Mødedato: 12.11.2014, kl. 16:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Budget i balance - oktober 2014

Se alle bilag

Denne sag omhandler håndtering af udfordringer på nogle af Socialudvalgets målgrupper i forlængelse oktoberprognosen 2014. 

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,at udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
  1. at godkende anmodning om finansiering af forventede merforbrug konstateret i oktoberprognosen 2014 på bevillingsområderne Udsatte voksne, Borgere med handicap, demografireguleret, Borgere med handicap, rammebelagt drift og Hjemmeplejen, demografireguleret ved etårige interne omplaceringer, jf. tabel 1 og bilag 1

Problemstilling

I oktoberprognosen 2014 har Socialforvaltningen konstateret en række forventede mer- og mindreforbrug på bevillingsområder.

Socialforvaltningen skal i henhold til bevillingsreglerne i Københavns Kommune anmode Borgerrepræsentationen om at give tilladelse til omplaceringer mellem bevillingsområder inden for udvalget samlede ramme med henblik på håndtering af forventet merforbrug på bevillingsområderne: Udsatte voksne, Borgere med handicap og Hjemmeplejen.

Der forventes mindreforbrug på områderne Børnefamilier med særlige behov og Borgere med Sindslidelse.

Samlet set overstiger de forventede mindreforbrug de forventede merforbrug, og det forventede nettoresultatet på servicedriften er et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Heraf udgør 5,2 mio. kr. opsparinger på institutioner og tilbud samt forbrugsforskydninger på eksternt finansierede projekter, som forventes overført til 2015, hvormed der forventes balance på servicedriften efter forventede overførsler.

Mer- og mindreforbrug er beskrevet i oktoberprognosen (SUD 12.11.2014).

Løsning

De forventede mindreforbrug på servicedriften, der er konstateret i oktoberprognosen, foreslås i denne sag omplaceret til finansiering af de forventede merforbrug på servicedriften.

Socialforvaltningens forslag til interne omplaceringer mellem bevillingsområderne inden for udvalgets samlede rammec til finansiering af forventede merforbrug fremgår af tabel 1. Tabellen viser hvilke målgrupper, der afgiver budget, dvs. finansierer de forventede udfordringer, samt hvilke målgrupper budgettet omplaceres til. De udspecificerede omplaceringer på funktionsniveau fremgår af konteringsbilaget.

 

Samlet forventet merforbrug efter forventede overførsler til 2015 på målgruppen for Borgere med handicap på i alt 10,7 mio. foreslås i 2014 dækket af forventet mindreforbrug på målgruppen Børnefamilier med særlige behov. Det betyder, at der i alt omplaceres forventet mindreforbrug på 10,7 mio. kr. fra målgruppen Børnefamilier med særlige behov. Herefter vil det forventede mindreforbrug på målgruppen være 1,7 mio. kr. før forventede overførsler til 2015 og balance efter forventede overførsler til 2015.

Socialforvaltningen vil i 2015 undersøge, hvorvidt der er tale om reelle målgruppeforskydninger mellem målgrupperne Børnefamilier med særlige behov og Borgere med handicap, med henblik på evt. varige budgetkorrektioner, så budget og forbrug er placeret under samme målgruppe.

Forventet merforbrug på målgruppen for Udsatte voksne på 3,6 mio. kr. samt forventet merforbrug på Hjemmeplejen på 6,8 foreslås i 2014 dækket af forventet mindreforbrug på målgruppen Borgere med sindslidelse. Det betyder, at der i alt omplaceres forventet mindreforbrug på 10,4 mio. kr. fra målgruppen Borgere med sindslidelse. Herefter vil det forventede mindreforbrug på målgruppen være 0,0 mio. kr.

Tabel 1: Etårige omflytninger mellem bevillingsområder i 2014, i mio. kr.

Bevillingsområde

Budget afgives

Budget modtages

Børnefamilier med særlige behov

10,7*

 

Borgere med handicap, demografireguleret

 

6,1*

Borgere med handicap, rammebelagt drift

 

4,7*

Borgere med sindslidelse

10,4

 

Hjemmepleje, demografireguleret

 

6,8

Udsatte voksne

 

3,6

I alt

21,1*

21,2*

* På grund af afrundinger stemmer alle summer ikke i tabellen. Se evt. bilaget.

 

Økonomi

Er beskrevet i sagen.
De bevillingsmæssige ændringer som følge af sagen fremgår af konteringsbilaget.

Videre proces

Hvis Socialudvalget godkender sagen, sendes den til godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

 

         Anette Laigaard

                                                                  /Anders Kirchhoff

Beslutning

Under punktets behandling deltog kontorchef Katrine Bagge Thorball

Indstillingen blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

Til top