Udenlandske hjemløse som indsatsområde i hjemløse strategien
Udenlandske hjemløse som indsatsområde i hjemløse strategien
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. marts 2008
7. Udenlandske hjemløse som indsatsområde i hjemløse strategien
SUD 100/2008 J.nr. 100/2008
Borgerrepræsentationen
har henvist et medlemsforslag vedr. redegørelser om udenlandske borgere med
hjemløseadfærd i Københavns Kommune til Socialudvalget.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, |
Problemstilling
Der er overfor Borgerrepræsentationen stillet medlemsforslag om, at der skal udarbejdes redegørelser om gældende ret på hjemløseområdet i forhold til håndteringen af udenlandske borgere med hjemløseadfærd, herunder nordiske hjemløse, jf. bilag 1. Borgerrepræsentationen henviste ved møde den 24. januar 2008 forslaget til Socialudvalget.
Socialudvalget har på møde den 23. januar 2008 vedtaget, at den kommende hjemløsestrategi skal indeholde redegørelser for og retningslinier om håndtering af udenlandske hjemløse, jf. bilag 2. Som konsekvens heraf foreslås det, at tidsfristerne i medlemsforslaget ændres således, at de tidsmæssigt følger vedtagelse af hjemløsestrategien.
Løsning
Der er en tendens til, at København oftere og oftere bliver opholdsted for udenlandske borgere med hjemløseadfærd. Afhængig af hvilke lande borgerne kommer fra, gælder forskellig lovgivning. I takt med at udfordringerne med de udenlandske hjemløse stiger, er det relevant, at der udarbejdes redegørelser for den gældende lovgivning på området samt, at der udarbejdes tydelige retningslinier for kommunens forpligtelser og mulig håndtering af de udenlandske borgere med hjemløseadfærd i København.
Socialforvaltningen er i gang med at udarbejde en strategi for hele hjemløseområdet. Strategien skal fastlægge relevante politiske mål på området, samt udvikle rammerne for tilbud til hjemløse i Københavns Kommune. Strategien skal konkretiseres gennem en række handleplaner på forskellige indsatsområder. Som led i Socialudvalgets tidligere beslutning vil et af indsatsområderne i hjemløsestrategien omhandle udenlandske borgere med hjemløseadfærd i Københavns Kommune. Derfor foreslår forvaltningen, at redegørelsen om gældende lov på området samt retningslinier for håndtering af de udenlandske hjemløse uddybes gennem en handleplan for området. Handleplanen vil tidsmæssigt ligge i forlængelse af vedtagelsen af hjemløsestrategien.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Videre
proces
Hvis
Socialudvalget go
Bilag
1. Beslutningsprotokol fra Borgerrepræsentationsmøde den 24. januar 2008.
2. Beslutningsprotokol fra Socialudvalgsmøde den 23. januar 2008.
Anette
Laigaard /