Mødedato: 12.11.2014, kl. 16:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Underudvalgets indstilling til Socialudvalget vedr. fordeling af § 18-midler til frivilligt socialt arbejde i 2015

Se alle bilag

Socialudvalget uddeler hvert år midler til frivilligt socialt arbejde, jf. Servicelovens § 18. Socialudvalget skal tage stilling til fordelingen af § 18-midler for 2014.

Indstilling og beslutning

Underudvalget indstiller over for Socialudvalget,

1.   at Socialudvalget godkender Underudvalgets indstilling til fordeling af § 18-midler til TUBA
2.   at Socialudvalget godkender Underudvalgets indstilling til fordeling af § 18-midler til Oplevelsebanken
3.   at Socialudvalget godkender Underudvalgets indstilling til fordeling af § 18-midler til Livslinien
4.  at Socialudvalget godkender Underudvalgets indstilling til fordeling af øvrige § 18-midler til frivilligt socialt arbejde
,
5.  at Socialudvalget tager til efterretning, at for sent modtagne  ansøgninger får afslag, og
6.  at Socialudvalget godkender underudvalgets forslag om, at Socialudvalget i foråret 2015 vil diskutere de fremadrettede principper og kriterier for fordeling af § 18-midler.

Problemstilling

Socialudvalget uddeler hvert år midler til frivilligt socialt arbejde. Der er i år rettidigt modtaget 272 ansøgninger og ansøgt for i alt 60,5 mio. kr. Der er ansøgt om 3-årige bevillinger for i alt 37,2 mio. kr.

65 projekter har søgt som samskabelse, og disse ansøgninger udgør sammenlagt i alt 30,5 mio. kr., svarende til ca. 51 % af det samlede ansøgte beløb.

Der er i år 12,348 mio. kr. til ny uddeling. Heraf afsættes 15 % til 3-årige bevillinger, svarende til 1,852 mio. kr.

Løsning

Socialudvalget vedtog den 8. maj 2013 en ny procedure for det forberedende arbejde i forbindelse med uddeling af § 18-midler til frivilligt socialt arbejde. Proceduren indebærer, at Socialforvaltningen udarbejder en indstilling til fordeling af tilskudsmidlerne til et underudvalg. På baggrund heraf udarbejder underudvalget en indstilling til Socialudvalget med forslag til fordeling af midlerne. Socialudvalget vedtog den 4. juni 2014, at samme procedure følges i år. Underudvalget har i år bestået af Finn Rudaizky (O), Anne Mette Omø Carlsen (Ø) og Mette Laurberg (A).

Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over samtlige ansøgninger, og har på baggrund af en faglig vurdering af hver enkel ansøgning stillet forslag til bevilling. Underudvalget har behandlet dette materiale, og har i nogle tilfælde valgt at differentiere fra forvaltningens indstilling. Det fremgår af den medsendte oversigt (bilag 1) i særskilte kolonner, i hvilke tilfælde, underudvalget har valgt at prioritere anderledes end forvaltningen, samt hvorfor. Det er underudvalgets indstilling, Socialudvalget skal godkende.

Oversigten tager udgangspunkt i de seneste års praksis og indeholder dermed; målgruppe, foreningens navn, projektets formål, bydel, aktivitetstype, antal brugere, antal frivillige, om der søges om 3-årig bevilling, om der søges om samskabelse, evt. tidligere bevillinger, ansøgt beløb, om der er tilsvarende tilbud i kommunalt regi, forvaltningens indstilling og begrundelse samt underudvalgets indstilling og begrundelse.

Ligesom sidste år er der udarbejdet baggrundsmateriale i form af en kortlægning af de tidligere års § 18-uddelinger. Formålet hermed er, at give udvalget et overblik over udviklingen i § 18-uddelingen henover en årrække (se bilag 2).


