Implementering af kontanthjælpsreformen og Socialforvaltningens muligheder for at bevilge støtte til borgere, der får reduceret ydelsen

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. At Socialudvalget tager orientering om den foreløbige effekt af kontanthjælpsreformen og Socialforvaltningens støttemuligheder i denne forbindelse til efterretning.

Problemstilling

Kontanthjælpsreformen betyder, at kontanthjælpen bliver markant sænket for to målgrupper:

1) Unge under 30 år, som visiteres som uddannelsesparate, og som pr. 1. januar 2014 modtager uddannelseshjælp på størrelse med SU (5.857 kr.). Tidligere modtog alene unge under 25 år en SU-lignende ydelse.

2) Samlevende par, der sidestilles med gifte, hvorfor de pålægges gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder, at samleverens indtægt indgår i beregningen af kontanthjælpsmodtagerens ydelse.  Kontanthjælpsmodtageren kan i 2014 pga. samleverens indtægt miste op til halvdelen af sin ydelse.

Unge under 30 år, der ikke er uddannelsesparate, kan bevare en ydelse på det hidtidige niveau. Forudsætningen er, at de møder op til visitationssamtale, visiteres som aktivitetsparate, og deltager i fastlagte aktiviteter.

Ændringerne pr. 1. januar 2014 betyder, at det kan forventes, at en del af de borgere, der får et lavere rådighedsbeløb hver måned som følge af en nedsat ydelse, vil få problemer i relation til betaling af deres husleje. Dertil kommer, at den store efterspørgsel på billige boliger i København kan gøre det vanskeligt for borgerne selv at finde en billigere boligløsning. Der er i øjeblikket en gennemsnitlig ventetid på knap 10 måneder for unge under 25 år, der opfylder betingelserne for at få en bolig via boligsocial anvisning.

Løsning

Nedenstående er en status på kontanthjælpsreformens implementering. Det bemærkes, at reformen kun har virket kort tid, fordi den første udbetaling af de nye ydelser fandt sted i slutningen af januar 2014. Det er derfor på nuværende tidspunkt er svært at se alle konsekvenser af reformen

Status vedr. unge under 30 år

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i implementeringsfasen haft et tæt samarbejde om implementeringen af reformen. Socialforvaltningen har ydet en opsøgende indsats i forhold til egne målgrupper, der modtager kontanthjælp for at sikre, at de møder op til visitationssamtalen i jobcentret.  Socialforvaltningen har derfor modtaget besked, hvis borgerne ikke mødte op, og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har lavet særligt fast-track i forhold til at holde samtale med borgere, som enten tidligere var udeblevet fra samtale eller som havde nye oplysninger i deres sag.

I alt er ca. 2.600 unge under 30 år visiteret som uddannelsesparate, hvilket er ca. halvdelen af den samlede gruppe. De fleste har derfor pr. 1. februar 2014 modtaget uddannelseshjælp, som er på samme niveau som SU, dvs. 5.857 kr. Herudover er ca. 500 unge under 30 år visiteret som jobparate, fordi de i forvejen har en uddannelse. De modtager 6.889 kr. Før reformen modtog ansøgere over 25 år 10.500 pr. måned, mens kun unge under 25 år modtog lavere ydelser. Unge under 30 år, som er forsørgere, eller unge med psykiske lidelser indenfor skizofrenispektret, bevarer dog en ydelse på det tidligere niveau. Der er endnu ikke overblik over hvor mange, der er i den enkelte kategori.

Status vedr. samlevende med gensidig forsørgerpligt

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har kontaktet ca. 5.700 kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som ifølge folkeregisteret deler adresse med en anden person over 25 år. Resultatet er, at ca. 1.000- 1.100 borgere berøres af reglerne om gensidig forsørgelsespligt. Dette kan betyde, at borgeren i 2014 kan miste halvdelen af sin ydelse på grund af partnerens indtægt. Fra 2015 kan borgeren miste hele ydelsen.

Socialforvaltningens muligheder for forebyggelse af udsættelse af disse grupper

Der er stor fokus på forebyggelse af udsættelser i Socialforvaltningen, og der blev afsat ekstra midler til en forebyggende indsats i budget 2013. Det betyder, at forvaltningen i dag tager kontakt til alle, der har fået en bolig via den boligsociale anvisning, hvis de varsles udsat. Derudover er der etableret et økonomisk rådgivning, der hjælper i forhold til budgetlægning ect. Det er fast procedure, at der i forbindelse med indstilling til bolig udarbejdes et budget for borgeren, og at der tages stilling til om betalingen af husleje skal administreres af kommunen. Domstolsstyrelsen offentliggør antallet af udsættelser hvert halve år. Ved seneste status fra Domsstolsstyrelsen var der sket en stigning på 21 udsættelser fra 2. halvår 2012 til 1. halvår 2013. Det er svært at sige noget om en tendens på den baggrund. Socialforvaltningen forventer at antallet af udsættelser i hele 2013 offentliggøres i slutningen af marts. I den forbindelse vil forvaltningen vende tilbage til udvalget herom, og præsentere forvaltningens arbejde i relation til udsættelser mere tilbundsgående.

