Mødedato: 11.11.2020, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Medlemsforslag om vejledende rådighedsbeløb på midlertidige botilbud

Se alle bilag

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Socialforvaltningen skal vende tilbage med et forslag til en pris- og lønregulering af det vejledende rådighedsbeløb for beboere på midlertidige botilbud, krisecentre eller herberger (§§ 107, 109 og 110).

(Stillet af Socialudvalget)

Motivering

Socialudvalget vedtog den 7. oktober 2020, at det eksisterende vejledende rådighedsbeløb på 4.000 kr. for udsatte voksne fremover også omfatter de øvrige målgrupper på voksenområdet, dvs. voksne med handicap eller psykiske lidelser. Rådighedsbeløbet anvendes ved beregning af borgernes egenbetaling på midlertidige botilbud (§ 107) krisecentre (§ 109) og herberger (§ 110).

Det vejledende rådighedsbeløb på 4.000 kr. er ikke blevet pris- og lønreguleret siden vedtagelsen vedr. udsatte voksne i 2013, selvom borgeren kan have oplevet stigende udgifter til fx medicin. I forbindelse med behandlingen af sagen den 7. oktober 2020 afgav et samlet Socialudvalg derfor en protokolbemærkning om, at udvalget ville fremsætte et forslag om en regulering af rådighedsbeløbet.

Beslutning

Der blev stillet et ændringsforslag til 1. at-punkt:

”at Socialforvaltningen skal vende tilbage med et forslag til en årlig pris- og lønregulering af det vejledende rådighedsbeløb for beboere på midlertidige botilbud, krisecentre eller herberger (§§ 107, 109 og 110)”.

Ændringsforslaget blev enstemmigt vedtaget.

Den opdaterede indstilling blev således godkendt.

Til top