstilles konkrete aktiviteter som Socialudvalget kan beslutte lydende på op til 2,3 mio. kr. I tabel 2 peger bevillingsområderne Børnefamilier med særlige behov, Voksne med særlige behov og Administration på konkrete aktiviteter, som kan besluttes i Socialudvalget.

 

Tabel 2. Børnefamilier med særlige behov, Voksne med særlige behov og Administration kan konkret pege på mellem 0,5 - 2,3 mio. kr.;

Besparelse

(i 1.000 kr.)

Aktivitet

Beskrivelse/konsekvens

100

Forældrestøtten

Forældrestøtten er endnu ikke oppe på fuldt aktivitetsniveau. Personaleansættelse og dermed også udvidelsen i aktiviteterne kan udskydes til 2008, hvorved der kan spares 100 t. kr. i 2007 ved at undlade at afholde temaarrangementer for forældre til anbragte børn. Konsekvensen er, at der afholdes 92 færre ydelser på området.

Forældrestøtten er en kommunal institution, som virker på baggrund af Servicelovens § 54, der beskriver, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60.

Foruden de lovbestemte krav tilbyder kommunen temaarrangementer for forældre til anbragte børn. Formålet med disse sociale arrangementer er, at forældre mødes og deler oplevelser, smerter og erfaringer ved at have et barn anbragt. Forældrene er meget glade for disse, da det betyder meget at møde andre i en lignende situation.

500-1.200

Tolkeudgifter i Tolkeformidlingen

Gennemgang af tolkeudgifter i Tolkeformidlingen for 2006, for at udrede, hvor mange af brugerne der reelt er fra andre kommuner, og som der derfor kan hjemtages refusion på i 2006. Det vedrører hovedsageligt blindeinstituttet (handicapområdet), hvor det i 2007 har vist sig at ca. 80 pct. af de borgere, der modtager tolkning har været borgere i andre kommuner. Gør det samme sig gældende i 2006 kan der evt. hentes mellem 0,5 mio. kr. – 1,2 mio. kr. Men det kræver en manuel gennemgang af alle bilagene ude på Tolkeformidlingen. Det forudsætter en hurtig udsendelse af regningerne, så betalingen fra andre kommuner kan nå at indgå i regnskab 2007.

Der vil alene være tale om en ekstra indtægt for 2007. Merindtægten vil derfor ikke påvirke brugerne af Blindeinstituttet, idet de har fået ydet den tolkebistand de har krav på i følge Forvaltningslovens § 7. Der er alene tale om at hjemtage den refusion Københavns Kommune er berettiget til.

500

Ledelsesudviklingsprojekter

Begrænsning af antal udviklingsprojekter. Her findes besparelsen på et mindreforbrug til ledelsesudvikling, som ikke er BR-besluttede midler. 

500

Fælles administration mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Som følge af fællesadministration med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan der muligvis opnås et mindreforbrug på administration. En følge af fælles administration med BIF, hvor BIF skal opkræves for deres andel af fælles udgifter til porto mv. Disse midler er heller ikke BR-besluttede midler.

100-2.300

 

 

 

 

Økonomi

De konkrete aktiviteter der udpeges skal går til dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007. Midlerne kommer fra følgende bevillingsområder med tilhørende funktionsangivelse:

·        Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.21.1 med 0,120 mio. kr.

·        Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.35.40.1 med 0,100 mio. kr.

·        Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.23.1 med 3,400 mio. kr.

·        Voksne med særlige behov, funktion 6.45.51.1 med 0,500-1,200 mio. kr.

·        Administration, funktion 6.45.51.1 med 0,500-1,000 mio. kr.

 

Videre proces

At-punkt 1 skal behandles på Økonomiudvalgsmøde og Borgerrepræsentationsmøde i 2008.

At-punkt 2 behandles på Socialudvalgsmøde den 12. december 2007.

 

Bilag

1.      Notat til yderligere finansieringsmuligheder ifm. forventet merforbrug 2007

2.      Konsekvensbeskrivelse af Borgerrepræsentationsbesluttede aktiviteter

 

 

         Adm. direktør Anette Laigaard     

                                                                                       / Direktør Sven Bjerre

 


 

Til top