B-sag. Høringssvar til Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-2023
Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmødet den 2. maj 2019 behandlet et udkast til Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-2023 (bilag 1). Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, at udkastet til handleplanen skal sendes i høring i de øvrige fagudvalg. Socialudvalget skal derfor godkende udkast til et høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
-
at Socialudvalget godkender udkast til høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalgets Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-2023, jf. bilag 2.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget har sendt udkast til Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-2023 (bilag 1) i høring hos Socialudvalget. Socialforvaltningen har i sin gennemgang af handleplanen fokus på, om udsatte københavneres interesser er varetaget i de foreslåede indsatser. Socialforvaltningen har på den baggrund udarbejdet udkast til høringssvar fra Socialudvalget.
Løsning
Socialforvaltningen vurderer, at handleplanen for bedre psykisk sundhed henvender sig bredt til københavnere, som er i en sårbar livssituation. Socialforvaltningen lægger i høringssvaret vægt på følgende opmærksomhedspunkter:
-
At handleplanen forholder sig til lighed i sundhed ved, at alle borgere har nem og lige adgang til indsatserne
-
At der er sammenhæng mellem eksisterende indsatser og nye indsatser, som knytter sig til handleplanen.
Udkast til Socialudvalgets høringssvar er vedlagt som bilag 2.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Socialudvalget tiltræder indstillingen, vil Socialforvaltningen videreformidle høringssvaret til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler den endelige Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-2023 på et udvalgsmøde i juli 2019.
Nina Eg Hansen
/ Lise Stidsen Vandahl
Beslutning
Indstillingen blev godkendt sammen med dagsordenen.