UDSAT: Socialforvaltningens opfølgning i antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Socialforvaltningen indstiller, at Socialforvaltningen fremover følger udviklingen af fattige borgere i Københavns Kommune i den årlige opfølgning på udvalgets pejlemærke ”Færre københavnere lever i fattigdom” og ikke i en særskilt fattigdomsundersøgelse for København.

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialforvaltningen fremover følger udviklingen af fattige borgere via den årlige status på pejlemærket om fattigdom og ikke i en særskilt fattigdomsundersøgelse for Københavns Kommune.

Socialudvalget godkendte den 17. september 2014 et grundlagspapir for Socialudvalgets arbejde for 2014-2017.

Grundlagspapiret indeholder udvalgets politiske ambitioner og principper som udstikker retningen frem mod 2017. Udvalget har valgt fattigdom som et fokusområde og fattigdom udgør et ud af ni pejlemærker i papiret.

Pejlemærket ”Færre københavnere lever i fattigdom” har følgende to mål:

1. Færre københavnere lever i fattigdom
2. Færre børn vokser op i fattige familier

Tidligere har forvaltningen hvert andet år udarbejdet en særskilt fattigdomsredegørelse for København, baseret på kvantitative parametre. Fremadrettet vil forvaltningen følge udviklingen på fattigdomsområdet i den årlige statusredegørelse for udvalgets pejlemærke på området.

 

Det er forvaltningens vurdering, at en årlig status på de to mål – færre københavnere lever i fattigdom og færre børn vokser op i fattigdom – i pejlemærket er gode parametre til at følge, om udviklingen på fattigdomsområdet i Københavns Kommune går i den rigtige eller i den forkerte retning.

I den årlige status for pejlemærket vil Københavns Kommune fremover anvende den nationale fattigdomsgrænse, der definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har

• En relativ lav disponibel indkomst (under 50 pct. af medianindkomsten).
• Ikke har en formue af betydning (under 100.000 kr.).
• Og ikke er studerende.

 

Ved at benytte den nationale fattigdomsgrænse til monitorering af antal fattige borgere i København er det muligt at sammenligne udviklingen af fattige borgere i København med landets øvrige kommuner. Det kan give en indikation af, om udviklingen i København følger en generel tendens på landsplan eller for de øvrige større byer i landet, eller om det alene er en udvikling gældende for København. Sammenligning med de øvrige kommuner har ikke været muligt tidligere.

Med det nye koncept for opfølgning vil Socialforvaltningen således fremadrettet fokusere afrapporteringen på de mål, der er i pejlemærket, hvorved der ikke længere vil være et særskilt fokus på karakteristika ved gruppen af fattige borgere i Københavns Kommune. 

Regeringen udarbejder årligt en fattigdomsredegørelse, hvor udvikling på landsplan belyses. Data i redegørelsen kan bidrage med en at kvalificere udviklingen i Københavns Kommune.

Såfremt Socialudvalget tager indstillingen til efterretning vil forvaltningen fremadrettet alene følge udviklingen af fattige borgere i den årlige status på pejlemærket.

                     

 

Anette Laigaard /

                                                                 Gitte Bylov Larsen

 

Under punktets behandling deltog kontorchef Gitte Bylov Larsen

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede forslag om ændring af indstillingens 1. at-punkt:

Fra

”1. at Socialforvaltningen fremover følger udviklingen af fattige borgere via den årlige status på pejlemærket om fattigdom og ikke i en særskilt fattigdomsundersøgelse for Københavns Kommune.”

Til

”1. at Socialforvaltningen fremover følger udviklingen af fattige borgere via den årlige status på pejlemærket om fattigdom samt også fremover i en særskilt fattigdomsundersøgelse for Københavns Kommune.”

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget, der blev forkastet med følgende stemmeafgivelse:

For: Ø (2)
Imod: A (3), B (2), O (1), V (1)
Ikke til stede: C (1) og F (1)

Der blev ligeledes begæret afstemning om indstillingen, som blev godkendt med følgende stemmeafgivelse:

For: A (3), B (2), O (1), V (1)
Imod: Ø (2) 
Ikke til stede: C (1) og F (1)

Enhedslisten benyttede sig herefter af standsningsretten efter kommunestyrelseslovens § 23, hvorefter indstillingen vil blive indbragt for Borgerrepræsentationen til afgørelse.