Orientering om ændring af praksis vedr. sociale handleplaner for beboere på socialpsykiatriske bocentre
Orientering om ændring af praksis vedr. sociale handleplaner for beboere på socialpsykiatriske bocentre
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. december 2007
10. Orientering om ændring af praksis vedr. sociale handleplaner for beboere på socialpsykiatriske bocentre
SUD 507/2007 J.nr. 507/2007
Socialforvaltningen
orienterer Socialudvalget om ændret praksis for udarbejdelse af sociale
handleplaner efter § 141 i Lov om social service for beboere på de
socialpsykiatriske bocentre.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1 . at Socialudvalget tager orientering om ændret praksis vedr. sociale handleplaner for beboere på socialpsykiatriske bocentre til efterretning. |
Problemstilling
I
Dialogforum på Psykiatriområdet har man drøftet brugen af henholdsvis sociale
handleplaner efter Servicelovens § 141 og pædagogiske handleplaner for beboere
på de socialpsykiatriske bocentre. Forskellen på de to typer af handleplaner er
beskrevet i bilag 1. Drøftelsen har affødt en stikprøveundersøgelse af omfanget
af sociale handleplaner efter Servicelovens § 141 for beboere på Københavnske
socialpsykiatriske bocentre. Socialforvaltningens undersøgelse viste, at ud af
to stikprøver på 11 personsager var der udarbejdet 1 social handleplan efter
Servicelovens § 141 i hver stikprøve. Thor Buch Grønlykke bad på mødet i
Dialogforum den 21. november at Socialudvalget blev orienteret om sagen.
Løsning
Socialforvaltningen har overfor Dialogforum på psykiatriområdet redegjort for, at der arbejdes på en mere tydelig deling mellem socialcentrenes og bocentrenes ansvar i forhold til de to typer af handleplaner. Denne deling betyder ingen ændringer for beboerne på bocentrene, der fortsat har en individuel, skriftlig pædagogisk handleplan, udarbejdet efter de vedtagne kvalitetsstandarder.
Baggrunden for drøftelsen i Dialogforum var, at Socialforvaltningen i forbindelse med sine kommentarer til tilsynsrapporten for Sundbygaard i juni 2007 rejste spørgsmålet om ansvarsfordelingen mellem Socialcentre og bocentre.
Socialforvaltningen kommenterede i den forbindelse tilsynets anvendelse af begrebet "social handleplan". Forvaltningens kommentarer skulle understrege, at de sociale handleplaner, der udarbejdes iht. Servicelovens § 141 fremadrettet skal udarbejdes i regi af Socialcentrene. Bocentrene skal fortsat udarbejde pædagogiske handleplaner for alle beboere og af samme kvalitet som hidtil.
Dialogforum ønskede, at Socialforvaltningen skulle gennemføre en stikprøveundersøgelse af, hvor langt Socialcentrene er kommet med at udarbejde sociale handleplaner efter Servicelovens § 141 for beboerne på bocentrene.
Stikprøveundersøgelse
Grundlaget for stikprøveundersøgelsen er personsager fra bocentre i København, som er registret i det elektroniske dokumenthåndteringssystem (e-doc). Grundlaget er dermed en stikprøve af de ansøgninger om plads på et bocenter indsendt fra socialcentrene til den centrale visitation siden 1. februar 2006.
Der er udvalgt 11 tilfældige sager fra hvert af bocentrene Thorupgården og Sundbygård. Begge steder eksisterede der én social handleplan efter Servicelovens § 141.
Fremadrettet tiltag
Socialforvaltningen er som nævnt opmærksom på problemstillingen omkring adskillelsen af sociale og pædagogiske handleplaner, som blandt andet bunder i en ændring af vejledningen til lovgivning på området. Socialforvaltningen igangsatte derfor i august 2007 et fremadrettet arbejde, for at sikre, at der udarbejdes sociale handleplaner efter Servicelovens § 141 i Socialcentrene.
Socialforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal forankre et revideret handleplanskoncept hos såvel medarbejdere som brugere i socialcentrene. Formålet er at gøre den sociale handleplan efter Servicelovens § 141 til et aktivt redskab i arbejdet med voksenteamets målgruppe.
Videre
proces
Socialforvaltningen iværksætter i foråret 2008 en intensiv proces med udarbejdelse af sociale handleplaner for alle beboere på bocentrene. Socialforvaltningen følger løbende op på arbejdet og vil forelægge Socialudvalget en status herfor i august 2008.
Bilag
1. Notat om forskellen på sociale handleplaner efter Servicelovens § 141 og pædagogiske handleplaner