Fællesindstilling: Godkendelse af Sundhedsaftale 2019-2023
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget,
1. at godkende forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 (bilag 1)
Problemstilling
Den 1. juli 2019 skal der være indgået en ny Sundhedsaftale for 2019-2023 mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. Udkast til ny sundhedsaftale har været i bred høring, og det endelige forslag foreligger nu til godkendelse.
Sundhedsaftalen er en politisk aftale som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne for en fireårig periode. Aftalen omfatter alle borgere, der har brug for en indsats fra både kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Aftalen skal understøtte, at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i deres forløb. Aftalen omfatter også børn og unge samt psykiatrien og er således væsentlig for både Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget. Udvalgene forelægges derfor forslag til sundhedsaftalen til godkendelse.
Løsning
Baggrund
Sundhedsaftalen for 2019-2023 er den fjerde i rækken. Aftalen er politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget, som består af repræsentanter udpeget af Kommune Kontaktråd Hovedstaden, Regionsrådet samt Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden. Indgåelse af sundhedsaftaler er en lovbunden opgave efter sundhedsloven og udarbejdes efter gældende bekendtgørelse og vejledning om sundhedsaftaler.
Erfaringerne fra tidligere sundhedsaftaler har medført et politisk ønske om en mere enkel og fokuseret sundhedsaftale med dynamiske mål. Hermed vil der blive skabt mulighed for løbende udvikling i takt med sundhedsvæsenets forandringer og give plads til lokale, politiske prioriteringer.
Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder, at borgere i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant uden sygehusindlæggelse eller i deres eget hjem og nærmiljø. Udviklingen medfører et behov for i endnu højere grad at sikre sammenhæng og klarhed om opgavefordelingen for de borgere, der har forløb på tværs af sygehus, almen praksis og kommunen. Sundhedsaftalen bliver derfor en vigtig ramme i de kommende år, hvor flere opgaver i forhold til borgere med kroniske sygdomme flyttes ud tættere på borgerens hjem.
Sundhedsaftalens indhold
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at det udarbejdede forslag til sundhedsaftale lever op til det politiske ønske om en fokuseret og prioriteret aftale. Forvaltningerne er enige i valget af visioner, fokusområder, målsætninger og principper.
Den overordnede ramme for sundhedsaftalen er de otte nationale kvalitetsmål for sundhedsvæsenet, som blandt andet omhandler bedre sammenhængende patientforløb, styrket indsats for ældre og borgere med kroniske sygdomme, øget patientinddragelse og flere sunde leveår. Sundhedsaftalen for 2019-2023 skal jf. bekendtgørelsen opstille fælles, forpligtende målsætninger, som fastlægges med udgangspunkt i de nationale mål. Formålet med de fælles, forpligtende målsætninger er at bidrage til en fælles retning for indsatsen på tværs af sektorerne.
Sundhedsaftale 2019-2023 rummer fire visioner og tre fokusområder, som skal bidrage til at realisere de nationale målsætninger:
Visioner
- Mere sammenhæng i borgerens forløb
- Mere lighed i sundhed
- Mere samspil med borgeren
- Mere sundhed for pengene
Fokusområder
- Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom
- Sammen om borgere med psykisk sygdom
- Sammen om børn og unges sundhed
Under hvert fokusområde er der opstillet målsætninger. På baggrund af høringssvaret fra Københavns Kommune er der blevet tilføjet yderligere et mål på psykiatriområdet, som sætter fokus på koordinerede udskrivningsforløb for borgere med psykisk sygdom. Dermed rummer sundhedsaftalens tre fokusområder i alt seks målsætninger:
Ældre og borgere med kroniske sygdomme:
- Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker.
- Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst.
Sammen om borgere med psykisk sygdom:
- Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov – også i forbindelse med anden sygdom.
- Alle borgere med psykisk sygdom skal opleve et koordineret udskrivningsforløb.
Sammen om børn og unges sundhed:
- Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer.
- Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide.
Herudover er der foretaget en række ændringer i teksten under fokusområdet om borgere med psykisk sygdom for at imødekomme høringsparter, som har udtrykt bekymring for, at teksten utilsigtet virkede stigmatiserende over for borgere med psykisk sygdom.
Udfoldelse og konkretisering af sundhedsaftalen
Fokusområderne vil blive udfoldet og konkretiseret gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget, når aftalen er godkendt. Det vil ske med udgangspunkt i otte bærende principper for samarbejdet, herunder klarhed om opgave og ansvarsfordeling, fælles ansvar for borgernes sundhed, effektiv ressourceudnyttelse og borgerinddragelse. Der arbejdes på en model for organisering, som sikrer et mere fleksibelt set-up for den lokale implementering gennem blandt andet samordningsudvalgene og ad-hoc temagrupper.
I det videre arbejde med konkretisering af sundhedsaftalen vil forvaltningerne have et særligt fokus på at sikre drøftelse af opgavernes rette placering ud fra en tilgang om, at opgaverne i sundhedsvæsenet skal løses der, hvor det er mest effektivt for samfundsøkonomien og giver mest værdi for borgerne. Ved ændring af opgavevaretagelsen mellem kommuner, region og almen praksis skal der sikres klare aftaler om ansvarsfordeling, lægeligt behandlingsansvar og økonomi, så borgerne oplever en effektiv og sammenhængende behandling af høj kvalitet.
Samtidig vil forvaltningerne have en opmærksomhed på de områder, hvor der i dag ikke sker en aftalt overdragelse af opgaver, men en gradvis opgaveflytning fra regionen og ud i kommunerne. I Københavns Kommune er dette sket inden for både somatikken og psykiatrien, uden at klare aftaler og økonomi er fulgt med.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sundhedsaftale 2019-2023 indsendes til godkendelse i Sundhedsministeriet senest den 1. juli 2019.
Katja Kayser Tobias Børner Stax Nina Eg Hansen
Beslutning
Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt.