Mødedato: 11.11.2020, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Nyt forebyggende tilbud til udsatte børn og unge

Resumé

Socialforvaltningen ønsker at sikre en bedre sammenhæng og helhed i de forebyggende indsatser til udsatte børn og unge. Socialudvalget skal derfor tage stilling til etablering af en ny institution under Borgercenter Børn og Unge på Wibrandtsvej 102.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender etableringen af et nyt forebyggende tilbud for udsatte børn og unge på Wibrandtsvej 102, 2300 København S.

Problemstilling

Socialforvaltningen ønsker at etablere en ny institution med forebyggende indsatser til udsatte børn og unge for at sikre en bedre sammenhæng og helhed i de forebyggende indsatser samt højne den faglige kvalitet. Ved at etablere et nyt forebyggende tilbud bliver det også muligt at hjemtage tilbud om aflastning efter servicelovens § 52, stk. 3.5 og overvåget og støttet samvær efter servicelovens § 71, stk. 2 og stk. 3. Det bliver også muligt at udvide kapaciteten på ventilpladser, så der i flere sager kan gribes ind forebyggende via tilbud om en ventilplads. Dette ligger i tråd med den sociale investeringsplan, som blev vedtaget i budget 2021, og som giver mulighed for at sikre bedre forebyggende indsatser for udsatte børn og unge.

Løsning

Socialforvaltningen ønsker at etablere et nyt forebyggende tilbud i forvaltningens lokaler på Wibrandtsvej 102, der i dag står tomme. Indsatserne på Wibrandtsvej skal styrke den forebyggende indsats ved tidligere at sætte ind med støtte til børn og unge i aldersgruppen 6-13 år og skabe sammenhængende indsatser tæt på barnets almindelige liv med skole og fritidsinteresser.

Med etableringen af flere ventil- og aflastningsindsatser udvider forvaltningen kapaciteten i forlængelse af det stigende antal underretninger. Samtidig sker der en prioritering af de børn og unge, der venter på en aflastning i en plejefamilie

I forhold til visitation af børn og unge til den nye institution vil der blive tale om en gradvis indfasning, der som udgangspunkt kun vil berøre nye visitationer af børn og unge til institutionen.

Målgruppe

Tilbuddet skal samle fire indsatser og dermed skabe et stærkt fagligt fællesskab om de forebyggende indsatser, da det kræver en special pædagogisk tilgang til børn og unge, som går ind og ud af tilbuddet. Følgende indsatser skal samles på Wibrandtsvej.

  1. Aflastningspladser

    Målrettet børn i alderen 6-13 år der bor hjemme, men hvor der er behov for aflastning, støtte og vejledning for at understøtte barnets udvikling og trivsel. Forvaltningen kan med lokalerne på Wibrandtsvej også tilbyde aflastning i hverdagen. Dette er en forskel fra i dag, hvor der kun tilbydes aflastning i weekenden. Ved at tilbyde aflastning i hverdagen, er det muligt for barnet eller den unge at opretholde skolegang og eventuelle fritidsaktiviteter under aflastningen. Socialforvaltningen køber i dag aflastningspladser hos eksterne leverandører (institutioner) samt aflastningspladser hos plejefamilier. For aflastningspladser hos plejefamilier er der i dag ventetid på 6-12 måneder, hvilket er uhensigtsmæssigt for barnet og familien.

     

  2. Ventilpladser

    En ventilplads er en kombination af en aflastningsplads, hvor barnet modtager støtte uden for hjemmet samt en familieindsats i hjemmet. Som en del af kapacitetstilpasningen på børneområdet blev institutionen Solliden afviklet i år og akutinstitutionen Frederiksholm flyttet til Sollidens matrikel. Ved oprettelsen af tilbuddet på Wibrandtsvej overføres seks ventilpladser fra Solliden til Wibrandtsvej og kapaciteten øges med tre pladser.

     

  3. Pausepladser

    For at gøre bedst muligt brug af pladserne på Wibrandtsvej foreslår forvaltningen at benytte eventuel ledig kapacitet til pausepladser. En pauseplads er en plads, hvor et barn eller en ung kan få støtte, hvis barnet eller den unge har akut brug for et sted at være pga. problemer i hjemmet, og hvor der ikke er et anbringelsesgrundlag eller hvis der er tale om et sammenbrud i en anbringelse. I nogle tilfælde kan anbringelser undgås ved anvendelse af pausepladser.  