Der er en risiko for, at reformen fører til et øget antal udsættelser, fordi de ovenstående grupper vil opleve en væsentlig nedgang i deres ydelse. Der er desuden en risiko for, at deres nuværende bolig har en husleje, der kunne betales med den ydelse, borgeren havde i 2013, men ikke kan betales med den ydelse, de har efter kontanthjælpsreformens ikrafttræden.

Samtidig er det dog en del af kontanthjælpsreformen, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal søge personlig kontakt med aktivitetsparate borgere, som ikke overholder betingelserne for deres ydelse og derfor eventuelt skal sanktioneres. Sanktionering betyder, at borgere mister en del af eller hele sin ydelse, indtil betingelserne for ydelsen igen opfyldes. Tidligere skulle Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen alene fremsende en skriftlig høring, og der var risiko for at mange borgere i Socialforvaltningens målgruppe undlod at forholdes sig til partshøringen og derfor mistede deres ydelse. Når ydelsen mistes vil borgeren ofte have vanskeligt ved at betale husleje. Pligten til at søge personlig kontakt kan derfor medføre, at det lavere antal af de svageste borgere sanktioneres, fordi de ved personlig kontakt får oplyst relevante årsager til den manglende overholdelse af betingelserne, f.eks. hvorfor de ikke er mødt op til en samtale eller aktivering.

Det at have en bolig har stor indflydelse på en borgers mulighed for at bevare evnen til at være uddannelses- eller jobparat, men risikoen, for at borgeren mister sin bolig ved visitation til et lavere ydelsesniveau, er ikke et hensyn, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen må tage ved visitationen.

Socialforvaltningen har heller ikke mulighed for varigt at give en ydelse, der sikrer, at borgerens nuværende bolig bevares. Socialforvaltningen har forskellige muligheder for at give midlertidig støtte til borgere, som får reduceret ydelsesniveau, hvis betingelserne efter bestemmelserne i øvrigt er opfyldt:

Servicelovens § 52a

Kommunen kan yde økonomisk hjælp til betaling af enkeltstående restancer, hvis en udsættelse af boligen vil betyde, at et barn vil blive anbragt udenfor hjemmet, eller at en planlagt hjemgivelse af et barn udsættes.

Aktivlovens § 81

Kommunen kan bevilge hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter. Det er en betingelse, at borgeren har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), og der skal som udgangspunkt være tale om uforudsete udgifter. Der kan i særlige tilfælde gives hjælp til husleje, men der kan ikke gives løbende hjælp over en periode, men kun hjælp til enkeltstående restancer i særlige tilfælde.

Aktivlovens § 81a

Kommunen kan yde støtte til lejere, som er udsættelsestruede på grund af restance. Det er et krav, at der er tale om rimeligt begrundede midlertidige udgifter, og at ydelse bidrager til at forebygge udsættelsen. Hvis den aktuelle bolig er for dyr for ansøgeren, kan der kun opnås støtte, hvis en løsning er i sigt, f.eks. i form af en ændring i økonomien eller en flytning til billigere bolig.

Kommunen kan opstille betingelser for ydelsen, som f.eks. at borgeren skal lade kommunen administrere fremtidig huslejebetaling eller medvirke til plan for flytning.

Andre relevante bestemmelser

Efter aktivlovens § 34 kan Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen yde støtte til høje boligudgifter. Med virkning fra 1. juli 2014 kan 25-29-årige, der visiteres som job- eller uddannelsesparate dog højst modtage denne støtte i tre måneder, de modtager kontanthjælp/uddannelseshjælp.

Herudover er der mulighed for at både unge og familier kan modtage boligstøtte. For støtten gælder dog den særlige halvdelsregel, der betyder, at huslejen ikke må udgøre mere end halvdelen af indtægten. Udgør huslejen en større del, ydes alene støtte for den del, der udgør halvdelen af indtægten. Dermed kan sænkede ydelser betyde, at boligstøtten også sænkes, hvis boligen er blevet for dyr i forhold til indtægten.

Økonomi

Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen vil inden sommerferien 2014 præsentere Socialudvalget for en opgørelse over udsættelser i 2013 for Socialudvalget. Domstolsstyrelsen forventes at offentliggør antallet af udsættelser i 2. halvår 2013 ultimo marts 2014. Samtidig vil Socialforvaltningen præsentere erfaringerne med de nuværende initiativer til forebyggelse af udsættelse. 

Socialforvaltningen følger naturligvis løbende følge konsekvenserne af kontanthjælpsreformen i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.