Indstilling om fordeling af midlerne

I henhold til underudvalgets beslutning i forbindelse med sidste års behandling af fordeling af § 18-midler er indstillingen om fordelingen af midlerne nedenfor opstillet på henholdsvis målgrupper og aktivitetstyper. Herudover fremgår en oversigt over projekter, der indstilles som samskabelsesprojekt, samt en samlet oversigt over indstillede 3-årige bevillinger.


Midler fordelt på målgrupper og aktivitetstyper


Indstillede midler (kr.) fordelt på målgrupper

Målgruppe

Underudvalgets indstilling

Ansøgt beløb

Børn og forældre

1.090.000

7.497.319

Frivilligcentre

5.000

36.000

Generelle sociale organisationer

1.020.000

7.085.252

Handicap

910.000

1.971.763

Indvandrere og flygtninge

2.114.000

9.471.131

Sindslidelse

2.074.000

12.135.250

Sygdom

380.000

2.399.890

Udsatte – hjemløse, misbrugere

3.615.000

15.392.200

Ældre

1.140.000

4.492.149

Total

12.348.000

60.480.954

 


Indstillede midler (kr.) fordelt på aktiviteter

Aktiviteter

Underudvalgets indstilling

Ansøgt beløb

Andet

2.525.000

10.174.355

Besøgsvennetjenester

500.000

1.795.400

Foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper

721.000

6.447.753

Forskellige former for aflastningstjenester for pårørende m.v.

55.000

285.000

Frivillighedsformidlinger

150.000

2.162.960

Kontaktsteder

90.000

223.000

Ledsagerordninger på frivillig basis

190.000

255.240

Rådgivning

2.240.000

11.528.257

Sociale caféer

1.231.000

6.027.670

Støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis

846.000

3.874.440

Støtte til frivillige sociale foreninger, der er i en opstartsfase

555.000

1.972.324

Telefonrådgivninger

185.000

730.000

Væresteder

3.060.000

15.004.555

Total

12.348.000

60.480.954

 

Midler fordelt på 3-årige bevillinger og samskabelse

Socialudvalget vedtog den 4. juni 2014, at der skal afsættes 15 % af midlerne til treårige bevillinger, hvoraf ansøgninger, der søger som samskabelsesprojekt, prioriteres.

Underudvalget indstiller, at følgende projekter prioriteres som samskabelse (hvoraf én indstilles til 1-årig bevilling (Home Start) og de resterende indstilles til 3-årig):  

Navn

Målgruppe

Indstillet beløb

Ansøgt beløb

Familiekontakten Home Start, København

Børn og forældre

130.000

500.000

Foreningen Skovtours Venner

Handicap

170.000

199.090

Venskabsforeningen for Lavuk Stjernen

Handicap

250.000

325.000

Mødestedet - Kirkens Indvandrer - og flygtningearbejde på Vestebro

Indvandrere og flygtninge

100.000

300.000

SydhavnsCompagniet

Udsatte – hjemløse, misbrugere

100.000

147.000

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/ Valby

Ældre

170.000

230.000

Total

 

920.000

1.701.090

 

Sammenholdt med ovenstående 3-årige projekter om samskabelse indstiller Underudvalget således samlet set, at følgende 12 projekter tildeles en 3-årig bevilling:

Navn

Målgruppe

Indstillet beløb

Ansøgt beløb

Ungdomsprojekt K

Børn og forældre

100.000

621.000

Exit

Generelle sociale organisationer

165.000

3.300.000

Frelsens Hær

Generelle sociale organisationer

150.000

1.247.190

Foreningen Skovtours Venner

Handicap

170.000

199.090

Venskabsforeningen for Lavuk Stjernen

Handicap

250.000

325.000

Mødestedet - Kirkens Indvandrer - og flygtningearbejde på Vestebro

Indvandrere og flygtninge

100.000

300.000

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade –LMS

Sindslidelse

250.000

375.000

Projekt Vendepunkter

Sindslidelse

120.000

200.000

Missionen blandt Hjemløse

Udsatte – hjemløse, misbrugere

100.000

208.600

Reden København

Udsatte – hjemløse, misbrugere

125.000

308.000

SydhavnsCompagniet

Udsatte – hjemløse, misbrugere

100.000

147.000

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/ Valby

Ældre

170.000

230.000

Total

 

