Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008
Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. december 2007
5. Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008
SUD 503/2007 J.nr. 503/2007
Ved budgetaftalen
for 2008 fik Socialudvalget tilført 24,6 mio. kr. til finansiering af udgiftspres
på hjemmeplejeområdet, og skønnet for integrationsindtægter blev opjusteret i
forhold til budgetforslaget. Desuden er der fortsat behov for at anvise
finansiering til "Driftssikring af boligbyggeri".
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, 1. at finansieringen af de 24,6 mio. kr. vedrørende hjemmeplejen, som Socialudvalget havde indarbejdet i budgetforslag 2008, tilbageføres som følge af tilførsel af 24,6 mio. kr. til hjemmeplejeområdet i budgetaftalen, jf. bilag 2 & 4. 2. at besparelserne vedrørende de manglende integrationsindtægter delvis tilbageføres som følge af øget skøn for integrationsindtægter i budgetaftalen, jf. bilag 2 & 4. 3. at "Driftssikring af boligbyggeri" finansieres ved en generel besparelse på budgettet, jf. bilag 2 & 4. 4. at Socialudvalget får forelagt selvstændige indstillinger vedrørende udmøntning af de tilførte midler i budgetaftalen til området for udsatte børn (33,4 mio. kr.) og børnehandicap (6 mio. kr. + 26,8 mio. kr.). |
Problemstilling
1) Den ønskede korrektion er teknisk. Socialudvalget fik ved budgetforliget tilført midler til en række områder svarende til i alt ca. 115 mio. kr. Heraf vedrører 24,6 mio. kr. finansiering af udgiftspres på hjemmeplejen. Finansieringen heraf var allerede indeholdt i SUD's budgetforslag 2008.
Denne besparelse er nu kompenseret ved budgetaftalen for 2008. På den baggrund skal de foreslående besparelser på 24,6 mio. kr. i hjemmeplejen fra budgetforslaget ikke gennemføres.
Hvis ikke tilbageførslen godkendes, skal forvaltningen gennemføre de serviceforringelser på 17 mio. kr. på hjemmeplejen, samt generelle besparelser på ca. 8 mio. kr. på de øvrige områder, der lå i det oprindelige budgetforslag.
2) Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen har i forbindelse med budgetvedtagelsen skønnet, at kommunen vil få flere integrationsindtægter i 2008, end de skønnede i foråret 2008. Heraf tilfalder 2,9 mio. kr. Socialudvalget.
3) Der er fortsat behov for, at Socialudvalget anviser finansiering på 7,7 mio. kr. til "Driftssikring af boligbyggeri", eftersom Borgerrepræsentationen på mødet 11. oktober 2007 ikke godkendte, at udgiften blev finansieret af budget fra de efterspørgselsstyrede overførsler (BR 454/2007).
4) Socialudvalgets skal tage stilling til de konkrete udmøntninger af midlerne fra budgetaftalen for så vidt angår området udsatte børn og børnehandicap.
Løsning
Ad 1)
I budgetaftalen for 2008 tilføres hjemmeplejeområdet 24,6 mio. kr. til finansiering af udgiftspres på området. Tilførslen betyder, at behovet for besparelserne til finansiering af udgiftspresset på hjemmeplejeområdet bortfalder, jf. bilag 1. Konkret betyder det, at der kan tilbageføres serviceforringende besparelser på hjemmeplejeområdet på 17 mio. kr., og at der kan tilbageføres 8 mio., kr. i generelle besparelser til øvrige bevillingsområder, jf. fordelingen i bilag 2, tabel 1 & 2.
Det foreslås, at Socialudvalget godkender, at finansieringen tilbageføres.
Ad 2)
Socialudvalget skulle i henhold til budgetforslag 2008 overføre 12,1 mio. kr. i manglende integrationsindtægter til Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen. De manglende integrationsindtægter blev finansieret ved en generel besparelse på Socialudvalgets budget. Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen har siden udarbejdelsen af budgetforslag 2008 opjusteret forventningerne til integrationsindtægterne, hvorefter Socialudvalgets andel af integrationsindtægterne kan opskrives med 2,9 mio. kr.
Det foreslås, at de foreslåede generelle besparelser til finansiering af manglende integrationsindtægter tilbageføres forholdsmæssigt, jf. fordelingen i bilag 2, tabel 3.
Ad 3)
Økonomiudvalget vedtog den 12. juni 2007, at udgifterne til "Driftssikring af boligbyggeri" skulle flyttes fra "efterspørgselsstyrede overførsler" til det "rammebelagte område" uden medfølgende finansiering, jf. bilag 3. Socialudvalget har tidligere anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at budgettet til "Driftssikring af boligbyggeri" finansieres af det forventede mindreforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler til førtidspension på funktion 5.48.70, hvor udgiften hidtil er blevet finansieret. Det afviste Borgerrepræsentationen på mødet 11. oktober 2007, jf. BR 454/2007.
Socialudvalget har i 2008 ingen ledige midler i budgettet. Socialforvaltningen foreslår derfor, at budgettet på 7,7 mio. kr. til "Driftssikring af boligbyggeri" finansieres ved en generel besparelse på budgettet på 0,2 pct. Fordelingen af besparelsen på bevillingsområder fremgår af bilag 2, tabel 4.
Ad 4)
Ved indgåelsen af budgetforliget for budget 2008 fik Socialudvalget tilført midler til blandt andet børnefamilieområdet, handicapområdet, samt til voksenområdet/psykiatri. Omfanget af de tilførte midler fremgår af tabel 1.
Tabel 1:
Budgettilførsel til Socialudvalget i budgetaftalen for 2008
Budgetaftale 2008 (1000 kr.) |
Drift |
Anlæg |
Midler til finansiering af
eksisterende aktiviteter |
80.000 |
|
Finansiering
af udgiftspres på Børnefamilier |
33.400 |
|
Finansiering
af udgiftspres på: Hjemmeplejeområdet
– 24,6 mio. kr Hjælpemiddelområdet, – 5 mio. kr, samt Børnehandicapområdet - 6 mio.kr I
alt finansiering af udgiftspres |
35.600 |
|
Gradvis
effektivisering af hjemmeplejeområdet i Socialforvaltningen |
11.000 |
|
Midler til iværksættelse af nye
aktiviteter |
7.856 |
26.800 |
Børnehandicapområdet
|
- |
26.800 |
Midler
til frivilligt socialt arbejde |
5.000 |
|
Klippekortsmodel
for SOSU-assistenterne i Socialforvaltningen |
2.000 |
|
Projekt
unge og sorg |
600 |
|
Driftsmidler
til produktions- og daghøjskolen AFUK |
442 |
|
Bidrag
til Nyt IT-sikkerhedsregulativ |
-186 |
|
I alt |
87.856 |
26.800 |
*) I budgetaftalen for 2008
er der ligeledes afsat 4 mio. kr. til udarbejdelse af en ny psykiatriplan.
Midlerne afsættes under økonomiudvalget, og kan først anvendes fra 2009.
Midlerne er tænkt udmøntet som beskrevet i den foreløbige plan for udmøntning af midler fra budgetaftalen for 2008. Denne blev udsendt til Socialudvalget den 30. oktober 2007, jf. bilag 5.
Det foreslås, at Socialudvalget får forelagt konkrete indstillinger vedr. udmøntningen af midlerne til følgende områder:
· Børneområdet, herunder døgnanbringelsesområdet
· Børnehandicapområdet (6 mio. kr. til drift og 26.8 mio. kr. til anlæg).
Økonomi
Tilbageførslen af serviceforringelser og besparelser i forbindelse med udmøntningen af budgettet fremgår af bilag 2. Den konkrete finansiering af "Driftssikring af boligbyggeri" på bevillingsområder fremgår ligeledes af bilag 2. I bilag 4 fremgår tilbageførslerne og besparelsen på funktionsniveau.
Videre
proces
Eftersom indstillingen indeholder omflytninger af budget mellem bevillingsområder og mellem funktioner, skal den videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
1. Bilag 1: Socialudvalgets budgetforslag 2008 - udvalgsafsnit
2. Bilag 2: Udmøntning af budget
3. Bilag 3: Driftssikring af boligbyggeri
4. Bilag 4: Teknisk bilag vedrørende udmøntning af budget 2008
5. Bilag 5: Budget 2008: Udmøntning af midler fra budgetaftalen
6. Bilag 6: Status for analyser fra budgetaftalen