Tilpasning af centerstrukturen på Udsatte- og Handicapområdet pr. 1. januar 2012
Socialudvalget skal orienteres om en tilpasning af centerstrukturen på hhv. udsatte og handicap området.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
Problemstilling
Forvaltningen vurderer løbende hensigtsmæssigheden i de nuværende centre på bo- og dagtilbudsområdet og om de enkelte centre opfylder formålet med centerdannelsen. Formålet med centerdannelsen i 2009 var at samle tilbuddene i nye og færre enheder for at skabe bedre rammer for ledelse, herunder en administrativ stab, samt styrke den faglige kvalitet og udvikling i det enkelte tilbud. Det vurderes, at der på udsatte- og handicapområdet er behov for en tilpasning af centerstrukturen, der kan skabe mere robuste centre med stabsenheder og en større sammenhæng i målgrupper og fagligheder.
Løsning
Der er på nuværende tidspunkt seks centre på udsatteområdet, som med fordel kan reduceres til to centre. Der er tretten centre på handicapområdet, som med fordel kan reduceres til tolv. Der er hovedsageligt tale om administrative ændringer. Det betyder, at ændringerne ikke umiddelbart får konsekvenser for den service, som brugerne modtager i deres hverdag. Der er til gengæld en klar formodning om, at størstedelen af ændringerne vil betyde, at brugerne fremadrettet vil modtage en mere helhedsorienteret ydelse.
Samlet set bidrager tilpasningerne til, at centrene bliver mere økonomisk robuste og kan etablere en administrativ stab. Samtidig vil der være en større sammenhæng mellem målgrupper og fagligheder i de enkelte centre.
Det gælder for begge områder, at tilpasningen af centerstrukturen med få undtagelser ikke berører medarbejdernes arbejdsforhold og personaleforhold. Medarbejderne forbliver på den fysiske arbejdsplads, de er på allerede nu og omstruktureringerne har heller ikke indflydelse på det daglige arbejde i forhold til brugerne.
De medarbejdere, som kan tænkes at blive berørt, er de nuværende administrative medarbejdere i centrene, som kan få en anden fysisk placering og et større kollegafællesskab. Der udarbejdes en selvstændig procesplan for etableringen af de administrative stabe, som vil blive drøftet med de berørte faglige organisationer herunder også den fysiske placering.
Ændringerne på begge områder er beskrevet yderligere i vedlagte bilag 1 til 4.
Sagen har været forelagt Hoved MED den 16. september 2011. Hoved MED tilslutter sig den overordnede idé med tilpasningen af centerstrukturen. De relevante faglige organisationer inddrages løbende i den videre proces.
Økonomi
Efter ændring af centerstrukturen vil økonomien i centrene på de to områder se ud som følger:
Udsatte – budget i mio. kr.:
|
Center for misbrugsbehandling og Pleje |
Center for Udsatte voksne og Familier |
Kommunalt budget |
152,6 |
157 |
Selvejende |
|
73,5 |
Handicap - budget i mio. kr.:
|
Center for selvstændige boformer |
Center for variable boformer 2 |
Center for ældre-pædagogik |
CAMPO |
Før |
56,1 |
57,3 |
68,8 |
44,8 |
Efter |
68,3 |
78,1 |
80,6 |
61,9 |
Videre proces
Forvaltningen arbejder videre med tilpasningen, så den kan træde i kraft den 1. januar 2012, herunder etablering af ad hoc MED-udvalg på udsatteområdet.
Anette Laigaard
/ Eva Stokbro Jensen
Beslutning
Konstitueret kontorchef Eva Stokbro Jensen overværede punktets behandling
Indstillingen blev godkendt