1.800.000

7.460.880

 

Endvidere henvises til bilag 2, der bl.a. indeholder en oversigt over nuværende 3-årige bevillinger med udløb i 2015 og 2016, samt bilag 3, der indeholder en oversigt over foreninger, der har ansøgt § 18-midler, men også blev tilgodeset på Budget15, og foreninger der har ansøgt § 18-midler og samtidig modtager driftsstøtte.

 

Afslag og reduktioner

Der er samlet set givet afslag til 16 projekter, og 47 projekter er indstillet til en reduktion på mere end 35 % set i forhold til 2014-fordelingen. Se oversigtens sidste kolonne for reduktioner (bilag 1).

 

Koordinering af § 79 og § 18 i Lov om Social Service

Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget traf i foråret 2013 beslutning om, at ansøgninger til § 18-midlerne, hvor foreningen også modtager støtte efter § 79 (midler til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte), fremadrettet koordineres særligt mellem de to forvaltninger. Det har konkret betydet, at forvaltningerne har foretaget en fælles vurdering af § 18-ansøgningerne ud fra kriterier om, at der bevilges § 18 midler, når der er tale om en frivillig, social indsats, der vedrører udsatte målgrupper, og hvor samme aktiviteter ikke støttes efter § 79. Uddelingen af § 79 er i år blevet forsinket, hvorfor der i koordineringen er taget udgangspunkt i tidligere års modtagere af § 79 midler.

For sent modtagne ansøgninger

Socialforvaltningen har også i år modtaget ansøgninger efter ansøgningsfristens udløb. I henhold til Socialudvalgets beslutning den 4. juni 2014, vil disse ansøgere modtage afslag. De ansøgninger, der er modtaget for sent er: Røde Kors Hovedstaden (3 projekter), Drengeklubben i Gyldenrisparken under Dansk Flygtningehjælp og The Clean House.


Fremadrettede principper og kriterier for fordeling af § 18-midler

Underudvalget indstiller, at Socialudvalget i foråret 2015 tager en drøftelse af procedurer og kriterier for fordeling af fremtidige § 18-midler. Bl.a. ønsker Underudvalget drøftet, om nogle foreninger, der over en længere årrække har modtaget § 18-midler, kan overgå til at modtage egentlig driftsstøtte eller på anden måde gives midler. Underudvalget ønsker også, at Udvalget drøfter, hvorvidt kriterierne for at få tildelt midler skal justeres.

Økonomi

Udgifterne afholdes under Socialudvalget på bevillingsområdet Administration, funktion 5.72.99 Øvrige sociale formål.

Videre proces

Socialudvalgets medlemmer har 14 dage inden udvalgsmødet den 12. november 2014 fået tilsendt oversigt over forslag til fordeling af midlerne til kommentering. Udvalgets medlemmer har haft en frist på 7 dage til at sende eventuelle bemærkninger og opklarende spørgsmål til forvaltningen. De samlede kommentarer er tilgået alle udvalgsmedlemmerne forud for mødet.

 

                  Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen

Beslutning

Under punktets behandling deltog kontorchef Gitte Bylov Larsen og fuldmægtig Laura Rømer Wiersøe

Henrik Appel Esbensen (A) erklærede sig inhabil i forhold til indstillingens 1. og 2. at-punkt og forlod lokalet under behandlingen af disse at-punkter.

Anne Marie Geisler Andersen (B) erklærede sig inhabil i forhold til indstillingens 3. at-punkt og forlod lokalet under behandlingen af dette at-punkt.

Indstillingen blev godkendt

Til top