Mødedato: 12.09.2007, kl. 16:00

Ansøgning fra Psykiatrifonden om støtte til Landsindsatsen mod angst

Ansøgning fra Psykiatrifonden om støtte til Landsindsatsen mod angst

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 12. september 2007

 

 

14.      Ansøgning fra Psykiatrifonden om støtte til Landsindsatsen mod angst

SUD 355/2007  J.nr. 355/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialudvalget skal tage stilling til en ansøgning fra Psykiatrifonden om 0,4 mill. kr. årligt i tre år til medfinansiering af Landsindsatsen mod angst.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget godkender udkast til afslag på Psykiatrifondens ansøgning om 0,4 mill. kr. årligt fra 2008 – 2010 til Landsindsatsen mod angst.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 12. september 2007

 

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Socialforvaltningen modtog d. 18. maj 2007 Psykiatrifondens ansøgning om økonomisk støtte i tre år til Landsindsatsen mod angst. Socialforvaltningen har i perioden 2005 – 2007 samarbejdet med Psykiatrifonden om Landsindsatsen mod depression, der havde til formål at skabe generel større forståelse i samfundet for og accept af psykisk sygdom. Finansieringen til Landsindsatsen mod depression ophører med udgangen af 2007. Der er dog uforbrugte midler, der kan anvendes i 1. kvartal 2008. Psykiatrifonden foreslår nu, at man fra 2008 iværksætter Landsindsatsen mod angst som en fortsættelse af projektet. Socialudvalget skal tage stilling til, om man ønsker at finansiere et fortsat samarbejde med 0,4 mill. kr. årligt i en treårig periode fra 2008 – 2010.

 

Løsning

Socialforvaltningen anbefaler, at Socialudvalget giver afslag på Psykiatrifondens ansøgning. Socialforvaltningens argumenter for et afslag er:

 

-         En evt. fortsættelse af samarbejdet "Landsindsatsen" bør involvere alle kommuner i Region Hovedstaden, i stedet for som nu at fokusere på Københavns og Frederiksberg kommuner. Et evt. Landsindsatsen mod angst bør således løftes tættere på Region Hovedstaden, men fortsat have et kommune-fokus i regi af Kommunekontaktrådet. Københavns Kommune kan fortsat engagere sig i projektet, men hovedansvaret og finansieringen bør fremadrettet være forankret i Regionen. Psykiatrifonden har ansøgt Region Hovedstaden om 1,0 mill. kr. årligt i tre år til Landsindsatsen mod angst.

 

-         Der mangler konkret viden om, hvorvidt Landsindsatsen mod depression har haft den ønskede effekt i forhold til at nå ud til den brede befolkning. Det vurderes, at der vil være tilsvarende problemer med projektet Landsindsatsen mod angst.

 

-         Socialforvaltningen kan ikke anvise ledige midler til medfinansiering af Landsindsatsen mod angst.

 

Der er dog konkrete aktiviteter og forslag til projekter, der med fordel kan videreføres med baggrund i det nuværende samarbejde. Socialforvaltningen har udarbejdet ønskelisteforslag til budget 2008 for to konkrete projekter, Depressionsskolen og oprettelsen af et PsykInfo, som Psykiatrifonden har rejst.

 

Økonomi

Psykiatrifonden har ansøgt om 0,4 mill. kr. årligt til Københavns Kommunes medfinansiering af Landsindsatsen mod depression. Socialforvaltningen kan ikke anvise ledige midler til finansiering heraf.

 

Videre proces

Hvis Socialudvalget godkender første beslutningspunkt, vil Socialborgmester Mikkel Warming meddele Psykiatrifonden denne beslutning.

 

Bilag

1.      Ansøgning fra Psykiatrifonden om støtte til etablering af Landsindsatsen mod angst

2.      Projektbeskrivelse – Landsindsatsen mod angst

3.      Budget – Landsindsatsen mod angst

4.      Statusrapport 2006 – Landsindsatsen mod depression

5.      Udkast - Afslag på Psykiatrifondens ansøgning

 

 

         Anette Laigaard                              /Sven Bjerre


 

Til top