     

  4. Overvåget samvær
    Endelig skal tilbuddet på Wibrandtsvej tilbyde overvåget samvær. Overvåget samvær gives efter en afgørelse i børne- og ungeudvalget. Formålet med indsatsen er dels at sikre barnets kontakt til de biologiske forældre og dels at støtte forældrene i samværet med deres børn. Socialforvaltningen benytter sig i dag typisk af eksterne leverandører i sager om overvåget samvær, hvor de eksterne leverandører stiller lokaler og konsulenter til rådighed i de enkelte sager. Udgifterne til de eksterne leverandører var i 2019 ca. 9 mio. kr. årligt fordelt på 125 unikke børn. Det er forventningen, at 25-30 forløb om overvåget samvær skal overgå til Wibrandtsvej i 2021 og det dobbelte i 2022, hvilket forventes at kunne reducere udgiften med 0,5 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022 og frem. 

Den nye institution vil have 13 værelser, der giver mulighed for 18 aflastningspladser og ni ventil- og pausepladser. Derudover afsættes der et værelse til overvåget og støttet samvær.

Institutionen på Wibrandtsvej vil driftsmæssigt høre under Center for Fleksible Indsatser og Boformer. Institutionen skal have et tæt samarbejde med Børne- og Familiehuset Arild og akutinstitutionen Frederiksholm.

Behandling i HovedMED
Indstillingen har været drøftet i HovedMED den 4. november 2020, hvor medarbejdersiden tog sagen til efterretning og støttede op om indstillingen. Medarbejdersiden spurgte ind til muligheden for benyttelsen af tilbuddet i weekenderne, hvilket blev bekræftet som en mulighed. 

Økonomi

Driftsudgifterne indeholder ejendomsudgifter, aflastningsophold, ventilpladser, familiebehandling, pausepladser og overvåget samvær.

Finansieringen består delvist i en reduktion i udgifter til eksternt forbrug af private aflastningsforløb, tomgangshusleje og aflastning i plejefamilier. Desuden består finansieringen i en delvis hjemtagelse af overvåget samvær. Endeligt anvendes en mindre del af midlerne fra budgetforslaget ”SO47 investering i forebyggende foranstaltninger og anbringelser” fra budget 2021, så Socialforvaltningen i takt med det stigende børnetal kan fastholde og investere i indsatsen af både forebyggende foranstaltninger og anbringelser til børn og unge. Der tages udgangspunkt i en gradvis indfasning af tilbuddet med start i løbet af foråret 2021. Udgifter til etablering og aptering af de fysiske rammer vil blive afholdt inden for rammerne af Center for Fleksible Indsatser og Boformer i 2020 på forventeligt 1,2 mio. kr. Dertil kommer der udgifter til montering af værelser og fællesarealer dvs. udgifter til møbler, inventar, legetøj, læringsredskaber mv. på op imod 60 t. kr. pr. plads. Det forsøges at genbruge mest muligt fra andre enheder.

Tilbuddets økonomi præsenteres herunder:

1.000 kr. 2020 p/l

 

2021

 

2022

 

2023

 

Udgifter

 

 

 

 

Drift af Wibrandtsvej

 

11.550

 

15.750

 

15.750

 

Udgifter i alt

 

11.550

15.750

15.750

Finansiering

 

 

 

 

Reduktion i eksternt forbrug til privat aflastning, aflastning i plejefamilier, tomgangshusleje og overvåget samvær

-8.570

-12.000

-12.000

Finansiering fra bevilling i budget 2021 i budgetforslaget: SO47 Investering i forebyggende foranstaltninger og anbringelser

-2.980

-3.750

 

-3.750

 

Finansiering i alt

 

-11.550

 

-15.750

 

-15.750

 

Samlet resultat

 

0

0

0

Videre proces

Godkender udvalget indstillingen, igangsætter forvaltningen arbejdet med at etablere en institution som beskrevet ovenfor.

Mikkel Boje

                          / Lise Stidsen Vandahl og Eva Stokbro Jensen

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Vicedirektør Lise Stidsen Vandahl og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Til top